Danmark mangler 2.000 speciallæger: Behov for handling nu

Danskernes adgang til sundhedstilbud er under pres af en dyb mangel på speciallæger. En analyse, Lægeforeningen for nylig har udarbejdet, viser, at Danmark mangler 2.000 speciallæger på tværs af alle specialer. Selvom politiske tiltag sigter mod en stigning i antallet, vokser patienternes behov langt hurtigere end, hvad det nuværende antal speciallægeuddannelsesforløb kan følge med. Samtidig viser et nyt Folketingssvar fra ministeren til Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne, at vi skal vente helt til 2026, før man åbner for, at flere læger kan videreuddanne sig til speciallæger.

Lidt forenklet kan man sige, at en læge først er “færdig-støbt”, når lægen bliver speciallæge og dermed kan udrede og behandle patienter på specialistniveau. Det tager omtrent syv år at blive speciallæge – det foregår i nogle formaliserede forløb, mens man arbejder i sundhedsvæsenet. Så det er vel at mærke efter endt lægeuddannelse på universitetet.

Ikke mindst derfor er den store mangel på speciallæger problematisk. For det første bliver befolkningen ældre, hvilket medfører et stigende antal komplekse sygdomsforløb, der kræver specialiseret behandling. For det andet stiger borgernes forventninger til sundhedsvæsenet i takt med den økonomiske vækst – befolkningen forventer mere avanceret og effektiv behandling. Og for det tredje har politiske beslutninger i en årrække spændt ben for at uddanne speciallæger nok, selvom man sådan set har sikret, der kommer mere end nok læger ud fra universiteterne.

Det er et paradoks. For år tilbage øgede man optaget på medicinstudiet, fordi politikerne ønskede flere speciallæger, men man øgede ikke speciallægeuddannelsesforløbene i tilstrækkeligt omfang. Nu står samfundet så med en masse læger, som ikke kan komme videre og blive speciallæger. Det var næppe det, man politisk ønskede, og det indfrier slet ikke borgernes forventninger.

Konsekvenserne af manglen er vidtrækkende. Patienter med gigt, demens, kræft, psykiske lidelser og andre komplekse sygdomme risikerer længere ventetider og mindre sammenhængende behandlingsforløb. Det kan føre til, at patienter ikke udredes i tide eller modtager den nødvendige behandling af høj kvalitet.
At løse problemet kræver handling nu. Alle læger skal have mulighed for at videreuddanne sig til speciallæge. Det kræver, at man ret hurtigt når op på at uddanne 200 ekstra speciallæger årligt. Det svarer til den forskel, der hvert år er mellem antallet af nyuddannede læger og antal speciallægeuddannelsesforløb.

Hvis vi som samfund ikke handler nu, risikerer vi et sundhedsvæsen, der ikke kan leve op til danskeres forventninger om hurtig og effektiv behandling. Mange læsere vil sikkert genkende, at der flere steder i sundhedsvæsenet er lange ventetider. For eksempel er ventetiden på demensudredning allerede nu til skade for patienterne, der risikerer, deres sygdom udvikler sig til det værre, mens de venter. Det samme gør sig i høj grad gældende for de mange danskere, der lider af psykisk sygdom, men som mangler psykiatere og børne- og ungdomspsykiatere. Der er også mangel på praktiserende læger, hvilket i sig selv er et politisk omdrejningspunkt i den sundhedsreform, der nyligt er vedtaget, ligesom der er mangel på en lang række andre speciallæger.

Min klare opfordring til regeringen er derfor: Tag ansvar og øg antallet af speciallægeuddannelsesforløb markant, så vi i løbet af få år sikrer bedre adgang til den specialiserede lægehjælp, danskerne har brug for og forventer.