Finanslov: Corona understreger nødvendigheden af investeringer i forskning og sundhed

Epidemien med corona har været en uhyre effektiv fremkaldervæske. Den har gjort det tindrende klart for alle, hvor vigtig et velfungerende sundhedsvæsen er for et samfund, og hvor vigtig også forskningen er. Det skal tilgodeses i den kommende finanslov.

Vigtigt med velfungerende sundhedsvæsen

Uden et sundhedsvæsen af høj kvalitet, som hurtigt og effektivt kunne løse opgaven med at omstille sig til truslen fra coronavirus, ville vi som samfund stå i en meget værre situation, end vi gør i dag. På rekordtid ændrede sundhedsvæsenet fokus, så vi kunne tage hånd om patienter med behov for behandling af den nye virus, der spredte sig.

I den proces gjorde vi, hvad vi kunne for at holde hånden under de mange andre patienter, som ikke led af coronavirus, men havde brug for behandling af andre sygdomme. Men det siger sig selv, at der er begrænsede ressourcer at gøre med i sundhedsvæsenet, og epidemien viste også tydeligt, at der ikke findes bufferkapacitet at trække på, når det virkelig gælder. Og hver eneste kapacitetsforøgelse ét sted har kostet på kapaciteten et andet. Underfinansieringen af sundhedsvæsenet igennem mange år har således sat dybe spor i forhold til, hvor meget vi samtidig kan fokusere på og prioritere.

Forskningen giver vacciner og behandlinger

På samme måde har forhåbningerne om en snarligt udviklet vaccine eller behandling mod Covid-19 vist hele verden, hvor fundamentalt vigtig forskningen er for os. For det er sundhedsforskning, der skal frembringe ny viden og dermed nye teknologier og behandlinger, som redder og forbedrer liv. Det gælder selvfølgelig i forhold til coronavirus, men også for alle andre sygdomme, som patienter har brug for at få behandlet.

Politisk er der en målsætning om at sætte mindst én procent af BNP til forskning, men da væksten i samfundet falder på grund af epidemien, falder BNP tilsvarende. Ifølge beregninger fra Dansk Industri betyder det besparelser på op til 900 mio. kr. på bevillingerne til forskning og udvikling, som vil falde fra 18 til 17,1 mia. kr. i 2021, hvis man holder fast i at følge BNP. Det vil vi kraftigt advare mod, for det vil ramme forskningen hårdt og dermed gå ud over patienterne at spare på den forskning, der kommer os alle til gavn.

Vælg klogt og investér i forskning og sundhed

Finansloven bør tilgodese sundhedsvæsenet generelt. Epidemien har trukket gigantiske veksler, og gør det stadig. Foran os venter patienter i stort antal, som har brug for hjælp. Der er en stor pukkel af udskudte operationer og behandlinger, der skal tages hånd om. Alt dette samtidig med, at nye bølger af covid-19 truer forude. Vi har brug for både at kunne yde god behandling til patienten smittet med coronavirus – og til andre patienter, hvis sygdom over længere tid forværres, hvis vi ikke også prioriterer dem. Coronavirus er i vores samfund – den bliver ikke hurtigt overstået eller går væk igen lige med det samme.

Det samme gælder den udvikling, som pressede sundhedsvæsenet før epidemien. Der er stadig for få midler til driften af sundhedsvæsenet. Der kommer flere og flere ældre, som lever længere, og det er glædeligt. Men når mange lever længere med flere behandlingskrævende sygdomme, skal der også være råd til at tage hånd om dem. Samtidig udvikles der løbende nye teknologier og behandlinger, der hjælper patienter, men som også er meget dyre.

Der er behov for at sætte flere midler af til sundhedsvæsenets drift. Vi skal op på to procent ekstra om året til 2025. Sker det ikke, vil patienterne opleve et gradvist forringet sundhedsvæsen.

Det er positivt og nødvendigt, at man fra politisk hold har meldt ud, at regningen fra epidemien bliver dækket. Det anerkender vi. Men der er også brug for et generelt løft. Fra Lægeforeningens side vil vi opfordre Folketinget til at vælge klogt og investere i sundhed og forskning i den kommende finanslov. Epidemien understreger nødvendigheden af forskning og et velfungerende sundhedsvæsen.