Er det bare helt fint, at 16-årige kan skade deres hjerne med alkohol?

Glæden var stor, da daværende sundhedsminister Magnus Heunicke sidste forår i marts varslede et forbud mod salg af alle typer alkohol til unge under 18 år som en del af den socialdemokratiske regerings sundhedsudspil.

Siden blev billedet mere mudret. Vi har endnu ikke set den særlige forebyggelsesplan for børn og unge, som skulle udmønte bl.a. en effektiv indsats mod unges druk. Mere end et år senere kan 16-årige Emma stadig købe øl og sodavand med alkohol. Og nu sår vigtige politiske stemmer tvivl om opbakningen til løftet fra den forrige sundhedsminister. Senest har indenrigs- og sundhedsministeren fra Venstre udtalt, at hun »umiddelbart er skeptisk over for at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol til unge under 18 år«.

Få dagen forinden argumenterede to S-medlemmer – misbrugsordføreren og et medlem af sundhedsudvalget – mod at hæve aldersgrænsen, og samme partis forebyggelsesordfører er ordknap i medierne og kan ikke »kommentere på, hvor vi lander«. Foruroligende signaler forud for, at indenrigs- og sundhedsministeren har inviteret Folketingets sundhedsordførere til politiske drøftelser om bl.a. unges alkoholvaner den 22. juni.

Jeg har stor respekt for det politiske arbejde på Christiansborg. Og samme respekt for, at holdninger er forskellige og kan ændre sig undervejs i et forløb. Sådan er det game. Men i denne sag vil jeg samtidig appellere til, at de folketingsmedlemmer, som – uanset partifarve – beskæftiger sig med denne sag, har opmærksomheden rettet mod de meget alvorlige konsekvenser, som et stort alkoholforbrug kan få for unge. Ikke kun mens de er unge, men hele livet.

Det er sandt, som det er blevet påpeget, at unges alkoholforbrug er gået en smule ned. Det skal man glæde sig over. Men vi er samtidig som voksne forpligtede til at handle på, at danske unge fortsat topper en negativ liste: Måler man på binge-drinking, fuldskab og mængden af alkohol, har danske unge det højeste forbrug af alkohol sammenlignet med unge i andre europæiske lande.

Det kan skade deres hjerner, det nedsætter hukommelse og indlæringsevne, og unge med et højt alkoholforbrug er hyppigere udsat for ulykker. Et af flere triste tal er, at der i gennemsnit dør et ungt menneske om måneden som følge af en alkoholrelateret ulykke. De kan være faldet i søvn på en togskinne eller druknet. Helt meningsløst. Det er så barske fakta, at det kan være en overvindelse at nævne dem. Men det er sådan, det er.

Det er også et faktum, at alkohol slår hårdest hos de mest sårbare. Et givet højt forbrug er oftere årsag til skader og død hos mennesker med kort uddannelse. Alkohol er på den måde en væsentlig årsag til ulighed i sundhed.

Et andet vigtigt aspekt er, at alkohol er årsag til en stor – men forebyggelig – belastning af et i forvejen hårdt presset sundhedsvæsen. Hvert år indlægges ca. 32.000 somatiske og psykiatriske patienter på grund af et stort alkoholforbrug, og samlet er der tale om 150.000 alkoholrelaterede hospitalskontakter. Disse tal omfatter kun i mindre omfang unge mennesker, men alkoholvaner grundlægges som bekendt ofte i en tidlig alder, og derfor giver det også god mening på sigt at mindske det pres, som alkoholrelaterede sygdomme lægger på sundhedsvæsenet, ved at beskytte børn og unge mod tidlig alkoholdebut.

Jeg kunne fremdrage mange grundige videnskabelige undersøgelser og udmeldinger fra myndigheder, som underbygger disse sammenhænge, og mange andre, som også peger på evidensbaserede metoder, der kan bremse et for stort alkoholforbrug. Derfor er det også mærkeligt nu at opleve, at politikere helt glemmer fordums ambitioner og fremhæver det »at tale med de unge« som det væsentligste argument mod en 18-årsgrænse for salg af alkohol. Selvfølgelig skal vi tale med børn og unge. Det siger sig selv, at det er vigtigt. Men det er et svigt, hvis vi ikke beskytter dem mod en meget alvorlig og velbelyst sundhedsrisiko med velunderbyggede metoder.