Høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Jeg taber aldrig. Hvis jeg ikke vinder, så lærer jeg.
Nelson Mandela

Det vil være et alvorligt tab for patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen at afskaffe sundhedspersonalets sanktionsfrie pligt til rapportering af utilsigtede hændelser. Rapporteringer som ikke kun i teorien, men også i praksis løbende tilfører sundhedsvæsenet viden om de fejl og utilsigtede hændelser, som uvilkårligt opstår i et moderne sundhedsvæsen i fart. Sådan må det være. Men et moderne sundhedsvæsen forstår også undervejs at lære af de fejl og utilsigtede hændelser som sker, så de ikke sker igen. Rapporteringssystemet er fødekilden, som gør det muligt at arbejde systematisk med læring af fejl og utilsigtede hændelser lokalt, regionalt og nationalt. Den må ikke tørre ud.

20 år med indrapportering har skabt en uvurderlig læringskultur
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ret, når det fremgår af lovbemærkningerne, at indberetningssystemet er en succes. Sundhedspersonalet indberetter hændelser med fokus på læring – ikke sanktion. Cheflægerne på de enkelte afdelinger bruger indberetningssystemet til at få et indblik i afdelingernes aktuelle tilstand og forebygge fremtidige fejl. Risikomanagere på de enkelte sygehuse arbejder systematisk ned i databasen og afsøger mulige fejlmønstre, der følges op af sikkerhedstiltag på sygehuset. Almen praksis holder møder, hvor utilsigtede hændelser gennemgås og klinisk adfærd ændres. Og det centrale UTH-system gør det muligt at samle og analysere data på tværs af hele landet om f.eks. medicineringsfejl og udfordringer ved sektorovergange, som vil være til gavn for patienter i hele landet. Det er en hel unik positiv patientsikkerhedskultur, som har sit udspring i indberetningssystemet. Det må ikke sættes over styr. 

Så er der dog ikke tvivl om, at der er plads til at forbedre systemet. 20 år med udgangspunkt i samme IT-system er mange år. Rigtig mange år. Her er der plads til forbedringer. Fra klinikerside har vi et ønske om, at det gerne må blive lettere at indberette. Der er også et spørgsmål, om der bliver indberettet for mange mindre alvorlige hændelser. Men løsningen er ikke at nedlægge systemet – løsningen er at optimere det.

Vi skal kunne fokusere på de alvorligste hændelser og dem, der har størst læringspotentiale. Men at fjerne rapporteringspligten helt kan føre os tilbage til en tid før 2004, hvor fejl blev skjult, og hvor sundhedspersonale frygtede konsekvenserne af at anmelde fejl.

Anbefaling: Gennemfør en moderniseringsproces
Lovforslaget er kommet som en bombe for alle sundhedsvæsenets aktører og virker for hurtigt udarbejdet og uigennemtænkt. En utilsigtet hændelse.

Lægeforeningen skal derfor på det kraftigste anbefale, at Regeringen nu vil følge op på og lære af alle de indkomne høringssvar, som - vi forudser - vil give en meget entydig opbakning til rapporteringssystemet. Og i stedet for at afskaffe rapporteringspligten tager initiativ til at gennemføre en moderniseringsproces med inddragelse af de relevante interessenter på området.

Lægeforeningen vil i en sådan en proces være åben for, at opgaven på nationalt niveau kan flyttes fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Men vi skal understrege, at det fortsat må være sådan, at når der indberettes alvorlige hændelser fra et sygehus, en afdeling, en sundhedsperson, så skal læring heraf spredes til det øvrige sundhedsvæsen landet over. Det kræver en national opsamling.

Og uanset en kommende placering af et moderniseret rapporteringssystem er udgangspunktet først og sidst, at den sanktionsfri rapportering skal bevares i lovgivningen med pligt til at indberette også i 2025 og fremover. Det vil være et alvorligt tilbageslag for patientsikkerheden med en lukning af databasen med udgangen af 2024. Der skal være tid til omstilling.

Lægeforeningen deltager gerne konstruktivt i en eventuel moderniseringsproces.

Med venlig hilsen
 
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen