Kære regering: Ambitiøs forebyggelse aflaster sundhedsvæsenet og hjælper mennesker til at undgå for tidlig sygdom og død. Hvad venter I på?
Sundhedsvæsenet står nu og i de næste mange år over for betydelige udfordringer. Allerede nu mangler der social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, sygeplejersker samt speciallæger i stor stil, og i 2030 vil der mangle 40.000 sundhedspersoner samlet set, hvis ikke vi gør noget radikalt anderledes. Samtidig betyder befolkningsudviklingen, at antallet af ældre vokser markant i de næste årtier.
Af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Ugeskrift for Læger 27. oktober 2023
Det er glædeligt, at vi lever længere i Danmark, ingen tvivl om det. Men vi skal samtidig være opmærksomme på, at den aldrende befolkning er lig med et voksende antal patienter med mange, samtidige sygdomme, som sundhedsvæsenet skal kunne tage hånd om. Med andre ord: Der er et gigantisk mismatch mellem antallet af patienter og den sundhedsprofessionelle arbejdskraft, som skal kunne diagnosticere og behandle de mange patienter. Vi har kun set toppen af isbjerget, og hvis vi skal afbøde situationen, kræver det handling på flere fronter. Især i form af kloge løsninger, der frigiver lægetid og lægekræfter.
Et af de tiltag, der giver allermest effekt, er at sætte ind med ambitiøs, strukturel forebyggelse. På langt sigt kan markant højere priser på tobak plus f.eks. tværfaglige indsatser mod rygning på grundskoler og på ungdomsuddannelser forhindre mere end 50.000 indlæggelser om året, viser en forebyggelsesanalyse, som Lægeforeningen har udarbejdet. Hver gang, vi som samfund forebygger, at sygdom opstår, aflaster vi samtidig sundhedsvæsenet og frigiver lægekræfter, som kan bruges til at behandle andre sygdomstilfælde. Desuden er det dokumenteret af Vidensråd for Forebyggelse, at en 18-årsaldersgrænse for køb af alkohol plus højere priser vil nedbringe alkoholforbruget, særligt blandt skolebørn og unge. Ambitiøs forebyggelse er altså et oplagt værktøj at gribe til.
Tidligere på året meldte regeringstoppen endda ud, at »arbejdskraft« er den nye valuta i dansk politik. Man kunne derfor have håbet, at ambitiøse forebyggelsestiltag, som ville frigøre sundhedsprofessionelles kræfter og aflaste sundhedsvæsenet, ville spille en hovedrolle i de politiske forhandlinger om forebyggelse, som i disse uger kører mellem regeringen og Folketingets andre partier. Men der er desværre en del, der tyder på, at regeringen ryster på hånden.
Forleden blev et udkast til en aftaletekst beskrevet i medierne. Her kunne man læse, at selv om der er masser af evidens for, at mærkbare prisstigninger på tobak hjælper markant med at nedbringe forbruget, er det ikke en del af den nuværende plan. Hvorfor? Fordi hvis prisen på cigaretter hæves til f.eks. 100 kroner, vil det medføre et fald i forbruget af tobak, som vil koste statskassen penge i tabt skatteprovenu.
Men et fald i forbruget af tobak er præcis det, politikerne skal stræbe efter. Det vil netop være med til at forebygge for tidlig sygdom og død – og her er det vigtigt at huske, at der er 13.600 tobaksrelaterede dødsfald om året i Danmark. Den seneste sygdomsbyrderapport fra Sundhedsstyrelsen viser i øvrigt, at rygning årligt koster sundhedsvæsenet svimlende 13,2 milliarder kroner og samfundet 33,9 milliarder kroner i tabt produktion. I det lys burde bekymring for såvel skatteprovenu som for grænsehandel – som også kan hegnes ind – blegne lidt.
Fra Lægeforeningens side presser vi fortsat på for at få politikerne til at gå ambitiøst til værks. Priserne på tobak skal op, så en pakke cigaretter kommer til at koste 100 kroner. Samtidig skal nikotinprodukter sidestilles med tobak, så de blandt andet stiger tilsvarende i pris.
Der er tungtvejende grunde til, at vi efterlyser en ambitiøs forebyggelsesaftale. Det vil forbedre sundheden hos børn, unge og voksne og hindre tusindvis af sygdomstilfælde og derfor også have den meget vigtige effekt, at tusindvis af indlæggelser bliver forebygget. Netop forebyggelse af sygdomme og indlæggelser er en forudsætning for at få et mere robust sundhedsvæsen, som Robusthedskommissionen også understregede for nylig. Det er altså afgørende at prioritere forebyggelse, fordi det aflaster sundhedsvæsenet og frigør tid og kræfter, samtidig med at det forebygger for tidlig sygdom og død for den enkelte.
Derfor er min besked til regeringen og Folketinget, at det faktisk kun kan gå for langsomt med at sætte markant ind. For forebyggelse af røg, druk med mere vil aflaste sundhedsvæsenet og forbedre menneskers sundhed. Der er ingen tid at spilde.