Stop postnummerlotteriet i kommunerne

Patienter med hjerneskade er meget sårbare. Træthed, lammelse og depression følger ofte med skaden i hjernen.

Alligevel møder denne gruppe patienter et svingende udbud af rehabilitering efter udskrivelsen, lyder meldingen fra patientorganisationer til Danmarks Radio, som for nylig satte fokus på emnet. Nogle patienter forlader hospitalet med kurs mod kommuner, hvor fagligheden er i orden, og de kommer i gang med et fagligt velfunderet tilbud. Andre tager hjem til kommuner, hvor man ikke løfter opgaven godt nok.

Desværre er problemerne med genoptræning efter hjerneskade ikke enestående. Det samme gælder tilbuddene til den store gruppe mennesker, som har svært ved at få et for stort forbrug af alkohol under kontrol. Ifølge Sundhedsstyrelsen er ca. 140.000 danskere afhængige af alkohol. En tilstand, som kan ødelægge helbred og tilværelse. Men heller ikke her er der sikkerhed for at få en hjælp, der faktisk hjælper. Kommunernes tilbud til borgere med alkoholproblemer er desværre af forskellig kvalitet. Der er ikke krav om, at behandlingsstederne skal leve op til specifikke standarder, når det gælder indhold af behandlingen, evidensbaserede metoder og personalets kompetencer eller uddannelse. Samtidig er det langtfra alle behandlingssteder, der har en læge tilknyttet, selv om de burde have det.

Årsagen til, at jeg fremhæver problemerne med de kommunale tilbud, når det gælder alkoholbehandling og genoptræning, er den aktuelle debat om, hvordan regeringen vil præge sundhedsvæsenet. I sundhedsvæsenet, herunder på lægeside, er der enighed om, at det nære sundhedsvæsen skal styrkes og varetage flere opgaver. Men kvaliteten skal være i orden, og tilbuddene skal være mere ensartede.

Kommunerne har i de senere år vist en erkendelse af behovet for mere ensartet kvalitet i tilbuddene. Men de frustrerende fakta er, at det går for langsomt mange steder. Det hænger ikke sammen med de politiske ambitioner om, at det nære sundhedsvæsen skal løse stadig mere komplicerede sundhedsopgaver. Der skal probate midler i brug, hvis udviklingen skal vendes. Sundhedsstyrelsen skal udvikle nationale, forpligtende kvalitetsplaner med definition af de tilbud, kommunerne skal stille til rådighed. F.eks. inden for neurorehabilitering, socialpsykiatri, forebyggelse, genoptræning og hjemmepleje. Adgang til kvalificeret hjælp skal ikke være et postnummerlotteri for patienterne.

Sundhedsministeren vil ikke sætte dato på, hvornår regeringens sundhedsaftale er klar. Dog lover han, at planen er kendt inden næste folketingsvalg, som skal holdes senest i 2023. Så længe er der ingen grund til at vente på, at der bliver stillet de nødvendige krav til de kommunale sundhedsydelser. Det er bare med at komme i gang.