Lægeforeningens høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om lægemidler (Tilpasninger af den økonomiske styringsmodel for apotekssektoren, flere muligheder for apotekerne og sygehusapotekernes aflastning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af voldgiftsnævn for apoteksovertagelse m.v.)
17. august 2023
Lægeforeningen har noteret sig, at apotekersektorens fortjeneste har overskredet den samlede bruttoavanceramme, som fastsættes efter aftale mellem indenrigs- og sundhedsministeren og apotekernes brancheorganisation for hele sektoren, så den akkumulerede overskridelse ved udgangen af 2020, udgør ca. 480 mio. kr. og er vokset yderligere siden da.
Lægeforeningen har desuden noteret sig, at avancerammeoverskridelsen blandt andet vil skulle tilbage-reguleres gennem afgifter, og at afgifterne som udgangspunkt vil skulle anvendes til at finansiere nye sundhedsydelser på apotekerne og udbredelsen af eksisterende sundhedsydelser.
Efter Lægeforeningens opfattelse er det afgørende, at en introduktion af nye sundhedsydelser på apotekerne sker med respekt for patientsikkerheden og med et særligt fokus på at aflaste det øvrige sundhedsvæsen.
Det fremgår af lovforslaget, at det sigter mod at indføre en overordnet ramme for udmøntningen af en række anbefalinger fra en arbejdsgruppe bestående af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner, KL og Danmarks Apotekerforening, som blev nedsat i forbindelse med sundhedsreformen i 2022 for at se på, hvilke opgaver apotekerne med fordel kan varetage i det nære sundhedsvæsen.
Behov for klar afgrænsning af apotekernes sundhedsydelser
Lægeforeningen vil gerne kvittere for, at vi af Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet inviteret til og har deltaget i interessentmøder i forbindelse med en afdækning af, hvilke opgaver apotekerne med fordel vil kunne varetage i det nære sundhedsvæsen. Der er i den forbindelse identificeret helt konkrete nye sundhedsydelser, som apotekerne fremover vil kunne varetage.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren administrativt kan fastsætte rammerne for nye sundhedsydelser på apotekerne. Det fremhæves i bemærkningerne, at bemyndigelsen alene vil kunne anvendes til at fastsætte sundhedsydelser, hvor ”apotekernes sundhedsfaglige kompetence gennem farmaceuter og farmakonomer spiller en vigtig rolle”, og at hvis der skal ændres ”grundlæggende på, hvilke opgaver der kan udøves på apotekerne, vil dette skulle ved lov.”
Afgrænsningen af, hvilke sundhedsydelser farmaceuter og farmakonomer selvstændigt kan varetage, og hvilke ydelser der skal være forbeholdt andre faggrupper, er et fagligt og kompliceret spørgsmål, der ikke alene bør bero på en administrativ beslutning.
Uanset at Lægeforeningen støtter flere af de forslag, som arbejdsgruppen er nået frem til, finder Lægeforeningen, at der er behov for en uddybning og præcisering af bemyndigelsesbestemmelsen, og det bør fremgå eksplicit af lovforslaget, hvilke konkrete opgaver man påtænker, at apotekerne skal løfte. I sin nuværende udformning vil bemyndigelsen kunne anvendes til at fastsætte regler om, at apotekerne vil kunne udføre en lang række ikke nærmere definerede nye sundhedsydelser, uden at dette er underlagt Folketingets parlamentariske kontrol.
Lægeforeningen finder desuden, at det bør fremgå af lovforslaget, at indenrigs- og sundhedsministeren inden fastsættelse eller ændring af rammerne for sundhedsydelser på apotekerne er forpligtet til at indhente faglig rådgivning og høre de relevante faggrupper om evt. ændringer.
Vaccination på apotek
Lægeforeningen har noteret sig, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at apoteker skal kunne have en selvstændig rolle ved offentlige vaccinationsprogrammer.
Det fremgår af bemærkningerne, at forslaget vil medføre, at apotekerne fremover i et mere selvstændigt omfang vil kunne deltage i offentlige vaccinationsprogrammer, og at apotekerne i større omfang vil få en fri organisationsret, hvorefter en apoteker alene eller i forening med andre apoteker kan oprette eller indgå i en virksomhed, der har til formål at vaccinere, hvor der er tilknyttet en autoriseret sundhedsperson med ret til og ansvar for vaccination.
Det fremgår desuden af lovforslagets bemærkninger, at apoteker med den foreslåede ordning vil kunne indtræde i ejerskabet af en sådan virksomhed, ligesom apotekerne selvstændigt vil kunne deltage i de regionale vaccinationsudrulninger, som foregår efter de offentlige vaccinationsprogrammer.
Lægeforeningen har desuden noteret sig, at ministeriet vurderer, at det er vigtigt, at den autoriserede sundhedsperson fortsat skal være den behandlingsansvarlige ved vaccination på et apotek, også selv om vaccinationen tilbydes af apotekeren, ligesom det vil være den autoriserede eller dennes medhjælp, der forestår selve vaccinationen på apoteket.
Endeligt har Lægeforeningen bemærket, at bestemmelsen også vil finde anvendelse, hvis det på et senere tidspunkt fastsættes, at andre sundhedspersoner end læger selvstændigt skal kunne udøve vaccination under det offentlige vaccinationsprogram.
Bekymring ved udsigten til, at apotekerne får hjemmel til at overtage børnevaccinationsprogrammet fra almen praksis
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at indenrigs- og sundhedsministeren administrativt vil kunne beslutte, hvilke offentlige vaccinationsprogrammer, der skal kunne vaccineres efter på apotekerne.
Lægeforeningen anbefaler derfor, at det udtrykkeligt fremgår af den foreslåede bestemmelse (§ 3, stk. 3,), at adgangen for apotekerne til at tilbyde vaccination mod sygdomme omfattet af det offentlige vaccinationsprogram ikke omfatter det danske børnevaccinationsprogram.
Tilslutningen til det danske børnevaccinationsprogram er blandt den højeste i verden, og det er afgørende, at denne tilslutning fastholdes. Dels for barnet af hensyn til dets sundhedstilstand i barnealderen og som voksen, dels for samfundet af hensyn til at der opnås flokimmunitet over for en række smitsomme sygdomme, som kan være meget belastende for sundhedsvæsenet. En lavere tilslutning kan således føre til sygdomsudbrud, der i væsentligt omfang kan belaste såvel den enkelte borger som hele samfundet.
Der er flere årsager til, at børnevaccinationsprogrammet har så stor tilslutning i Danmark. For det første fordi vaccinationer af børn er en tillidssag, og forældrene har stor tillid til deres egen praktiserende læge. Denne tillid opbygges som følge af, at egen læge er involveret i barnets (og også moderens) sundhed allerede fra et tidspunkt før fødslen.
For det andet fordi størstedelen af landets borgere er tilknyttet en fast læge, som de løbende opsøger forebyggende ved evt. symptomer på sygdom og som led i opfølgninger på behandlinger. Denne løbende kontakt skaber ikke alene tillid, men gør det også naturligt for forældrene at introducere deres børn til samme handlingsmønster.
For det tredje foretages vaccinationerne i et ikke ubetydeligt omfang som led i børneundersøgelses-programmet, hvor forældrene alligevel skal til egen læge for at få undersøgt barnets udvikling og helbred. Denne sammenkobling af programmerne styrker tilslutningen til både vaccinationer og børneundersøgelse.
Hvis børnevaccinationsprogrammet flyttes fra almen praksis til apotekerne, vil der være stor risiko for, at tilslutningen til begge dele vil falde. En lavere tilslutning til vaccinationsprogrammet vil ikke alene som nævnt ovenfor være en udfordring for den enkelte og samfundet, men også være et problem for de børn, der som følge heraf ikke måtte komme til børneundersøgelse hos egen læge. I den forbindelse bemærkes, at der ved hver syvende børneundersøgelse blotlægges tilstande hos barnet, som udløser en handling. I det omfang, hvor børnevaccinationerne foretages uden for børneundersøgelserne, mister egen læge samtidig en mulighed for at observere barnet, herunder dets relation til forældre samt dets psykiske og fysiske velbefindende. Sidstnævnte er navnlig betydningsfuldt for de mest sårbare børn og deres forældre. Da børnevaccinationer i øvrigt i betydelig grad kombineres med børneundersøgelser, vil det således ikke medføre en betydelig aflastning af primærsektoren, at børnevaccinationer udføres på apotekerne.
Behovet for lægefaglig rådgivning ved vaccinationer af sårbare borgere
Almen praksis opsøges i en række tilfælde af sårbare borgere, som på grund af underliggende sundhedstilstande er i tvivl om, hvor vidt de bør tage imod tilbuddet om vaccinationer, der tilbydes som led i det offentlige vaccinationsprogram. Kontraindikationerne varierer afhængigt af vaccinationen og borgerens specifikke sundhedstilstande, og det er derfor lægens opgave at foretage en faglig vurdering af, om vaccinationen ud fra det samlede billede er til fordel eller ulempe for borgeren.
Formålet med at give apotekerne mulighed for at deltage i de offentlige vaccinationsprogrammer er at ”gøre det lettere for borgere at blive vaccineret, og derved øge tilslutningen til offentlige vaccinationsprogrammer”. Hvis dette formål skal opfyldes, er det afgørende, at borgere, som er i tvivl om, hvorvidt de på grund af deres sundhedstilstand bør tage imod et vaccinationstilbud, kan få relevant lægefaglig rådgivning herom i forbindelse med, at de tilbydes vaccination på apoteket. Det bliver ikke lettere for de sårbare borgere og vil ikke øge tilslutningen til vaccinationsprogrammerne, hvis de først skal gå forgæves til apoteket for rådgivning, derefter opsøge egen læge for rådgivning, og endelig (alt efter lægens faglige vurdering) skal opsøge apoteket på ny for at få en vaccination.
Lægeforeningen og PLO anbefaler derfor, at det fremgår udtrykkeligt af lovforslaget, at apoteket har pligt til i forbindelse med deltagelse i vaccinationsprogrammet at stille relevant lægefaglig rådgivning til rådighed for de sårbare borgere, som på grund af underliggende sundhedstilstande er i tvivl om, hvorvidt de skal modtage en vaccination. I modsat fald er der risiko for, at tilslutningen til vaccinationsprogrammet bliver mindre for de mest sårbare borgere, eller at de vaccineres på trods af, at det ud fra en lægefaglig vurdering ikke er hensigtsmæssigt.
Med venlig hilsen
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen