2023 blev endnu et omskifteligt år for et sundhedsvæsen under pres
Om få dage står julen og nytåret for døren, hvor mange skal jonglere både arbejde og familieliv, mens mange andre har fri. Inden vi når så langt, vil jeg gøre status over 2023. Det har været endnu et omskifteligt år for vi læger og for sundhedsvæsenet.
Af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Ugeskrift for Læger 11. december 2023
Vi er for få sundhedsprofessionelle til at tage os af de mange patienter, som har brug for udredning, behandling og meget mere – både nu, men også hvis vi fortsætter som vi ”plejer”. Manglen på sundhedspersoner presser, og hvis ikke der sker radikale ændringer, vil der mangle 40.000 sundhedsprofessionelle i 2030, viser Lægeforeningens analyse. Det er indlysende, at vi ikke kan rekruttere så stort et antal. Samtidig er det paradoksalt, at regionerne på grund af den pressede økonomi har bebudet både nedskæringer og lukning af sengepladser. En situation, som den nyligt vedtagne finanslov ikke ændrer på.
Det er en alvorlig situation. Senest – og igen – tydeliggjort ved, at patientrettigheder for den enkelte ikke er det samme, men i den grad afhænger af, hvad man fejler samlet set. Og det skævvrider til fordel for de mindst syge, hvilket Dansk Kirurgisk Selskab har advaret om senest i Politiken.
Derfor er der brug for meget mere prioritering. Prioritering, der naturligvis sætter de mest syge først. Klogere prioritering er uomgængeligt, hvis vi skal afbøde konsekvenserne af manglen på arbejdskraft, og det er blandt andet grunden til, at Lægeforeningen har taget initiativ til Sundhedssektorens Prioriteringsråd – det vender jeg tilbage til efter nytår.
Med politisk vilje havde det været oplagt at lægge den tungeste sten til det lange sigte først: At indgå en ambitiøs forebyggelsesaftale. Jo færre, der bliver ramt af forebyggelige sygdomme, jo mere tid ville blive frigivet til at tage hånd om andre patienter. Man burde have taget livtag med tobak og alkohol, og dermed sikret en generelt sundere, mindre sygdomsramt arbejdsstyrke i det hele taget – både i og udenfor sundhedsvæsenet. Men det fravalgte et politisk flertal på Christiansborg desværre.
Året har dog også budt på den store glæde, at psykiatrien for alvor er kommet højt på den politiske dagsorden. Forleden indgik et samlet Folketing en aftale om udmøntning af de 400 millioner kroner, som er afsat til psykiatrien for 2024. Det vidner om, at der på Christiansborg er stor vilje til at føre løftet af psykiatrien ud i livet. Der var flere gode elementer i aftalen, som en opstartsbehandlingspakke i børne- & ungdomspsykiatrien og fokus på forebyggelse af selvmord og nedbringelse af tvang.
Personale er lig med kapacitet, når vi taler psykiatri, og der er stor mangel på kapacitet. Som følge af sommerens speciallægedimensioneringsplan, kan flere læger nu uddanne sig til speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Det er en del af løsningen, men der mangler dog stadig en samlet plan for at sikre tilstrækkeligt med personale i psykiatrien.
Utålmodigheden er stor, og der er langt til mål, men arbejdet er i gang. Lægeforeningen vil fortsat arbejde for, at patienter, personale og pårørende kommer til at opleve et kæmpe løft af psykiatrien, så vi får en psykiatri i Danmark, vi kan være bekendt.
2023 har været omskifteligt, ja, til tider endda hæsblæsende og historisk.
Hæsblæsende på den måde, at statsministeren helt ud af det blå talte for aktiv dødshjælp og fik mediernes ”breaking”-bjælker til at blinke. Siden har Lægeforeningen – i talrige interviews i både radio, tv og aviser – slået fast, at palliation i rette tid og omfang er afgørende, og at kapaciteten af denne bør løftes. Og at aktiv dødshjælp, som er etisk uacceptabelt, ikke bør indføres i Danmark.
Regeringen har tilsidesat vurderingen fra Det Etiske Råd og nedsat Udvalget for en mere værdig død. Så Folketinget har indtil videre udskudt at tage stilling til aktiv dødshjælp, men debatten blusser op igen inden længe.
Historisk, fordi Lægeforeningen i år vedtog sin første abortpolitik. Adgang til abort er en grundlæggende sundhedsrettighed, og vi ønsker at forbedre kvinders selvbestemmelsesmuligheder i forhold til at få abort, blandt andet med muligheden for at handle på resultaterne af fosterdiagnostiske undersøgelser. Derfor mener vi, at grænsen for den frie abort skal flyttes fra 12. til 18. graviditetsuge – du kan læse abortpolitikken på læger.dk
Jo, 2023 var et omskifteligt år i det danske sundhedsvæsen. Jeg er sikker på, at der også i 2024 bliver nok at tage fat på for os alle – det kapitel skriver vi om, når 2023 er blevet til 2024. Inden da; rigtig glædelig jul og godt nytår!