Ankenævn er et vigtigt første skridt mod bedre retssikkerhed

Nu bliver det ankenævn for tilsynssager, som vi har kæmpet for så længe, til virkelighed. Det er to gange tidligere blevet stoppet på sin vej fra forslag til lov. Første gang på grund af et folketingsvalg, næste gang på grund af coronavirussens hærgen. Nu er det fremsat for tredje gang i et lovforslag og træder efter planen i kraft fra nytår.

Det har været et langt, sejt træk. Derfor kan vi også glæde os over at være nået et skridt længere i arbejdet for den retssikkerhed, som burde være en selvfølgelighed, men som desværre ikke er det. Et ankenævn er først og fremmest vigtigt for de kolleger, som konkret rammes af forkerte og urimelige afgørelser i Styrelsen for Patientsikkerhed. Men det er også et synligt bevis på, at protester fra både Lægeforeningen og #detkuhaværetmig i kølvandet af Svendborgsagen er blevet hørt på Christiansborg.

Samtidig er det klart, at vi fortsat skal have et skarpt blik på, hvilket nævn vi konkret står med, når lovgivningsprocessen er afsluttet. Vi lægger vægt på, at der kommer læger med i nævnet, og sådan må man tolke lovforslaget. Vi har dårlige erfaringer med alt for lange sagsbehandlingstider af både tilsyns- og klagesager, så det er positivt, at der her kommer en lovbestemt sagsbehandlingsfrist på tre måneder for nævnets afgørelser.

Det forslag om ankenævn, som netop er fremsat, omfatter de mest alvorlige sager, hvor kolleger har fået meget indgribende sanktioner. Det er de sager, som kan afgøre, om man fortsat kan arbejde som læge. Det er også de sager, som kan lægge ens personlige liv i ruiner. Derfor er mulighed for anke af enorm betydning særligt i disse sager. Men jeg må også tilføje, at min principielle holdning er, at vi på sigt skal derhen, hvor endnu flere tilsynsafgørelser skal kunne prøves ved en anden instans. Det er ganske simpelt ikke i orden, at man som læge ikke kan anke en afgørelse, hvor sagsbehandlingen f.eks. opleves som forkert eller har manglet afgørende detaljer.

Forhåbentlig vil det kommende ankenævn bane vejen for flere helt nødvendige forbedringer. Vi har igen presset på for at få iværksat den længe ventede evaluering af den såkaldte »strammerpakke« fra 2017, som lagde en hårdere linje i lovgivningen over for læger og andre sundhedsprofessionelle i tilsynssager og mistænkeliggør den enkelte på et mere løst grundlag. Den har sin store andel i, at tilliden til Styrelsen for Patientsikkerhed er så ringe blandt os, der arbejder i sundhedsvæsenet.

Jeg støtter, at vi har et stærkt og resolut tilsyn over for de få brodne kar, som også findes blandt læger. Det er ikke til diskussion. Men vi har desværre et tilsyn, hvis generelle tilgang til læger er præget af mistro, og som ikke fremmer den åbenhed og dialog om fejl, som er en forudsætning for et mere patientsikkert sundhedsvæsen. Resultatet er i sidste ende mindre patientsikkerhed, fordi frygten for at begå fejl, komme under tilsyn eller få frataget sin autorisation fører til defensiv medicin.

Derfor vil det ikke kun være fantastisk, hvis regering og Folketinget viser mod til at prioritere et lærende sundhedsvæsen – det er også nødvendigt. Hvis de husker på, at vi – læger og kolleger i andre fag – faktisk går på arbejde for at gøre vores bedste og i udgangspunktet ikke fejler med overlæg eller på grund af inkompetence. Vi ønsker grundlæggende bare at gøre det, der er bedst for patienterne. Så simpelt er det, og det er kun rimeligt, at vi får et nyt tilsyn, som forstår det.