Datarobotter kan give os et bedre sundhedsvæsen

De danske sundhedsdata er unikke og uden sidestykke en af de største bedrifter, vi i sundhedsvæsnet har skabt. I alt har vi nu 85 kvalitetsdatabaser, der indeholder information om alt lige fra prostatacancer til indsatsen i det præhospitale sundhedsvæsen.

Databaserne giver os et unikt indblik i, hvordan vi behandler patienter på tværs af Danmark, og vi som læger kan aktivt bruge data til at højne kvaliteten i vores behandling.

Men indsatsen koster mange læge-og sekretærkræfter. Jeg mener, at vi skal investere kraftigt i brugen af automatik til at indsamle data, så læger kan bruge tid på lægearbejde i stedet for at indtaste data.

For nylig havde jeg besøg af en delegation fra den østrigske lægeforening. I Østrig er en stor del af sygehusvæsnet privatiseret og baseret på sundhedsforsikringer. De ønskede inderligt at få skabt databaser som vores, men de havde et problem: De østrigske sygehuse var ikke interesserede i at dele deres data - for hvad nu, hvis nogen fandt ud af, at deres sygehus ikke gjorde det lige så godt som sygehuset i nabobyen? Deres adgang til data minder om det, vi havde i Danmark for 40 år siden. Vi har altså et forspring på vores sundhedsdata.

Lægeforeningen har lanceret en ny politik om digitalisering i sundhedsvæsenet, hvor vi peger på flere muligheder for at frigive tid og ressourcer, hvis der bliver sat mere skub på den digitale udvikling.

Der er for eksempel et stort potentiale i at bruge kunstig intelligens mere aktivt i sundhedsvæsenet. Her mener jeg ikke, at robotter skal erstatte læger og andre fagligheder på hospitalerne - så langt er den teknologiske udvikling ikke endnu.

Nej, jeg mener, vi i sundhedsvæsenet skal bruge kunstig intelligens til at understøtte læger og andre sundhedsprofessionelle i arbejdet, så vi kan øge behandlingskvaliteten og reducere presset på sundhedsvæsenets ressourcer.

Det er ofte store mængder data, der skal indsamles og behandles, og i dag foregår mange manuelle indtastninger af data i flere systemer.

Hvis der udvikles nye dataindsamlings og -analyseværktøjer, kan man i øget omfang bruge kunstig intelligens til at aflaste lægerne. Det er tidskrævende opgaver, og det er en uhensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenets sparsomme ressourcer.

Regionerne bør derfor investere i datarobotter, der automatisk kan indsamle data fra elektroniske patientjournaler og integrere dem i kliniske kvalitetsdatabaser.

Det bør også undersøges, hvordan kunstig intelligens kan bruges til at behandle den indsamlede data, så det kan hjælpe til med at frigive tid til andre opgaver. Læger får også bedre muligheder for at se, hvilke behandlinger, som har størst kvalitet for den enkelte patient, og hvilke behandlinger, som kan ændres eller undlades.

Kunstig intelligens kan altså hjælpe til flere systematiske undersøgelser af, om en behandling har været til større fordel for patienten end andre behandlinger.

Alt i alt vil det resultere i en bedre behandling af patienterne og en klogere brug af de tilgængelige ressourcer.