Gå til indhold

Om ansatte læger i almen praksis

Hvilken løn og pension skal en ansat læge have? Hvilke økonomiske overvejelser skal du overveje, når du ansætter en læge i en ledig kapacitet? Får en ansat læge i en ledig kapacitet tilskud fra efteruddannelsesfonden? Og hvad med løn under sygdom? Her finder du svar på nogle hyppige spørgsmål om at have en ansat læge i din klinik.

Hvis du er medlem af PLA gælder følgende:

Med virkning for ansættelser der påbegyndes 1. januar 2021 eller senere, skal den ansætte læge aflønnes efter den overenskomst som PLA og YL har indgået, se lønnen her

Herudover kan der aftales løntillæg. Løntillæg skal fremgå af ansættelseskontrakten, og det skal angives hvorvidt løntillægget er pensionsgivende eller ej.

Efter overenskomsten udgør egetbidraget til pension 5,83 % og et arbejdsgiverbidrag på 11,66 %.

Lønnen reguleres hver den 1. april og 1. oktober.

Hvis du ikke er medlem af PLA er løn og pension et forhandlingsanliggende.

For den enkelte lægeklinik kan der være forskellige grunde til at udfylde en ledig kapacitet med en ansat læge. For nogen sker ansættelsen med henblik på senere kompagniskab, for andre er det en måde at ville indrette sin klinik på. 

Du kan finde en beregner til omkostning af en medarbejder og en resultatmodel, og modeller for beregning af mulig omsætning her.

For ansatte læger gælder, at du kan få dækning fra Administrationsudvalget, hvis din ansatte læge bliver syg eller skal på barsel. Læs her om Administrationsudvalgets regler for sygdom og barsel.

En ansat læge får fuldt tilskud fra fonden. Det gælder, uanset om den ansatte læge er medlem af PLO eller ej. Og gælder uanset, om det er en fuld- eller en delekapacitet.

Hvis en ansat læge i en kapacitet er ansat med mere end otte timer pr. uge, er vedkommende omfattet af funktionærloven og har derfor ret til fuld løn under sygdom.

Efter tre måneders ansættelse, er der med virkning pr. 1. januar 2020 dækning fra Administrationsudvalget (er den ansatte læge medlem af PLO er der ikke nogen karensperiode).

Læs om Administrationsudvalgets regler for dækning af sygdom og barsel her.

Hvis en ansat læge i en kapacitet er ansat efter PLO’s standardkontrakt, eller i sin ansættelseskontrakt har aftalt løn under barsel m.v., er der efter tre måneders ansættelse (karensperiode) dækning fra Administrationsudvalget. Er den ansatte læge medlem af PLO er der ikke nogen karensperiode.

Læs om Administrationsudvalgets regler for dækning af sygdom og barsel her.