Har politikerne forstået alvoren?
Af Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen og Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen
Bragt i Sundhedsmonitor 14. september 2023
Lange ventelister. For få speciallæger, sygeplejersker og især sosu-assistenter. De nuværende tilstande i sundhedsvæsnet vidner om, at de ressourcer vi har, slet ikke står mål med patienternes behov for hjælp fra sundhedsvæsenet. Desværre tegner der sig et endnu større mismatch i fremtiden.
Derfor burde det også være en bunden opgave for Folketinget at gøre alt i sin magt for at afbøde yderligere pres på sundhedsvæsnet.
Specielt fordi det desværre ikke er muligt at rekruttere nok sundhedsprofessionelle til de opgaver, vi øjner i fremtiden. Der skal udvikles forebyggelsespolitik, der virker. Målet med forebyggelsespolitikken skal være, at færre bliver syge.
Der skal handles nu
Hvis ikke politikerne handler nu, vil der mangle 40.000 læger, sygeplejersker og sosu-assistenter i 2030, blot for at sikre behandling på det niveau og leveret på den måde, vi gør i dag. Det viser en analyse fra Lægeforeningen. Og det tal vil stige til 100.000 i 2045. Det kan enhver se er uholdbart.
Såvel sundhedsprofessionelle som patienter har brug for, at politikerne sætter ind og sikrer, at sundhedsvæsnet også om 10 år kan tilbyde behandling til dem, som har brug for det. Det bedste redskab til det er forebyggelse.
Vi skal som samfund systematisk forebygge alle de sygdomme, som kan forebygges. Det drejer sig om flere typer kræft, hjerte-karsygdomme, diabetes, KOL og andre sygdomme. Sygdomme som både har store menneskelige konsekvenser og som presser et i forvejen presset sundhedsvæsen.
Vi skal sætte ind over for de store sygdomsfremkaldere: rygning, alkohol og alt det, der giver overvægt. Derfor skal der ske noget strukturelt både i forhold til alkohol, usunde fødevarer, vores aktivitetsniveau og ikke mindst rygning.
En analyse fra Lægeforeningen viser, at man ved at forebygge at unge begynder at ryge, kan undgå 50.000 indlæggelser årligt i fremtiden. Det skal naturligvis også være initiativer til bedre hjælp og støtte til rygestop for dem, der allerede er begyndt at ryge. Det i sig selv ville lette en del pres på landets hospitaler.
Hæv prisen
Vi har tidligere været ude at opfordre regeringen til at hæve priserne på cigaretter til mindst 100 kr. per pakke – fordi vi ved, at en høj pris i sig selv virker som et skjold, der beskytter (unge) mod at begynde at ryge. Det ville være et oplagt greb at bruge netop nu, hvor sundhedsordførerne på Christiansborg sidder om forhandlingsbordet og drøfter en forebyggelsesplan.
Det er helt afgørende, at politikerne får lettet presset på sundhedsvæsnet.
En del af løsningen ligger lige for: Strukturelle forandringer – og vi kan begynde med højere priser på tobak og nikotin og højere aldersgrænser for køb af al alkohol vil være en ubetinget gevinst for folkesundheden.
Og det ville endda være en vindersag for politikerne. En undersøgelse viser nemlig, at seks ud af ti danskere er enige i, at prisen på en pakke cigaretter skal have et stort nøk opad og lige så mange 62 pct. bakker op om en 18 års aldersgrænse for køb af alkohol.
Det er vores ærinde at minde politikerne om, at målet er at færre bliver syge. Hvis I sikrer det – via forebyggelse – aflaster I samtidig sundhedsvæsenet på den lange bane og frigør tid og ressourcer.
Det er nu, kære politikere, at I skal vise, at I har forstået alvoren, og at I har ambitionerne til at sikre et sundere Danmark og et robust og fremtidssikret sundhedsvæsen.