Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt ved dialog og samarbejde med patienters pårørende

26. juni 2025

Lægeforeningen finder, at denne opdaterede vejledning indeholder flere gode fortolkningsbidrag til, hvordan sundhedspersoner skal agere inden for rammerne af tavshedspligten, når de skal have dialog med pårørende til patienter – også henset til, at vejledningen om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. ikke er blevet opdateret siden, at den udkom i 1998.

Som det fremgår nedenfor, har Lægeforeningen dog nogle kommentarer og forslag til ændringer til det foreliggende høringsudkast.

Afsnit 2- børn som pårørende
Under overskriften Børn som pårørende fremgår det, at når børn er pårørende, er det særdeles væsentligt, at man som sundhedsperson sørger for at hjælpe og støtte de voksne i, hvordan de bedst kan inddrage og hjælpe børnene.

Det er efter Lægeforeningens opfattelse uklart, hvilke voksne der konkret er lagt op til, at sundhedspersonen skal hjælpe og støtte i denne situation.

Afsnit 4.1 – Sundhedspersoner må gerne tage imod oplysninger fra pårørende og afsnit
6.1 – Når sundhedspersoner modtager oplysninger fra en pårørende
Det fremgår af afsnit 4.1, at man ikke kan modtage relevante oplysninger fra en pårørende i fortrolighed, og at patienten skal informeres om de modtagne oplysninger, når det vurderes, at de har betydning for behandlingen. Informationen til patienten er bl.a. nødvendig for, at man kan afklare rigtigheden eller aktualiteten
af oplysningerne.

I forhold til journalføringen af oplysninger modtaget fra en pårørende rejser formuleringen dog et problem, hvis patienten efterfølgende ikke kan bekræfte rigtigheden af de oplysninger, som den pårørende har givet.

Efter Lægeforeningens opfattelse er der behov for en afklaring af, hvordan man som sundhedsperson forholder sig i den situation, herunder om oplysninger fra pårørende som udgangspunkt altid skal anses for at være troværdige og relevante og dermed skal journalføres, uanset om oplysningerne synes ukorrekte eller ej.

Afsnit 5.1.1 – samtykkets form
Det fremgår, at samtykket som udgangspunkt skal være skriftligt, da det gælder videregivelse af oplysninger til andre formål end behandling, og at det skal indføres i journalen. Videre fremgår det, at man kan fravige kravet om at indhente skriftligt samtykke i situationer, hvor omstændighederne taler for det.

Lægeforeningen skal opfordre til, at det uddybes i vejledningen, i hvilke situationer der kan etableres en pragmatisk løsning, der tilgodeser både lægernes travle kliniske hverdag, og samtidig respekterer lovens rammer.

Afsnit 5.2.1 – Patientens tarv
Af sidste afsnit under denne overskrift fremgår det, at det kun er oplysninger, der er nødvendige for at opfylde formålet med at varetage patientens interesser og tarv, der kan gives til de pårørende i disse tilfælde. Det er sundhedspersonen, der afgør, om det er berettiget varetagelse af patientens tarv at videregive oplysninger til de pårørende, og hvilke oplysninger der er nødvendige at videregive.

Lægeforeningen foreslår, at der bliver indsat et eksempel som illustration af denne situation.

Afsnit 5.2.2 - Hensynet til de pårørende eller andre
I dette afsnit er der brugt et eksempel med en HIV-smittet patient.

Lægeforeningen vil dog foreslå, at man overvejer at bruge et eksempel, der på bedre vis illustrerer et grænsetilfælde. Allerede fordi, at HIV-smitte er omfattet af en oplysningspligt, forekommer det oplagt, at en ægtefælle eller partner til en HIV-smittet patient er berettiget til at blive oplyst om sygdommen.

Afsnit 5.4 – Mindreårige patienter og forældremyndighedsindehavere og afsnit 5.4.2
– 15-17-årige patienter
Fsva. begge disse afsnit savner Lægeforeningen, at der er beskrevet, hvordan sundhedspersoner skal forholde sig mht. tavshedspligten i forhold til den nye lovgivning på abortområdet.

Med venlig hilsen

Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen