48 timers reglen og overlægers mulighed for opt out

Den 1. juli 2024 træder nye regler om arbejdstid i kraft. Det betyder, at det nu også fremgår af dansk lov at man højst må arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit over en fire måneders periode hos samme arbejdsgiver.

Hidtil har 48 timers reglen været gældende via et EU direktiv, men lovændringen sætter fokus på reglerne og implementeringen heraf.

48 timers reglen ændrer ikke ved, at arbejdet for en overlæge stadig skal tilrettelægges, så den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke væsentligt overstiger 37 timer om ugen. Det fastslår overenskomsten, og den gælder stadig.

48 timers reglen betyder, at lønmodtagere i Danmark ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen over en fire måneders periode, og alle timer på arbejdspladsen tæller med. For overlæger gælder det også, hvis man for eksempel tager frivilligt ekstraarbejde, får pålagt merarbejde, har bijob hos samme arbejdsgiver m.v. Fremover må den samlede arbejdstid ikke overstige 48 timer om ugen i gennemsnit.

Overlægeforeningen har indgået en opt-out aftale med Danske Regioner, som gør det muligt for den enkelte overlæge frivilligt og individuelt at afvige fra reglen om 48 timer i en periode.

Overlægeforeningen har indgået aftalen om opt-out, fordi mange medlemmer ønsker at arbejde mere end 48 timer i perioder, hvor de for eksempel påtager sig frivilligt ekstraarbejde eller varetager præhospitalt arbejde. Det vil have store konsekvenser for den enkelte og for hele sundhedsvæsenet, hvis det ikke længere er muligt. Derfor har Overlægeforeningen indgået aftalen.

Det har været afgørende for Overlægeforeningen, at det er frivilligt for overlæger, om man vil indgå en aftale om opt-out, og at aftalen kan opsiges med tre måneders varsel.

Loven fastslår også, at det ikke må være en ulempe for den enkelte at sige nej til en opt-out aftale. Se mere om hvordan Overlægeforeningen vil forfølge dette senere.

48 timers reglen er et arbejdsmiljøværn. Den ændrer derfor ikke umiddelbart på overlægers lønforhold. Det betyder for eksempel, at en vagt på tjenestestedet med ubelastet rådighed vil tælle med i de 48 timer. Men hvordan den ubelastede rådighed honoreres, skal stadig aftales i overenskomsten.

Overlægeforeningen vurderer, at vagter med en tilkaldefrist på 30 minutter ikke kan betragtes som fritid og derfor bør tælle med i de 48 timer. Danske Regioner mener ikke, at sådanne vagter skal tælle med i de 48 timer. Da EU’s praksis på området er tvetydig, vil det kræve prøvelse af en konkret sag at få præciseret, hvordan denne typer vagter skal tælle i forhold til maksimal arbejdstid.

Alle overenskomstansatte overlæger er dækket af de nye regler – både 48 timers direktivet og muligheden for optout.

Overlægeforeningen mener ikke at ledende overlæger og cheflæger en bloc kan være undtaget fra reglerne. Her er vi uenige med Danske Regioner, der som arbejdsgiver har ”fortolkningsfortrinnet”. Det betyder, at det i udgangspunktet er Danske Regioner, der fortolker, om en ledende overlæge eller cheflæge er undtaget fra lovens bestemmelser. 
Uenigheden skyldes, at lovbestemmelserne på den ene side giver mulighed for at undtage lønmodtagere, der varetager ledelsesfunktioner og selv kan råde over deres arbejdstid. På den anden side har EU kommissionen gjort klart, at undtagelsen ”ikke kan fortolkes bredt og gælde en hel kategori af arbejdstagere” og at undtagelsen ikke gælder arbejdstagere ”hvis arbejdstid kun delvist ikke måles eller fastsættes på forhånd eller kun delvist kan fastsættes af arbejdstageren selv”. Overlægeforeningen mener, at dette netop er tilfældet for mange lægelige chefer, men Danske Regioner har altså ikke været villige til at fastslå, at aftalen også gælder for denne gruppe.
I konkrete tilfælde hvor en ledende overlæge eller cheflæge mener, at han eller hun burde være omfattet af loven, og arbejdsgiver ikke imødekommer dette, kan Overlægeforeningen gå i dialog med Danske Regioner og i sidste ende hjælpe medlemmet med at få sagen afgjort ved domstolen. 

Overlægeforeningen vil holde et skarpt fokus på at ingen overlæger bliver presset til at aftale opt-out, samt at hviletid og fridøgn respekteres, og at overenskomsten arbejdstidsregler efterleves. Det vil vi konkret gøre ved:
 
•    At holde øje med at regionerne stiller oplysninger om, hvem der indgår opt-out til rådighed for Overlægeforeningens tillidsrepræsentanter, sådan som aftalen fastslår
•    At opfordre tillidsrepræsentanter til at blive orienteret om, når der indgås opt-out aftaler og at holde sekretariatet informeret om omfanget.
•    At undersøge medlemmernes oplevelser med opt-out og arbejdstid i vores arbejdsvilkårsundersøgelser. 
•    At informere medlemmerne om reglerne og opfordre til at kontakte sekretariatet, når de oplever problemer eller urimeligheder, så vi kan gribe fat i det konkrete. 
•    At drøfte arbejdstid med vores tillidsrepræsentanter, cheflæger og medlemmer, når vi mødes
•    At gå i dialog med Danske Regioner, hvis vi oplever uhensigtsmæssige fortolkninger af loven og om nødvendigt støtte medlemmer i at føre en sag ved domstolen

Lovændringerne træder i kraft 1. juli 2024. Herefter har regionerne ansvar for at registrere alle de opt-out aftaler, der bliver indgået og dele informationerne med tillidsrepræsentanterne samt for at registrere arbejdstid.