Lægeforeningen: Der er behov for en ambitiøs folkesundhedslov

Af regeringens nye forslag til en sundhedsreform fremgår det, at: "Regeringen vil indføre en folkesundhedslov". Endelig – var min første tanke, for vi har fra Lægeforeningen længe efterlyst større ambitioner på forebyggelse og folkesundhed.

Ulighed i sundhed er et problem i Danmark. Personer med kortere uddannelse har ofte mere sygdom, oplever større konsekvenser af sygdom og dør tidligere. Den sociale ulighed i sundhed opstår allerede, når et barn ligger i moderens mave, og der er stor risiko for, at det forværres gennem hele livet. En folkesundhedslov vil kunne være med til at mindske den ulighed i sundhed og reducere presset på vores sundhedsvæsen.

Regeringen vil med sundhedsreformen styrke kommunernes arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme. Vigtigt. Men kommunerne kan ikke gøre det alene.  

Folkesundheden skal interageres i alle politiske beslutninger. Det skal gennemsyre alt fra anlæg af rekreative grønne områder, cykelstier, lige adgang til sundhedsvæsenet, god svangreomsorg til at eliminere børnefattigdom og meget mere. Vi skal tage fat på alle politikområder på tværs af sektorer og myndigheder.
Og nej, mindre kan ikke gøre det.

Lægeforeningen opfordrer derfor regeringen og alle Folketingets partier til at være mere ambitiøse i de kommende forhandlinger om en sundhedsreform. Der er brug for en folkesundhedslov, som bringer forebyggelse og sundhedsfremme på dagsordenen både kommunalt, regionalt og nationalt.
For at en folkesundhedslov skal være effektiv, skal stat, regioner og kommuner forpligtes til at integrere forebyggelse i al eksisterende lovgivning inden for sundheds-, social-, uddannelses-, beskæftigelses-, skole- og dagtilbuds-, miljø- og teknikområdet mv.

For det første skal alle niveauer tænkes ind. Kommunerne skal forpligtes til at lave handleplaner baseret på lokale sundhedsudfordringer og forebygge alkoholmisbrug, rygning, overvægt samt fremme mental sundhed. Regionerne skal understøtte kommunerne, så sundhedsindsatserne bliver mere effektive og målrettede. Staten skal sikre, at folkesundheden tænkes ind på tværs af alle politiske områder, så det bliver en fælles prioritet i samfundet.

For det andet skal data og forskning spille en større rolle i forebyggelse, og overvågningen af folkesundheden skal integreres i de nationale kvalitetsmål, så udviklingen af danskernes sundhed følges tæt. Ved at oprette partnerskaber mellem kommuner, regioner, forskere, private aktører og civilsamfundet kan vi gennemføre og evaluere lokale tiltag med de bedste metoder.

For det tredje kommer vi ikke uden om strukturel forebyggelse. Der skal sættes nationale målsætninger om at udrydde nikotinforbrug, reducere alkoholforbruget og sikre, at motion samt varieret og sund kost bliver en fast livsledsager for alle danskere. Det gælder om at skabe de bedste forudsætninger for at leve et langt og sundt liv uden sygdom, der kunne undgås – til glæde for den enkelte, for samfundet og for sundhedsvæsenet.

En folkesundhedslov er derfor ikke kun nødvendig; det er en investering i fremtiden for vores samfunds sundhed og velfærd. En folkesundhedslov vil hjælpe med at nedbringe ulighed i sundhed. Reducere presset på sundhedsvæsenet. Og den vil understøtte en sund og produktiv arbejdsstyrke.

Så kom nu regering og Folketing. Giv os en ambitiøs sundhedslov, så vi kan skabe reelle positive forandringer. Fra Lægeforeningen kommer vi gerne med forslag. Hvis ikke loven bliver ambitiøs nok, så risikerer vi igen at forpasse chancen for at sikre danskerne en bedre og mere sund fremtid og en klogere brug af ressourcerne i vores samfund og sundhedsvæsen.