Godt nytår – og så i gang med 2024!

Som jeg skrev i den sidste leder før jul, var 2023 et omskifteligt år for os læger og for et sundhedsvæsen under pres. Der bliver også nok at tage fat på i 2024, hvor mangel på arbejdskraft, prioritering og ikke mindst også en mulig ny struktur i sundhedsvæsenet vil være højaktuelle emner.

Fra Lægeforeningens side vil vi især gøre vores til, at prioritering får endnu mere flyvehøjde. For et år siden tog vi initiativ til Sundhedssektorens Prioriteringsråd. Et samfundspartnerskab, der skulle kickstarte debatten om prioritering og tage hul på de svære, men nødvendige diskussioner om, hvordan vi bruger arbejdskraften bedre i sundhedssektoren. Siden da har vi i rådet, der ud over Lægeforeningen består af repræsentanter for patienter, erhvervsliv, fagbevægelsen og ngo’er, drøftet forskellige veje til at prioritere og sikre en mere effektiv brug af arbejdskraften i sundhedssektoren – for det var rådets fokus. Alt sammen med det formål at fremtidssikre sundhedsvæsenet, så det er robust nok til at tage hånd om det stigende antal patienter, som de kommende årtier byder på.

Derfor ser jeg meget frem til den 9. februar, når vi præsenterer anbefalingerne fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd på en konference på Christiansborg. Her bliver rådets anbefalinger officielt overdraget til indenrigs- og sundhedsministeren. Jeg har en klar forventning om, at politikerne vil lytte til rådets anbefalinger, men samtidig er det også åbenlyst, at arbejdet med at få meget mere prioritering ind i sundhedsvæsenet først lige er begyndt. Ligesom skitserne til det prioriteringsråd, som regeringen har skrevet ind i sit regeringsgrundlag, også først nu er ved at blive tegnet.

Sundhedsstrukturkommissionen skal også komme med sine anbefalinger i foråret 2024. Den meget omtalte kommission er nedsat af regeringen for at »udarbejde et beslutningsgrundlag, der fordomsfrit opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet. Modellerne skal understøtte et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed og som er mere nært og bæredygtigt«.

Med andre ord er der ingen hellige køer, så vi må forvente, at de ændringer, der ender med at ligge i kommissionens anbefalinger, ikke lader nogen dele af sundhedsvæsenet gå ram forbi. Lægeforeningen vil naturligvis gøre vores for at påvirke Sundhedsstrukturkommissionens endelige anbefalinger, ligesom vi fortsat er tæt på arbejdet i Sundhedsstrukturkommissionens følgegruppe.

Det er også i 2024, at revisionen af den lægelige videreuddannelse skal sættes i gang. Du husker måske forsiden af Ugeskrift for Læger med illustrationen af en »bred læge«, som ikke kun var i kittel, men også fløj af sted med heltekappe på. Pointen med den »brede læge« skal tages helt bogstaveligt.

I skrivende stund venter vi på, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet siger god for den rapport med anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet – blandt andet på baggrund af input fra Lægeforeningen, heriblandt Yngre Læger, FAS og PLO. Og at der kommer en køreplan, der synes reel.

Speciallæger er og skal fortsat være rygraden i det danske sundhedsvæsen. Men der er også behov for, at vi som speciallæger og kommende speciallæger kan se lidt mere ud over egen brillekant og lidt mere til siden – at vi også skal kunne varetage det væsentligste fra beslægtede specialer foruden at mestre vores eget speciale; at vi kan se mere bredspektret på ikke mindst de sygdomme, som mennesker fejler mest. Ambitionen er, at den brede speciallæge fremover i endnu højere grad skal understøtte, at der er sammenhæng i patienternes forløb. Det gælder forløb på sygehusene, og det gælder også sammen-hængen på tværs af regioner, praksis og kommuner – eller hvilken som helst struktur vi må se ind i.

Der udestår et kæmpe arbejde med revisionen af den lægelige videreuddannelse – for specialerne, for læger uanset anciennitet, for praksis og regioner – men det er vigtigt at huske, at speciallægeuddannelsen ikke kan stå alene. Alle skal være skarpe på, at vi uddanner de rette speciallæger til de behov, som patienterne har – og at sundhedsvæsenet formår at understøtte den læring og den vedvarende bredde også i den organisering, som sundhedsvæsenet og ikke mindst sygehuse har. Bredde og faglig profilering – som subspecialisering fremover benævnes – skal fastholdes, udvikles og sameksistere. Og det bør strukturen i sundhedsvæsenet også tilgodese.

Der bliver nok at tage fat på, og jeg og resten af Lægeforeningen er i arbejdstøjet – også i 2024.