Høring over udkast til forslag til ændring af lov om assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse)

Lægeforeningen efterspørger en nærmere vurdering eller analyse af lovforslagets personale- og kapacitetsmæssige konsekvenser

Lægeforeningen har stor forståelse for regeringens ønske og forslag om at hjælpe enlige og par, som ønsker at få barn nummer to i deres familie, men som har fertilitetsudfordringer, samt også at styrke adgangen til fertilitetsbehandling for regnbuefamilier. Det giver god mening både på det personlige plan og også set i et bredere samfundsperspektiv. Ingen tvivl om det.

Lægeforeningen er for så vidt heller ikke i tvivl om, at både Regering og Folketing er bevidste om, at manglen på uddannet sundhedspersonale er sundhedsvæsenets største udfordring, hvis vi skal leve op til befolkningens berettigede behov. Og hvis vi skal afbøde situationen, kræver det hårde prioriteringer og afstemning af forventninger.

Et udbygget tilbud om fertilitetsbehandling vil beslaglægge en betydelig kapacitet inden for specialet gynækologi og obstetrik ikke mindst på speciallæge-niveau. Det er et område, hvor der – som det fremgår af lovforslagets bemærkninger – allerede er flere eller mange måneders ventetid. Derfor er det også klogt, at lovforslaget ikke indføres med en fastlagt ventetidsgaranti. Det er også fornuftigt af Regeringen at forhandle en udmøntningsaftale med Danske Regioner på plads med henblik på brug af den samlede kapacitet på området, herunder de private fertilitetsklinikker.

Men det ændrer dog ikke på at der er tale om et nyt tilbud, som skal tilføres arbejdskraft, hvis det skal give mening. Det er ikke sandsynligt, at der er adgang til en stor uudnyttet kapacitet i de private klinikker. Alternativet, er længere ventetider. Det gælder ikke kun for enlige og par som ønsker at få barn nummer to, men også for enlige og par som ønsker at få barn nummer 1. Hvis opgaven primært placeres i privat regi, så vil der være en betydelig risiko for, at de private klinikker rekrutterer offentlig arbejdskraft på området. Det gælder bl.a. speciallæger ansat på de offentlige fertilitetsenheder og klinikker og det gælder speciallæger ansat på de mere vagttunge gynækologisk obstetriske afdelinger.

Med andre ord så vil en konsekvens af forslaget være, at der er andre opgaver på området, som så ikke vil blive løst. Det er så spørgsmålet, hvilke opgaver det skal være?

Lægeforeningen skal i forlængelse heraf, efterspørge en nærmere vurdering eller analyse af forslagets personale- og kapacitetsmæssige konsekvenser, som pt. ikke fremgår af lovforslagets bemærkninger. Det er ikke nok at afsætte de nødvendige midler, hvis personalet ikke er til stede. 

Lægeforeningen har sympati for forslaget, men er bekymret for ressourcetrækket og har derfor et håb om, at den politiske beslutning bliver truffet på et oplyst, gennemtænkt grundlag, så man politisk har taget højde for de afledte konsekvenser af det nye tiltag. Det skylder vi det personale, som i givet fald skal løfte den nye opgave.

Styrket forebyggelse – en sikker vinder

Lægeforeningen skal afslutningsvist benytte lejligheden til at fremhæve forebyggelsesperspektivet. Ifølge Sundhedsstyrelsen er rygning forklaringen på ca. en sjettedel af alle årlige tilfælde af ufrivillig barnløshed i Danmark. Rygning påvirker ægløsningen, og noget tyder på at også mandens sædkvalitet forringes af rygning og brug af nikotinprodukter. En nyere dansk undersøgelse har vist, at selv beskedne mængder alkohol (1-5 genstande om ugen) kan nedsætte kvinders frugtbarhed betydeligt. Mænds alkoholforbrug ser ud til at være af mindre betydning, så længe der er tale om et forbrug på mindre end 10 genstande om ugen (Fertilitet og livsstil (hvidovrehospital.dk)). Herudover ved vi at indtag af tobak og alkohol under graviditeten bl.a. øger risikoen for spontan abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.

Derfor virker det oplagt, at der fra politisk hold også i denne sammenhæng sættes fokus på mulighederne for strukturel forebyggelse. Det kan f.eks. være ved at mindske tilgængeligheden på tobak og alkohol, markant højere priser samt en højere aldersgrænse for køb af tobak og alkohol. Og på den vis understøtte at hele befolkningen faktisk får en sundhedsgevinst – i stedet for kun at have fokus på at behandle.

Lægeforeningen skal derfor opfordre til at medtænke forebyggelsesmulighederne, som vil kunne afhjælpe en ikke uvæsentlig del af fertilitetsproblemet og mange andre sygdomme for den sags skyld. Og sidst men ikke mindst herigennem også medvirke til at frigøre arbejdskraft ikke kun i sundhedsvæsenet, men i samfundet generelt.

Med venlig hilsen
 
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen