Tjekliste til dig, der ophører i almen praksis
Har du afhændet dit ydernummer? Her er din huskeliste, inden du lukker døren.
Har du afhændet dit ydernummer? Her er din huskeliste, inden du lukker døren.
Du skal ændre din beskæftigelsesstatus her på Min side under Personlige oplysninger/ Beskæftigelse, f.eks. til ”Vikar i almen praksis” eller ”Pensionist”. Sådan sikrer du dig, at du ikke betaler for meget i kontingent, og at du modtager relevante tilbud fra os.
Er dine betalinger til Lægeforeningen tilknyttet klinikkens PBS-aftale? PBS-aftalen kan afmeldes via klinikkens netbank. Når PBS-aftalen er afmeldt, vil næste opkrævning blive sendt til din privatadresse, hvorfra du igen kan tilmelde fremtidige betalinger til PBS.
Hvis du er medlem af nogle lægevidenskabelige selskaber, skal du tage stilling til, om du vil fortsætte dine medlemskaber. Du kan se dine medlemskaber her på Min side under Dit medlemskab/ Videnskabelige selskaber.
Det kan være, du har midler til gode på din uddannelseskonto. Kontakt PLO Efteruddannelse og hør, hvor meget, du har tilbage på din uddannelseskonto, og hvornår der er sidste frist for at bruge midlerne.
Vil du have en status på din pensionsordning og -udbetaling, skal du kontakte Lægernes Pension & Bank. Har du en uarbejdsdygtighedsforsikring, er den tilknyttet pensionsopsparingen.
Inden du drejer nøglen på din praksis om, er det en god idé at kontakte dit forsikringsselskab og få en status på din privattegnede lægeansvarsforsikring, praksisforsikring og afløbsforsikring.
De fortrykte beløb skal rettes, så dit fradrag bliver korrekt beregnet:
Går du på pension, overgår du til Foreningen af Pensionerede Læger (FPL) i Lægeforeningen i forbindelse med, at du opdaterer din beskæftigelsesstatus her på Min side under Personlige oplysninger/ Beskæftigelse. FPL tilbyder en lang række tilbud og aktiviteter i hele Danmark, der er relevante for dig.