Høring over udkast til bekendtgørelse om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop og fravalgsregister

Lægeforeningen, sammen med PLO, FAS og YL, takker for muligheden for at komme med høringssvar til bekendtgørelsen, som skal regulere borgerens udvidede selvbestemmelsesret og registret vedrørende fravalg af genoplivningsforsøg. Som Lægeforeningen tidligere har tilkendegivet, er det nødvendigt, at der, for at borgerens udvidede selvbestemmelsesret kan realiseres, udarbejdes et register, som kan sikre, at informationen om borgerens fravalg når frem til alle relevante sundhedspersoner uden forsinkelse, hvis borgeren får hjertestop. Det er vigtigt, fordi der er tale om en situation, hvor minutter og endda sekunder gør en afgørende forskel. 

Lægeforeningen ser dog fortsat udfordringer. 

Forsøg på genoplivning ved hjertestop skal være det klare udgangspunkt

I bekendtgørelsens § 5, stk. 1, fremgår det, at ”sundhedspersoner, der er involveret i behandling af en borger med hjertestop, skal undersøge om der er et registreret fravalg af genoplivningsforsøg.” Det er væsentligt, at det klare udgangspunkt om, at patienter med hjertestop skal forsøges genoplivet, fortsat fremgår tydeligt. Det skal præciseres, at en sådan undersøgelse af, om der er registreret et fravalg, kun kan blive aktuel, hvis der er flere sundhedspersoner til stede, således at forsøg på genoplivning iværksættes som det første, mens andre undersøger, om patienten har registreret et fravalg. Det sikrer en klarhed ifht. sundhedslovens bestemmelse om øjeblikkeligt behandlingsbehov, og fjerner enhver tvivl om relevant behandling af patienter med hjertestop, hvor det er afgørende, at behandlingen iværksættes straks. Lægeforeningen har tidligere tilkendegivet og vil kraftigt understrege, at ingen læge eller sundhedsperson i øvrigt, skal stå til ansvar for at forsøge genoplivning af en patient med hjertestop, som har registreret sit fravalg, men hvor registreringen ikke har været kendt på tidspunktet for hjertestoppet. Det er helt essentielt for en sikker patientbehandling og for sundhedspersoners retssikkerhed, at der ikke opstår tvivl i situationen.

Tekniske fejl eller forsinkelser må ikke ligges sundhedspersoner til last ved tilbagekaldelse af fravalget

Ifølge bekendtgørelsens § 7, kan en borger til enhver tid tilbagekalde sit registrerede fravalg ved at slette registreringen i registret. Henset til bekendtgørelsens § 7, stk. 3, hvorefter en tilbagekaldelse af et registreret fravalg har virkning fra det tidspunkt, registreringen er fjernet i registeret, bør det sikres, at det ikke belaster sundhedspersonen, hvis systemtekniske udfordringer, som ikke skyldes forhold hos den enkelte behandler, hindrer, at den fjernede registrering ikke er slået igennem til de relevante systemer ude hos den enkelte behandler. Sundhedsdatastyrelsen bør sikre at også private behandlere, som er ansvarlige for egne journalsystemer, samt systemudbydere instrueres nøje om nødvendige systemindretninger og -opdateringer med henblik på at registreringer slår rettidigt igennem lokalt. 

Mundtlig tilbagekaldelse af fravalget i en aktuel sygdomssituation afføder vanskeligt håndterbare situationer  

Desuden er borgerens mulighed for mundtlig tilbagekaldelse af sit registrerede fravalg i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation, jf. § 8, svært håndterbar for de involverede sundhedspersoner. Det kan afføde en kompleks situation, for den enkelte læge at sikre, at alle relevante sundhedspersoner, som er involverede i den aktuelle sygdomssituation og som eventuelt agerer på tværs af sektorer i den aktuelle sygdomssituation, er relevant informerede dels om tilbagekaldelsen af fravalget, men også om udstrækningen af varigheden af tilbagekaldelsen af fravalget. På trods af, at der vil være et krav om at den mundtlige tilbagekaldelse bliver journalført, som en relevant behandlingsoplysning, kan der gå kostbar tid fra den bliver fremsat af patienten, og dermed er trådt i kraft til at tilbagekaldelsen bliver kommunikeret bredt via journalen (og andre kommunikationsværktøjer). Der er med andre ord stor risiko for misforståelser blandt pårørende og sundhedspersoner samt patienten selv, som kan være inhabil på tilbagekaldelsestidspunktet, når man i visse situationer skal fravige det registrerede fravalg på baggrund af en mundtlig tilkendegivelse. Det er bekymrende for sundhedspersonernes retssikkerhed.    

Registreringens gyldighed, sundhedspersoners retssikkerhed og patienters klagerettigheder må ikke begrænses

Det foreslås i bekendtgørelsens § 10, stk. 2, at registreringen om fravalg af genoplivningsforsøg slettes 1 år efter borgerens død. Registreringen bør have en varighed svarende til forældelsesreglerne i klage-, erstatnings- og tilsynssager, så det til enhver tid i tilfælde af en aktuel sag mod sundhedspersonen vil kunne genfindes, at pågældende borger havde et registreret fravalg på dødstidspunktet. Bibeholdes sletning efter et år, kan sager mod sundhedspersoner, hvor oplysningen vil være relevant for sagen, ikke opretholdes overfor sundhedspersonerne. Dette vil samtidig indskrænke patienters og pårørendes ret til at klage over sundhedsfaglig behandling. Som minimum bør det sikres, at man kan fremsøge log-filer, som angiver, at der på tidspunktet for dødsfaldet var en synlig registrering i sundheds-personens patientsystem.  

Sagstype og forældelse skal præciseres

Inden Styrelsen for Patientsikkerhed iværksætter en sag om ugyldig registrering af fravalg, skal det sikres, at sagen ikke kan kategoriseres som en sagstype, der skal behandles i et andet regi eller i en anden myndighed som fx en tilsynssag, klagesag eller erstatningssag. 

Det er desuden vigtigt, at samme forhold ikke behandles sideløbende af en anden myndighed. Der bør derfor være klare retningslinjer mellem myndighederne om, hvilke instanser der kan behandle hvilke forhold. 

Endelig skal det fremgå, hvornår en sag om ugyldig registrering betragtes som forældet. 

Læger og andre sundhedspersoner må ikke kunne komme i klemme

Som Lægeforeningen i høringssvaret til sundhedslovens § 25 a i 2022 tilkendegav, er det fortsat vigtigt at fastslå, at det er afgørende for lægers og andre sundhedspersoners sikkerhed, at de ikke kan stilles til ansvar for at have forsøgt genoplivning i situationer, hvor det enten ikke har været muligt at tilgå oplysningen om fravalget, eller hvor den pågældende læge eller sundhedsperson af tekniske eller andre årsager har været hindret adgang til oplysningen.

Det er desuden væsentligt, at borgeren vejledes om risikoen for, at oplysningen ikke når frem til sundhedspersonen fx på grund af systemnedbrud, og at borgeren derfor kan risikere at blive forsøgt genoplivet, selvom borgeren har registreret et ønske om fravalg af genoplivning.

Endelig mener Lægeforeningen fortsat, at det er vigtigt, at borgeren opfordres til at søge en samtale med borgerens egen læge med henblik på overvejelserne omkring fravalget og konsekvenserne heraf. Det vil forebygge misforståelser og tvivl og vil i højere grad afspejle borgens ønske, når det sker på et velovervejet grundlag.

Tekstnære bemærkninger
§ 3, stk. 1: ”genoplivning” skal korrigeres til ”genoplivningsforsøg”. 

§ 29 skal korrigeres til § 19.

Med venlig hilsen
 
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen