Kære regering, hvad vil I med sundheden?

Efter at sundhedsvæsenet i mere end et år har været skarpt fokuseret på at klare coronaepidemien, var løftet på forsiden af regeringens finanslovforslag, at »nu ser vi fremad«. Det store spørgsmål er så, om det ikke gælder for sundhedsvæsenet?

For fraset corona er regeringen tæt på usynlig, når det gælder sundhed. Og bevares, coronahåndteringen har været yderst vigtig for hele samfundet og med aspekter, der rækker langt videre end sundhed. Men det har også været en bunden opgave for enhver statsleder verden over at komme gennem pandemien.

Men sundhed er andet og meget mere end coronahåndtering. Og desværre mangler der stadig at komme et konkret udspil til den sundhedsreform, statsministeren havde planer om at få på plads i 2021. De manglende reformer betyder blandt andet, at de problemer, sundhedsvæsenet havde før coronaepidemien, ikke er blevet løst. Håndteringen er blevet udskudt, men problemerne er der stadig og har kun vokset sig større over tid.

Det pressede sundhedsvæsen har brug for reformer

I de kommende 20 år ændrer befolkningssammensætningen sig markant. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af ældre over 80 år fordobles fra omkring 282.000 i dag til 571.000 over de næste 25 år. Vi bliver altså mange flere ældre, for vi lever heldigvis længere, men også med flere kroniske sygdomme. De sygdomme skal behandles og håndteres i samspil mellem almen praksis, speciallægepraksis, sygehuse og kommuner.

Målet med en sundhedsreform er ikke, at det skal være »nært«. Målet er faktisk at få reformeret den måde, vi samlet set varetager sundhedsopgaverne på, så vi kan give alle patienter behandling af høj kvalitet. For sygehusene kan simpelthen ikke rumme det store og stadigt stigende antal patienter, der har brug for hjælp. Og hvis det skal være »nært«, skal der ikke gås på kompromis med kvaliteten i behandlingen.

For at komme i mål med det er der brug for svar på en lang række spørgsmål. Ikke mindst hvilke strukturer, ressourcer, samarbejdsflader og kompetencer, der skal på plads som forudsætning for at det lykkes? Ligesom det er afgørende at få svar på, om der er reel politisk vilje til at lave de nødvendige tiltag?

Problemerne, der skal løses, er ikke til at overse. For det første er der stor mangel på speciallæger, og det er et problem for lægedækningen. Det gælder blandt andet praktiserende læger og praktiserende speciallæger, der jo skal understøtte opgaveløsningen tæt på. Samtidig er der også mangel på sosu-assistenter, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, jordemødre, lægesekretærer mv. – ingen faggruppe kan stå alene.

Desuden er der altså brug for at få en ensartet, høj kvalitet i de sundhedsopgaver, kommunerne skal løfte. Patienterne skal have sikkerhed for, at det ikke er deres postnummer, der afgør kvaliteten af det tilbud, de får fra kommunen. Ligesom de også skal være sikre på, at der er sammenhæng mellem behandlingen på sygehuse og kommuner. Og så er der altså brug for meget mere forebyggelse i forhold til blandt andet tobak, nikotin, alkohol og andet, så vi sikrer, at de næste generationers liv er mindre sygdomsramte liv – sygdomme, der er direkte forebyggelige.

Sidst, men absolut ikke mindst, er der psykiatrien, som i årtier har været nødlidende som følge af mangel på politisk prioritering. Problemerne i psykiatrien er et kapitel for sig, og Lægeforeningen har foreslået en gennemgribende plan til at løse dem. Men helt kort kan man sige, at alle ovennævnte problemer også kaster lange skygger ind i psykiatrien, hvor der blandt mange andre problemer også er stor mangel på speciallæger i psykiatri og børne- og ungepsykiatri.

Og når vi reformerer, skal det gøres klogt

Som nævnt ovenfor er det sparsomt med konkrete løsninger fra regeringen. Heller ikke i finanslovforslaget er der bid. På side 15 heri skriver regeringen blot, at de senere på året vil komme med »yderligere initiativer blandt andet på sundhedsområdet«. Man fristes til at spørge »yderligere end hvad?« Dog løftes sløret for, at der kommer nyt om de meget omtalte, men noget luftige, nærhospitaler.

Regeringens udspil er længe ventet – det er snart et år siden, at statsministeren på Folketingets talerstol bekræftede, at man ville lave en sundhedsreform i 2021.

Men ambitionerne må og skal strække sig videre end mantraet om »nært« – og dermed også til mere end nærhospitaler, som ikke i sig selv kan løse de udfordringer, vi står overfor. Og alene vedrørende nærhospitalerne, er der endnu ikke klare svar på, hvad de skal lave, hvor de skal placeres, hvor mange, der skal være, og hvordan vi sikrer en høj kvalitet. For man skal passe meget på, at det ikke ender med b-hospitaler og flere uløste problemer for patienterne.

Alle borgere, også de mest sårbare og de, der bor i tyndt befolkede områder, skal tilbydes specialiseret lægehjælp, når de har brug for det. Det er helt centralt for Lægeforeningen. Blandt andet derfor har vi fra Lægeforeningens side udarbejdet et sundhedsudspil, som vi fremlagde i december 2020. Det er regeringen mere end velkommen til at bruge – rub og stub.

Vi håber, at regeringen går grundigt og ambitiøst til værks, når reformen lægges frem – men ikke meget tyder på det.

Hvad med sundheden, regering?

Sundheden blev stort set forbigået i udspillet »Danmark kan mere 1«, hvor regeringen fremlagde ti ambitioner for fremtidens Danmark. Men bedre sundhed og sundhedsvæsen er et mål i sig selv, og det er jo ikke mindst en forudsætning for et stærkere samfund.

En sundhedsreform får enorm betydning for mange mennesker i mange år, nærhospitaler eller ej. Så når man reformerer sundhedsvæsenet – og det skal man – er man nødt til at gøre det klogt. Der er brug for et fagligt stærkt indhold og en tilhørende robust økonomi. Derfor foreslår vi:

• En finansiering på minimum 8,5 milliarder kroner, der kan sikre, at ambitionerne på sundhedsområdet kan blive indfriet ved at løfte kvalitet og sikre sammenhæng – minimum svarende til VLAK-regeringens økonomiske ramme for en nærhedsfond.
• En sammenhængende og velbegrundet plan fra et hurtigtarbejdende ekspertudvalg, der skal udmønte den økonomiske ramme og sikre, at der tages højde for de forskellige regioners forudsætninger (sygehuskapacitet, geografi, befolkning mv.), når sundhedsreformen skal implementeres.

For et sundere Danmark kan mere. Derfor er det på tide, kære regering, at I kommer på banen med store og konkrete ambitioner for sundheden. Vi er klar og venter kun på jer.