Tak for mandatet
Af Camilla Noelle Rathcke, Lægeforeningens formand
Leder bragt i Ugeskrift for Læger, 6. juli 2020
Kære kolleger! Jeg vil gerne sige tak for valget til formand for Lægeforeningen på Lægemødet den 19. juni. Det berørte mig dybt, da resultatet stod klart, og jeg var formand for alle landets læger. At jeg er blevet vist den tillid at stå med mandatet for mere end 30.000 kolleger, er jeg virkelig glad for. Jeg er også helt klar over, at det er et mandat, som i den grad forpligter.
Vi har som læger mange muligheder for at bruge vores fag. Der er forskel på at være praktiserende læge på Østerbro, overlæge i arbejdsmedicin i Holstebro og nyuddannet læge på første nattevagt i Sønderborg. Føj selv flere eksempler til. At vi kan være så forskellige og alligevel holde sammen er fantastisk stærkt. Der er en styrke i den mangfoldighed, fordi vi samtidig – uanset titlen på navneskiltet – dækker hele sundhedsvæsenet og har et unikt fællesskab.
Lægeløftet er spundet ind som en lysende tråd i vores arbejde, og vi deler en grundlæggende etik og opfattelse af meningen med vores fag. I den praktiske hverdag har det vist sit værd – både i forhold til vores samarbejde om patienter, og når det handler om at varetage vores interesser på Christiansborg og andre steder. Det giver konkrete resultater, når vi formår at holde sammen og tale med én stærk stemme.
Kun få dage efter mit valg til formand meldte Yngre Læger og Overlægeforeningen ud, at de arbejder på at fusionere for at stå stærkere i forhandlinger. Det har været genstand for mange tolkninger. Min tilgang er, at det er helt legitimt at afsøge det bedste udgangspunkt for sine medlemmer. Men samtidig vil en fusion skabe et stort ansvar for også at prioritere det fællesskab, alle vi læger har med hinanden. Det har både Yngre Læger og Overlægeforeningen signaleret, at de vil, og det har jeg tillid til. Alt andet vil være ødelæggende for vores indflydelse.
En af de vigtige kampe, som forestår, er at sikre et moderne tilsyn. Styrelsen for Patientsikkerhed har haft sin tid, og vi har brug for en helt anden tilgang til at lære af fejl og styrke patientsikkerheden end den, som styrelsen står for. Det skal være slut med mistro og usaglig mistænkeliggørelse af læger og andre kolleger, som passer deres arbejde. Den opgave vil jeg give meget høj prioritet.
En anden vigtig opgave er at sikre, at psykiatrien får den støtte både fagligt og økonomisk, som rigtig mange politikere har lovet gennem årene. Der er kommet ekstra midler på det seneste, og det er godt. Men vi er stadig meget langt fra at kunne konstatere, at psykiatrien er ligestillet med somatikken. Der bliver stadig sendt mennesker hjem fra overfyldte afdelinger – mennesker med alvorlige sygdomme, som ødelægger deres liv og i nogle tilfælde berøver dem livet. Det kan et rigt samfund ikke være bekendt. Vi kommer til at bruge mange kræfter på, at vi som læger får indflydelse på den kommende tiårshandlingsplan for psykiatrien.
Vi skal også fastholde politikernes fokus på, at sundhedsvæsenet har de nødvendige midler til alle opgaver og løsninger af høj kvalitet. Også dem, som er skubbet i baggrunden under coronakrisen. Mange mennesker venter på behandling, og det vil belaste store dele af sundhedsvæsenet. Dertil kommer, at ingen i skrivende stund ved, om vi får en anden bølge af epidemien, men vi skal være forberedt på, at det kan ske.
Kære kolleger! Der er mange vigtige opgaver forude, og det er et stort ansvar, I har givet mig. Jeg tager det på mig, og jeg forventer så samtidig, at I giver mig det med- og modspil, som gør vores fælles stemme – og forening – endnu stærkere. Tak endnu en gang for valget.