Den gode nyhed er, at det faktisk er muligt at forhindre indlæggelser. Den dårlige nyhed er, at det kræver politisk handling

Og vi har desværre udsigt til, at presset bliver større i fremtiden, fordi flere får behov for sundhedsvæsenet, og der fortsat mangler speciallæger, sosu-assistenter, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. Det er ikke muligt at uddanne og rekruttere alle dem, der er brug for, for de er der ganske enkelt ikke – sundhedsvæsenet er ikke det eneste område med mangel på personale.

For at afbøde konsekvenserne er der brug for en ambitiøs og bred indsats for at forebygge, at så mange mennesker får brug for hjælp i sundhedsvæsenet. 

Den gode nyhed er, at det faktisk er muligt at forebygge rigtig mange af de indlæggelser, vi kan skimte i horisonten. Det kan gøres ved at tage livtag med årsagerne til mange af de sygdomme, som kan forhindres, ikke mindst sygdomme forårsaget af tobak, nikotin og alkohol. 

Og her har politikerne på Christiansborg en hovedrolle. De skal i disse uger forhandle en forebyggelses-plan, hvor disse store syndere i forhold til livsstilssygdomme bør være hoved omdrejningspunktet. Indsatser over for dem afspejler planens succes. Og her er der ikke kun tale om, at politikerne skal sikre, at de regler og aldersgrænser, som vi allerede har nu, bliver håndhævet. Det skal de også, men de skal gå videre end det. 

Tag som eksempel tobak. Her viser en analyse fra Lægeforeningen, at hvis man forebygger, at børn og unge overhovedet begynder at ryge, så kan man spare op mod 50.000 indlæggelser årligt på lang sigt. Det kræver dog, at politikerne hæver prisen på en pakke cigaretter til for eksempel 100 kroner og laver konkrete indsatser mod rygning i grundskoler og på ungdomsuddannelser.

Det vil forhindre mange børn og unge i overhovedet at begynde at ryge. Det er godt for den enkelte, og det er samtidig også en sikker vej til at lette presset på sundhedsvæsenet. Ved at forebygge sygdomme frigiver vi tid og kræfter i sundhedsvæsenet. Tid og kræfter, som læger og andre sundhedsprofessionelle mangler så åbenlyst.

Jeg har derfor en klar forventning om, at politikerne om forhandlingsbordet går til opgaven med et bevidst ansvar for ikke kun befolkningens sundhed, men også for ressourceforbruget i sundhedsvæsenet og med en ambition om, at forebyggelsesplanen også skal lette presset på sundhedsvæsenet.

Og indsatsen mod rygning er blot et af de områder, hvor der er stort potentiale. Indsats mod børn og unges forbrug af alkohol og nikotin har tilsvarende positiv effekt på så vel den enkeltes helbred som på at sikre, at fremtidens sundhedsvæsen kan hænge sammen.

Lægeforeningens klare budskab er derfor, at der skal fuldt blus på alle forebyggelsesindsatser, der gavner folkesundheden, men som nok så vigtigt også aflaster sundhedsvæsenet. Det er nødvendigt for at afbøde konsekvenserne af den store mangel på sundhedsprofessionelle, som presser sundhedsvæsenet og rammer patienterne.