Høringssvar vedrørende bekendtgørelser om disciplinærnævnet
Udkast til bekendtgørelse om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
Udkast til bekendtgørelse om Styrelsen for Patientklagers visitation af klager og videregivelse af sagsakter og sagsoplysninger fra klagesager til Styrelsen for Patientsikkerhed
Lægeforeningen havde set frem til mere klare regler
Det er glædeligt, at langt de fleste patientklagesager fremadrettet starter som klager over et behandlingsforløb, fordi det vil ændre fokus fra fejl hos enkeltpersoner i sundhedsvæsenet til et mere lærende fokus på det samlede behandlingsforløb.
Lægeforeningen havde dog set frem til, at der fastsættes klare kriterier, der skal opfyldes for, at visse klagesager, der indeholder ”skærpende omstændigheder,” kan behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Arbejdsgruppen, som anbefalende et ændret patientklagesystem, pegede på, at ”Praksissen for den indledende, sundhedsfaglige screening hos Styrelsen for Patientklager, hvor alle sager kritikalitetsvurderes (dvs. vurderes ift. grad af kritik), fremover skal fastsættes i en bekendtgørelse for at sikre transparens om de anvendte kriterier.” 1)
Det er derfor ikke godt nok, når udkastet til bekendtgørelse om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn efterlader tvivl om, hvornår der foreligger skærpende omstændigheder i en klagesag og hvilke kriterier, der herudover skal være opfyldt for at disciplinærnævnet kan behandle sagen.
Uklart hvad der skal forstås ved ”skærpende omstændigheder”
Det fremgår af § 1, nr. 1, i bekendtgørelsesudkastet, der definerer, hvad der forstås ved ”skærpende omstændigheder, at der ”Herved forstås klager, som efter § 1 i bekendtgørelse nr. [X] om Styrelsen for Patientklagers visitation af klager og videregivelse af sagsakter og sagsoplysninger fra klagesager til Styrelsen for Patientsikkerhed er visiteret orange eller rød, og når det indhentede journalmateriale underbygger den begrundede mistanke om aktuel, overhængende fare for patientsikkerheden eller den begrundede mistanke om alvorligere fare for patientsikkerheden”.
Det er vigtigt, at den kommende bekendtgørelse - selvom der er tale om en forretningsorden for Sund-hedsvæsenets Disciplinærnævn – indeholder tilstrækkelig klarhed om sit retlige indhold. Dette af hensyn til bl.a. de læger og andre sundhedspersoner, der vil være parter i sagerne og i sidste ende kan få kritik for deres faglige virksomhed. Lægeforeningen finder ikke, at en henvisning til farverne ”orange” og ”rød” er tilstrækkelig til at sikre denne klarhed.
Hertil kommer, at afgrænsningen i § 1 i udkastet til bekendtgørelse om Styrelsen for Patientklagers visitation af begreberne ”rød” og ”orange” heller ikke skaber den fornødne klarhed.
Begreber som ”begrundet mistanke” og ”alvorligere fare” er begreber, der efterlader en meget høj grad af skøn, hvis spørgsmålet om, hvad der kan begrunde en mistanke og hvad der vægtes som ”alvorligere fare” ikke er nærmere konkretiseret. Lægeforeningen hæfter sig i den forbindelse ved, at bekendtgørelsesudkastet på dette punkt – i modsætning til det bagvedliggende lovforslag – slet ikke indeholder eksempler på en sådan mistanke eller fare.
Alle øvrige betingelser bør fremgå af bekendtgørelsen
Det fremgår af bemærkningerne til den bagvedliggende lov, at det vil være en forudsætning for, at en sag, hvori der foreligger skærpende omstændigheder, kan behandles af disciplinærnævnet, at ansvaret skal kunne placeres hos en enkeltstående sundhedsperson. Der er tale om et yderligere kriterie, som afgrænser Disciplinærnævnets kompetence, og derfor bør det fremgå direkte af bekendtgørelsen. Af lovbemærkningerne fremgår desuden, at den del af det påklagede behandlingsforløb, som ikke rejser begrundet mistanke om aktuel, overhængende fare eller alvorligere fare for patientsikkerheden, ikke kan behandles af disciplinærnævnet. 2)
Lægeforeningen mener, at også denne vigtige afgrænsning af disciplinærnævnets kompetence bør fremgå direkte af bekendtgørelsen, og at man således oplister samtlige kriterier, som skal være opfyldt for, at Disciplinærnævnet kan behandle klagen. Det kunne f.eks. ske som vist i bilag 1.
Med venlig hilsen
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen
1) Afdækning af patientklagesystemet afrapportering 15. december 2023
2) Jf. afsnit 2.1. i lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at: ”Klagen vil alene kunne behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn for så vidt angår de sundhedspersoner, som er ansvarlige for den del af behandlingen, som er årsag til, at sagen rejser begrundet mistanke om aktuel, overhængende fare eller alvorligere fare for patientsikkerheden. Det betyder, at Styrelsen for Patientklager, hvis flere sundhedspersoner har været involveret i en sundhedsfaglig behandling af en patient, ved den indledningsvise screening vil skulle vurdere, hvilke sundhedspersoner der er ansvarlige for den del af behandlingen, der rejser begrundet mistanke om aktuel, overhængende fare eller alvorligere fare for patientsikkerheden. Den del af det påklagede behandlingsforløb, som ikke rejser begrundet mistanke om aktuel, overhængende fare eller alvorligere fare for patientsikkerheden, vil sideløbende blive behandlet som en klage over behandlingsstedet, såfremt klager ønsker det. I dette tilfælde vil de to klagesager være uafhængige af hinanden.