Vejledning i forbindelse med lægers bibeskæftigelse
En række samfundsmæssige funktioner bygger på at læger har bibeskæftigelse, f.eks. undervisning af medicinstuderende, udarbejdelse af attester i forsikringssager mv. Mange læger har også bibeskæftigelse på andre offentlige sygehuse eller på private klinikker, hvilket bidrager til at øge den samlede behandlingskapacitet.
Med indførelsen af reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, som omfatter private klinikker og hospitaler, er risikoen for interessemodsætninger mellem bibeskæftigelse og hovedbeskæftigelse øget. Sigtet med denne vejledning er at gøre opmærksom på disse forhold, så konflikter og unødig kritik kan undgås.
Vejledningens grundlag er de gældende regler om bibeskæftigelse, som findes i tjenestemandsregulativet, funktionærloven og aftalen om cheflægers, overlægers og afdelingslægers oplysningspligt ved bibeskæftigelse.
1. Cheflæger, lægelige direktører og tilsvarende lægelige chefer bør ikke have bibeskæftigelse uden for det offentlige sundhedsvæsen, hvis dette indebærer en interessekonflikt i forhold til hovedbeskæftigelsen.
2. Ledende overlæger og specialeansvarlige overlæger bør ikke have bibeskæftigelse hos private hospitaler, klinikker mv., der behandler patienter efter det udvidede frie sygehusvalg, hvis dette indebærer en interessekonflikt i forhold til hovedbeskæftigelsen.
3. Lægens bibeskæftigelse skal være forenelig med hovedbeskæftigelsen, herunder en samvittighedsfuld udøvelse af de pligter, der er knyttet til hovedstillingen. Lægens indsats i hovedstillingen må således hverken tidsmæssigt eller indholdsmæssigt påvirkes negativt af eventuel bibeskæftigelse. Bibeskæftigelsen må ikke vanskeliggøre arbejdstilrettelæggelsen på hovedarbejdsstedet.
4. Personalets information til patienterne bør være uafhængig, så der ikke er tvivl om personalets habilitet. Det er et fælles ansvar, at viderevisitering af patienter til behandling i privat regi ikke placeres hos personer, som har en personlig økonomisk og/eller ansættelsesmæssig interesse i de pågældende privathospitaler og klinikker.
5. Hvis lægens bibeskæftigelse finder sted på sygehuset, skal der være aftale om betaling for brug af udstyr, utensilier, hjælpepersonale, telefon mv.. Det skal være klart for patienten, at behandlingen sker på lægens ansvar og ligger uden for sygehusets ansvarsområde.
6. En læge bør i sin faglige rådgivning af sin hovedarbejdsgiver arbejde for at sikre uvildighed og saglighed, således at lægens virksomhed er og fremstår troværdig.
7. Hvis der er tvivl om, hvorvidt bibeskæftigelsen er forenelig med hovedbeskæftigelsen, bør der finde en drøftelse sted mellem lægen og vedkommendes arbejdsgiver.