Personlig medicin og sundhedsdata kan forbedre behandlingen og reducere ressourceforbruget i sundhedsvæsenet

I løbet af den nuværende valgperiode skal vi i Danmark have en ny strategi for personlig medicin. Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen i perioden vil ’præsentere en ny ambitiøs, national strategi for personlig medicin,’ der blandt andet giver mulighed for at målrette mere effektiv forebyggelse og behandling for borgere og patienter.

Personlig medicin er mere end medicin – det er den samlede ”håndtering”: Forebyggelse, tidlig opsporing, udredning, behandling og opfølgning, som på baggrund af mere viden og sundhedsdata er skræddersyet til den enkelte patient. Mennesker er ikke ens, og der kan være stor forskel på, hvordan den enkelte patient reagerer på både sygdom og behandling.

Med personlig medicin tilpasser man behandling og opfølgning til den enkelte ved hjælp af fx genetisk information, som man kobler med andre sundhedsdata, der indeholder viden om patientens risiko for fx komplikationer og hvilke behandlinger, der tidligere har virket for andre lignende patienter. Personlig medicin giver derfor bedre mulighed for at undgå unødig og virkningsløs behandling og bivirkninger.

Af de grunde ser vi frem til en ny strategi, som bør have et bredt fokus på både at gavne mange patienter og bidrage til at løse sundhedsvæsenets udfordringer. Manglen på læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle kombineret med den demografiske udvikling i befolkningen med flere ældre og multisyge sætter sundhedsvæsenet under et voksende pres.

Personlig medicin er et redskab til at mindske overbehandling, unødvendig opfølgning og unødvendig behandling og kan dermed aflaste sundhedsvæsenet, og dette bør være et hovedfokus i strategien.

Heldigvis har vi et unikt udgangspunkt i Danmark, da vi har nogle af verdens bedste sundhedsdata i registre og kliniske databaser. Disse guldgruber af sundhedsdata gør det muligt at få overblik over et større antal patienter, der tidligere er blevet behandlet, så man fx kan koble viden om genetisk risiko for en bestemt sygdom eller medicinbivirkning med, hvilke typer af behandlinger, der har virket bedst og givet færrest bivirkninger for patienterne. Klog brug af sundhedsdata er alfa og omega i udviklingen af personlig medicin, og det bør også være en afgørende brik i den nye strategi.

Ved at bruge sundhedsdata klogt kan man eksempelvis også finde nye veje til at differentiere i eksisterende udrednings- og behandlingsmetoder, så patientens vej igennem sundhedsvæsenet bliver mere målrettet. Og ved at målrette både forebyggelse, opsporing, udredning, behandling og opfølgning kan vi bruge sundhedsvæsenets ressourcer klogere.

Her er det selvfølgelig vigtigt at understrege, at brugen af sundhedsdata til udvikling og brug af personlig medicin skal ske med de nødvendige hensyn til fortrolighed, datasikkerhed og selvbestemmelse – områder som vi har godt styr på i Danmark.

Strategien skal aflaste
Når den nye strategi udarbejdes, er det vigtigt, at regeringen har øje for den store ”data-guldgrube” og det kæmpe potentiale, de danske sundhedsdata skaber for udviklingen af personlig medicin.

Strategien skal som nævnt hjælpe til med at aflaste sundhedsvæsenet, og det gør man bedst ved at hjælpe flest mulige patienter. Her bør fokus især være at sikre hensigtsmæssige rammer, regler og infrastruktur, der er afgørende for at fremme forskning og udvikling af personlig medicin indenfor de store folkesygdomme - hvor der måske ikke kun udvikles nye behandlinger, men hvor eksisterende behandlinger blot bruges smartere, skræddersyet til den enkelte.

Parallelt skal der selvfølgelig forskes i og udvikles nye avancerede diagnostiske metoder, behandlinger og lægemidler – og nye interaktive måder at kommunikere mellem borger og sundhedsvæsen. Udvikling af nye lægemidler udføres typisk af life science industrien og bibringer ofte unik biologisk viden, som kan bruges i andre sammenhænge udover den sygdom, der specifikt forskes i. Her bør der dog også være opmærksomhed på at sådan forskning ofte er forbundet med store investeringer, som potentielt driver fremtidige medicinudgifter.

For at indfri potentialet i nye teknologier er det vigtigt parallelt at sikre uddannelse og træning af de faggrupper der skal benytte de nye teknologier. Personlig medicin vil i mange tilfælde kræve nye måder at arbejde på samt nye kompetencer i både forståelsen, genereringen og anvendelsen af ny viden og sundhedsdata.

Det er derfor helt afgørende, at man i strategien også indtænker uddannelse og efteruddannelse af sundhedspersoner samt tværfagligt samarbejde med fx ingeniører, datafolk, bioinformatikere og lignende, som må forventes at spille en større rolle for sundhedsvæsnet i fremtiden.