Det giver ikke mening at genindføre behandlingsretten nu

Der er mindre end en måned til det nye år. Forude venter forhåbentligt dejlige juledage for jer, som læser dette. Men for mange venter desværre også med meget stor sandsynlighed dage med ekstraordinær travlhed og frustration over alligevel ikke at kunne nå det hele. Nogle steder er udfordringerne allerede store, og selv om vi forventer at få styr på smitten, vil effekten af tiltagene først vise sig med nogen forsinkelse på sygehusene. Derfor er mit bud, at jul og nytår bliver rigtig travle, og det flugter også med den melding, som vi hører fra Statens Serum Institut.

Derfor er det mildt sagt dårlig timing at følge planen om at stramme skruen om sundhedsvæsenet. Men det vil ske, når behandlingsretten i det somatiske sundhedsvæsen efter planen skal genindføres, når 2020 bliver til 2021. Flere af landets sygehuse melder allerede nu om et stigende pres på de afdelinger, som håndterer patienter med COVID-19, og de planlægger at udsætte ikkeakutte operationer for at have personale at trække på. Det gør man kun, hvis man er under pres. At øge det pres er uklogt.

Behandlingsretten blev suspenderet i marts netop på grund af epidemien og behovet for at kunne prioritere de syge med størst behov over en rigid regel. Det var rigtigt set af sundhedsministeren at gøre det. Efterfølgende indgik regeringen og Danske Regioner i slutningen af maj en aftale om at genindføre de suspenderede patientrettigheder fra første dag i 2021 – i psykiatrien kom de dog i gang allerede i september.

Planen tager heldigvis det forbehold, at sundhedsvæsenet skal være klar til genindførelsen, og her vil jeg gerne være meget tydelig: Vi er ikke klar, for vi står stadig midt en i epidemi, på nuværende tidspunkt dog kun med halvt så mange indlagte som i foråret, men et stabilt højt niveau og med væsentligt flere patienter i nabosengene med andre akutte lidelser. Det er jo vinter. Så tiden er ikke til at lægge mere ufleksibel styring ned over sundhedsvæsenet. I stedet vil vi appellere til, at sundhedsminister og regioner viser, at de har tillid til vores faglige skøn og støtter op om, at vi som læger fortsat prioriterer de patienter, som har størst behov. Det er det rigtige for patienterne og sundhedsvæsenet i den aktuelle situation.

Lægeforeningen vil samtidig opfordre sundhedsministeren til – på den anden side af coronaepidemien – at forny behandlingsretten, så den giver det nødvendige faglige råderum. Vi foreslår, at regeringen afskaffer den rigide 30 dages-ret og erstatter den med en differentieret ret til behandling inden for enten 30 eller 60 dage for ikkeakutte patienter. Også hér vil det lægefaglige skøn være tilstrækkeligt til at sikre både rettidig behandling og fleksibilitet.

Patienterne vil fortsat have sikkerhed for behandling inden for et overskueligt tidsrum. Men den nye regel vil samtidig give det nødvendige råderum til – efter en konkret lægefaglig vurdering af den enkelte patients tilstand – at sikre, at de, som faktisk har mest brug for det i forhold til at undgå smerte eller forværring, også behandles først.

Borgerne skal hurtigt i behandling, hvis de bliver ramt af sygdom. Det kan ingen være uenige i. Men hvis politikere vil have en behandlingsret, som ikke er fagligt begrundet, så kræver det ressourcer, som sundhedsvæsenet ikke har. Lige nu er vi nødt til at bruge kræfterne der, hvor vi samlet set gavner patienterne bedst. Kære sundhedsminister, vent med at genindføre behandlingsretten, og når COVID-krisen er ovre, så vælg en ny og bedre model.