Rathcke og Fisker: Vælgerne vil mindre røg og druk – vil Christiansborg?
Fremtiden vil takke de politikere, der tør tage den visionære og fremadskuende vej og få forebyggelsen ind i sundhedspolitikken, skriver formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke og adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.
Debatindlæg af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen og Jesper Fisker, Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse
Bragt i Sundhedsmonitor den 27. oktober 2022
Valgkampen buldrer derudaf. Sundhed og det pressede sundhedsvæsen fylder med rette meget, og det ene parti efter det andet fremlægger udspil, der skal gøre op med ventelister og personalemangel. Men der er én ting, der glimrer ved sit fravær: Forebyggelse.
Vi får ikke et robust og fremtidssikret sundhedsvæsen uden en målrettet plan for forebyggelse. Sygdomme, som kan forebygges, æder en større og større del af ressourcerne i sundhedssystemet, og vi skal forebygge alle de sygdomstilfælde, vi kan, så der er penge og tid til at sikre en god og effektiv behandling.
Spørgsmålet er, hvem vi kan stemme på for at få et sundere Danmark? Hvilke partier og kandidater har det politiske mod, der skal til? Det savner vi svar på.
Rygeforbuddet var ikke populært blandt alle
Mange af os kan huske rygerkupéerne i togene, røgfyldte lærerværelser, askebægre på toiletterne og tågede restauranter og familiefester. Vi husker dengang, det var normen, at 13-årige konfirmander drak alkohol for at markere, at de nu trådte ind i de voksnes rækker.
Sådan var virkeligheden i en ikke så fjern fortid. Faktisk er det kun få årtier siden, der kom en 16-års aldersgrænse for køb af alkohol, og lov om røgfri miljøer – bedre kendt som rygeloven – blev indført, og rygning flyttede udendørs.
I dag er det en selvfølge for os, at man ikke ryger indendørs. Faktisk kan det være svært at forstå, at man ikke gjorde noget ved røgen tidligere, for man vidste, at rygning var skadeligt. Hvert år dør 13.000 i Danmark af tobak.
Rygeforbud var ikke lige populært i alle dele af befolkningen. De få, der var imod, råbte højt, og politikerne frygtede at skubbe afgørende vælgere over i andre partier, hvis de tog beslutninger, der begrænsede rygning. I dag er der stort set ingen, der ønsker rygeloven rullet tilbage, og vi trækker på smilebåndet, når vi ser gamle arkiv-klip med rygende børnehavepædagoger og folkekære musikeres protestsange imod rygeloven.
På samme måde forholder det sig med prisen på tobak. De fleste er med på, at den skal være højere, for jo dyrere en pakke cigaretter er, jo færre – især unge - køber den. Seks ud af ti vælgere er enige i, at en pakke cigaretter skal koste 90 kr. Alligevel kniber det med politisk at blive enige om at sætte prisen op.
Vigtige beslutninger kræver mod
Selvom de fleste er enige i, at alkohol ikke er for børn, kniber det med at få vedtaget en 18-årsgrænse for køb af alkohol. Det vil ellers give god mening, for danske unge drikker for meget. 40 procent af de 15-16-årige har været fulde den seneste måned. Det europæiske gennemsnit er på 13 procent. Kun fem lande i EU har ikke en 18-årsgrænse. Danmark er ét af dem.
Vil en 18-årsgrænse få unge til at stoppe med at drikke? Nej, det vil den ikke. Men den vil få unge til at drikke senere og mindre. På den korte bane vil det forhindre en del ulykker og uheldige oplevelser. På den lange bane vil det mindske risikoen for en lang række sygdomme og tilstande, bl.a. mindst syv kræftformer.
Vigtige beslutninger kræver mod. Heldigvis har der gennem tiden været modige politikere, der har truffet nødvendige beslutninger. Også selv om de mødte modstand. Efterfølgende er de ofte blevet hyldet for netop at træffe de svære beslutninger.
Nu er tiden igen inde til modige og handlingsorienterede beslutningstagere. Snart har vi et nyt folketing. De kommende folketingsmedlemmer har en enestående chance for at træffe de næste afgørende valg, der vil give kommende generationer en fremtid med mindre røg og druk og mere sundhed.
Forebyggelse er obligatorisk i en ambitiøs sundhedspolitik. Højere priser på tobak, 18-årsgrænse for køb af alkohol og flere røgfri miljøer vil betyde, at færre får kræft, hjerte-karsygdomme og andre livsstilssygdomme.
Men det kræver, at I tør tage den visionære og fremadskuende vej og ikke hænge fast i gamle normer og opfattelser. Jeres forgængere turde. Flertallet af jeres vælgere vil det. Og I vil blive husket for det.
Kære politikere. I har chancen for gøre noget unikt for folkesundheden. Grib den – fremtiden vil takke jer.