Stor ulighed i sundhed kalder på mere forskning på området

For rigtig mange af os har udsigten til et langt liv med godt helbred aldrig været bedre. Men sådan er det ikke for alle. Den sociale ulighed i sundhed er voldsom, og vi står som samfund med et stort behov for mere viden om, hvilke knapper skal vi skrue på for at mindske uligheden og give mennesker med en kort uddannelse og lav indkomst samme muligheder for at leve længe.

I sundhedsvæsenet behandler vi flere og flere borgere, men det er fortvivlende, at vi alligevel står år efter år med en gruppe borgere, som billedligt talt bliver ladt i stikken. Og som læge og som samfundsborger, kan man nogle gange føle sig fuldstændig magtesløs over at opleve uligheden på nært hold og over, at vi som læger og samfund ikke har flere værktøjer i værktøjskassen.

Vi ved, at sundhed og sygdom er skævt fordelt i vores samfund. Hvis vi slår op i statistikkerne, så bliver danskere med ingen eller kort uddannelse på CV’et ramt hårdere af sygdom, konsekvenserne af sygdom er værre og overlevelseschancerne dårligere. Ligesom danskere med en ingen eller kort uddannelse også ryger mere og har et mere skadeligt alkoholforbrug sammenlignet med personer med lang uddannelse. I dag må en 30-årig person med kort uddannelse statistisk set desværre også forvente at leve seks år kortere end en 30-årig med lang uddannelse.

Vi ved, at der er endnu større social ulighed i sundhed inden for psykiatrien, hvor borgere, som rammes af psykisk sygdom, i gennemsnit har kortere levealder, bl.a. også pga. samtidige somatiske sygdomme, som diabetes eller hjertesygdom, som ikke behandles tilstrækkeligt.

Og vi ved også en del om, hvad en bedre og mere tryg start på livet kan betyde for børns helbred. For eksempel kan en barndom i fattigdom være dårligt for det fysiske og psykiske helbred med øget risiko for sygdom til følge, men det kan et minimumsniveau på de sociale ydelser bidrage til at rette op på.

Men meget af den viden, som vi bruger i dag, kommer fra udlandet, og det er ikke helt sikkert, at den viden kan overføres en-til-en på alle områder. Derfor bør vi skabe mere viden om den sociale ulighed i sundhed med udgangspunkt i Danmark. Der er for eksempel et stort behov for at undersøge, hvordan det medicinsk og sociale arbejde kan styrkes, og sammenhængen mellem somatisk og psykisk sygdom.

Flere midler til sundhedsforskning

Det er ikke nogen hemmelighed, at Lægeforeningen mener, at der skal tilføres flere midler til den offentlige forskning – herunder sundhedsforskning. Og jeg mener, at vi skal se ind i en fremtid, hvor 1,5 procent af BNP må være ambitionen for niveauet - mod en procent i dag.

Som sagt, så ved vi i dag en del om, hvad der ligger til grund for den sociale ulighed i sundhed, og hvilke håndtag man – især politisk – skal dreje på. Her tænker jeg særligt på højere afgifter på tobak og alkohol. Men vi har behov for mere forskning med udgangspunkt i Danmark i, hvordan man mest effektivt bekæmper uligheden i sundhed. Vi bliver ganske enkelt nødt til at tænke i langt flere farver på løsningspaletten end afgifter, og her har vi brug for mere forskningsbaseret viden, som kan understøtte de fremtidige, nødvendige indsatser.