Læger: Psykiatrien har brug for et løft, ikke for grøftegravning
At grave grøfter mellem faggrupper hjælper ikke psykiatrien, skriver læger som svar på forfejlet kritik fra psykolog. Lad os i stedet arbejde sammen for en bedre psykiatri til gavn for patienterne.
Debatindlæg af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen, og Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab
Bragt i Politiken den 30. oktober 2020
Psykolog Jonas Vennike Ditlevsen (JVD) ønsker forbedringer af psykiatrien. Så langt er vi enige. Der skal ske et fuldtonet løft af psykiatrien. Men så hører enigheden også op.
For vi ser med undren på det billede af psykiatrien, som JVD tegner i Politiken d. 24.10. Indlægget kan vel bedst betegnes som et angrebsskrift mod læger og psykologens egne fagfæller. JVD tegner et billede af en psykiatri, hvor læger sidder på magten og fylder patienterne med medicin, mens debattørens egne fagfæller, psykologerne, ”falder ham i ryggen” og lader til at være en del af problemet.
Det er både forstemmende og bekymrende, at patienter, pårørende og andre læsere får præsenteret et så skævt og nedslående billede af psykiatrien. Det må også være mærkeligt for de mange dygtige psykologer i psykiatrien at læse denne udlægning af deres arbejde.
De faktiske forhold i psykiatrien
For virkeligheden er, at læger, sygeplejersker, psykologer og andre faggrupper går på arbejde for at give patienter med psykiske lidelser den bedst mulige behandling med de ressourcer, der er til rådighed. Psykiatrien er presset, ingen tvivl om det. Der er heller ingen tvivl om, at nogle patienter med psykiske lidelser får meget medicin, men også at meget af medicinen er nødvendig. For nogle er det bare den bedste løsning, eller den primære løsning, inden der suppleres med fx terapi. I andre tilfælde er det den eneste løsning, hvis patienten fx er psykotisk og til fare for sig selv eller andre. Og så er der andre tilfælde, hvor nogle patienter kunne nøjes med mindre medicin, hvis der var flere ressourcer og større mulighed for at tilbyde patienterne terapeutiske forløb. Og væsentligt, at inddrage de pårørende mere i behandlingen.
Men der er stadig meget, der virker, takket være en fælles indsats, og behandlingerne baserer sig altså på et videnskabeligt grundlag. Den er ikke hevet ud af den blå luft, som man får indtryk af i JVD’s indlæg. Samtidig viser den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser fra 2019, at en stor andel af de voksne patienter overordnet er tilfredse med deres forløb, særligt patienter i ambulant forløb (85%). At der stadig er mange udfordringer i psykiatrien – blandt andet at sikre, at langt flere patienter oplever, at de får det bedre af behandlingen – er åbenlyst. Det kræver blandt andet, at der skal arbejdes langt mere systematisk med kvaliteten i behandlingen. Fx via mere forskning i hvilke behandlinger, der giver bedst effekt.
JVD’s beskrivelse vidner mest af alt om en presset psykiatri med for dårlig mulighed for at yde langvarige terapeutiske forløb. Disse forløb vil vore læge- og psykologkolleger i psykiatrien hellere end gerne yde, når det er meningsfuldt og relevant, men det kræver altså mere tid og bedre normeringer end i dag. Der mangler simpelthen tid, plads og kræfter til at følge med antallet af mennesker med psykiatriske sygdomme, som har brug for hjælp, og det sætter kvaliteten under pres. Der mangler sengepladser af alle typer i voksenpsykiatrien. Lægeforeningen har tidligere dokumenteret, at læger må udskrive patienter, før de er færdigbehandlet og stabile. Konsekvensen er, at ofte svært syge patienter enten kommer for sent i behandling eller udskrives, inden deres medicin er færdigjusteret, og de er i stabil bedring.
Høj kvalitet i behandlingen
Godt samarbejde er også en forudsætning for høj kvalitet i behandlingen. Det hjælper ikke at grave grøfter mellem psykologer og andre faggrupper, som JVD gør i sit indlæg
Vi har brug for tværfaglighed, hvor psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter mv. sammen med læger samarbejder om sammenhængende forløb, der tager afsæt i patientens ønsker og behov. Det overordnede behandlingsansvar for behandling af psykiske sygdomme er og bør fortsat være forankret hos en speciallæge, ligesom det er for behandling af somatiske sygdomme.
Det skal være sådan, fordi behandling af krop og psyke hænger sammen. Speciallæger i psykiatri har, inden de specialiserer sig i psykiatri, en lang naturvidenskabelig uddannelse bag sig, som giver en viden om kroppen generelt, om fysiske sygdomme og om lægemidler. Det er afgørende, når man skal tage stilling til, om patienten har gavn af medicinsk behandling og i hvilket omfang.
Ja tak til ambitiøst løft af psykiatrien
Det er bydende nødvendigt, at regeringens kommende 10-års plan for en styrket psykiatri giver højere kvalitet for mennesker med psykiske lidelser, som jo har et stort behov for hjælp. Og det er bydende nødvendigt med større kapacitet, så der er tilstrækkeligt med tid og ressourcer til eksempelvis at yde evidensbaseret terapi til patienterne. Vi bør have tårnhøje ambitioner for at styrke psykiatrien til gavn for patienterne akkurat på samme måde som på kræftområdet. Det gavner ikke patienterne at grave grøfter. Lad os i stedet bruge kræfterne på sammen at løfte psykiatrien.