Læger: Væk med unødigt bureaukrati for udenlandske kolleger

I dag er der åbent samråd i Folketingets Sundhedsudvalg om den alt for lange ventetid, udenlandsk uddannede læger skal igennem for at kunne få autorisation i Danmark. Forhåbentlig bliver det samråd også startskuddet til at speede den urimeligt langsommelige og bureaukratiske proces op til det fælles bedste.

For virkeligheden er desværre sådan, at der kan gå 22 måneder fra, at Styrelsen for Patientsikkerhed modtager en ansøgning om godkendelse af de udenlandsk uddannede lægers papirer, til at Styrelsen overhovedet begynder på sagsbehandlingen. En sagsgang, som derfra også kan tage år om at nå i mål på grund af lang ventetid på pladser til de obligatoriske prøver i såvel dansk som i medicinsk faglige kompetencer. Prøverne giver god mening i forhold til patientsikkerheden, men det giver ikke mening, at processen med at kunne få plads til prøverne skal tage så lang tid. Det kan simpelthen kun gå for langsomt med at få etableret en hurtigere - og stadig grundig - godkendelse af eksamenspapirerne. Ligesom regionerne skal have en langt mere strømlinet proces for prøveansættelserne – de såkaldte evalueringsansættelser – af udenlandsk uddannede kolleger på de relevante afdelinger i forbindelse med deres autorisation.

Både for vores udenlandsk uddannede kollegers egen skyld, men så sandelig også til gavn for det danske sundhedsvæsen. Som de fleste nok ved, er der stor mangel på blandt andet hoveder og hænder i det pressede sundhedsvæsen. Det gælder ikke mindst for speciallæger, hvor der er en udbredt mangel inden for en lang række specialer. Vi mangler radiologer til bl.a. kræftudredning af patienter, psykiatere til at behandle børn, unge og voksne med psykiske lidelser, geriatere til de mange ældre patienter med flere sygdomme, neurologer, lungemedicinere og ikke mindst speciallæger i almen medicin (oftest praktiserende læger).

Med denne mangel in mente er det helt uforståeligt, at Danmark alligevel parkerer udenlandsk uddannede læger i en langvarig venteposition. Så langvarig at nogle endda tvinges til at forlade landet, selvom de er sikret ansættelse, fordi myndighederne ikke når at give dem arbejdstilladelse i tide. Det beskriver Dagens Medicin her i al sin paradoksale gru.

Der arbejder i dag omtrent 2100 udenlandsk uddannede læger i Danmark, og de er uundværlige i sundhedsvæsenet. Der stilles faglige krav til dem, inden de får lov at virke, og sådan skal det være. Vi skal selvfølgelig være sikre på, at deres kompetencer matcher sundhedsvæsenets opgaver. Men administrative flaskehalse og årelange ventetider har ingen gavn af. Tværtimod.

Derfor både håber og forventer jeg, at regeringen og Folketinget nu vil sætte turbo på at løse problemet. Vi skal af med unødigt bureaukrati og benspænd for udenlandsk uddannede læger, som kan og vil bidrage til det danske sundhedsvæsen.