Stormen rammer Region Midtjylland

I starten af september advarede sundhedsminister Magnus Heunicke om, at vi i sundhedsvæsnet potentielt kan blive overrumplet af den perfekte storm til vinter, hvis en blanding af corona og andre luftvejsinfektioner får tag i befolkningen.

Men allerede nu er vi på Aarhus Universitetshospital ramt af så store kapacitetsproblemer, at vi har været nødt til at bede om hjælp fra andre sygehuse i regionen – som melder tilbage, at de ikke har kapacitet til overs, som man kan læse i en artikel i Aarhus Stiftstidende den 28. september.

Det er især akut- og børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital, der er ramt af første bølge i det her uvejr, og jeg er nødt til at spørge: Hvad gør vi så, når den fulde storm rammer? Vores politikere er nødt til at tage ansvar og tage hånd om problemet med det samme, inden det til vinter potentielt vælter ind med endnu flere nye patienter.

Problemerne er ikke opstået ud af det blå. Der er gennem lang tid skåret så meget ned på kapaciteten i vores sundhedsvæsen, at vi gang på gang står i situationer, hvor vi er i krise. Når akutafdelingen er ramt på Aarhus Universitetshospital, så er det ikke kun fordi, at mange borgere i regionen er ramt af infektioner.

Meningen med en akutafdeling er, at patienterne bliver undersøgt og opstartet udredning og behandling, hvor de patienter med indlæggelseskrævende sygdomme flyttes ud på den rette specialafdeling. Men mange forskellige specialer på hospitalet mangler kapaciteten, blandt andet fordi der i forbindelse med sygehusbyggeriet generelt blev skåret ned på antallet af sengepladser, og at der på grund af bemandingsproblemer i sygeplejen bliver lukket sengepladser.

Vi har ingen bufferkapacitet, til når man som nu oplever et stigende pres på grund af antallet af patienter. Så kan man iværksætte nok så mange effektiviseringstiltag – Det nytter ingenting, når det, patienterne har brug for, er en sengeplads på hospitalet.

Vi står med nogle kæmpe udfordringer fremadrettet, og jeg kan kun appellere til, at vores politikere tager hånd om problemerne hurtigst muligt. For lidt sengekapacitet, for få hænder og opgaver og ansvar, som ikke svarer ikke til erfaringsniveau, det gør, at det for mange simpelthen ikke er attraktivt at være medarbejder i vores sundhedsvæsen lige nu. Alt det må politikerne tage alvorligt nu, så vi ikke risikere, at kriserne bliver større i fremtiden.