Gå til indhold

Psykiatrien har brug for en redningskrans nu: Alle mand på dæk!

Det er langtfra en nyhed, at psykiatrien er presset i bund. Alligevel rydder tilstandene i psykiatrien fortsat forsider – helt berettiget og heldigvis, for vi skal have fuldt fokus på at løfte psykiatrien.

Af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Ugeskrift for Læger den 1. marts 2024

For få dage siden ramte psykiatrien forsiden igen, da Rigsrevisionens beretning om overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien blev offentliggjort.

Her blev det endnu engang dokumenteret, at det står katastrofalt til. Rigsrevisionen har fundet frem til en række enorme problemer: I omtrent 70 procent af forløbene i børne- og ungdomspsykiatrien i perioden 2019-2022 udredes pa­tienterne, 27.000 børn og unge, ikke inden for 30 dage. Ventetiden til udredning steg endda fra gennemsnitligt 76 dage til 115 dage. Som om det ikke var nok, så er der ”op til 11,8 dages længere udred­ningstid for børn og unge af resursesvage forældre”, som Rigsrevisionen skriver.

At det er vilkårene i Danmark, er lige så ubærligt, som det er uacceptabelt. Som samfund kan vi ikke leve med disse horribelt lange ventetider for børn og unge med psykiske lidelser, og vi kan endnu mindre leve med den ulighed i sundhed, ventetiderne viser. Men desværre stopper de dårlige nyheder ikke der.

Yngre Læger og Overlægeforeningen offentliggjorde for nylig analysen ”Afvandring fra den offentlige psykiatri”. Her har man spurgt overlæger og speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri om deres arbejde. Et af de nedslående svar er, at mere end halvdelen af børne- og ungdomspsykiaterne og psykiaterne overvejer at forlade deres job til fordel for den private psykiatri. Undersøgelsen viser også, at 28 procent af speciallægerne i børne- og ungdomspsykiatrien og 19 procent af speciallægerne i psykiatrien allerede har sagt farvel til det offentlige sundhedsvæsen. Årsagerne er mange, men de pressede forhold spiller en væsentlig rolle. Konsekvensen er grum: En negativ spiral, hvor de begrænsede muligheder for at levere behandling af høj kvalitet til alle patienter gør, at flere læger forlader den offentlige psykiatri.

Også i Lægeforeningens analyse af ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien fra 2022 blev der påvist lange ventelister på grund af mangel på medarbejdere. Og 90 procent af læger i børne- og ungdomspsykiatrien svarede på det tidspunkt, at en betydelig del af deres patienter med psykiske lidelser ville have haft et mindre alvorligt sygdomsforløb, hvis det havde været muligt at begynde behandlingen tidligere, hvilket også blev beskrevet i medierne.

At det står slemt til, er således dokumenteret igen og igen. Det er også soleklart, at problemet skal løses. Både med nu-og-her-løsninger og med løsninger, der virker på den lange bane.

Der er ingen tvivl om, at det grundlæggende problem er mangel på kapacitet, altså speciallæger og mange andre faggrupper. Flere speciallæger er afgørende for at komme i mål med tiårsplanen og det nødvendige løft af psykiatrien. Her ligger ikke mindst en opgave for Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner. De skal på baggrund af den seneste speciallægedimensioneringsplan og økonomiaftale følge op med en grundig analyse af, hvor mange og ikke mindst hvilke speciallæger, der bliver brug for i de kommende år. Den analyse skal naturligvis også føre til, at der uddannes de nødvendige speciallæger til alle dele af psykiatrien. Det skal til – men det vil desværre tage årevis at uddanne nok.

Derfor er der også nu og her brug for at standse ulykken. Psykiatrien skal friholdes fra besparelser og ansættelsesstop. Samtidig skal regionerne kraftigt styrke indsatsen for at rekruttere og fastholde speciallæger i hele landet. Det vil modvirke afvandringen til det private, og her er virkelig ingen tid at spilde.

Herudover er det nødvendigt, at regeringen, regionerne og kommunerne øger kapaciteten ved at få flere faggruppers kompetencer i spil i psykiatrien bredt set. Flere sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer og socialrådgivere med flere vil være med til at booste kapaciteten. Det samme gælder, hvis regionerne ansætter flere lægesekretærer, som kan aflaste ved at varetage de administrative opgaver og dermed frigive lægetid.

Psykiatrien har brug for en redningskrans nu. Alle mand på dæk!