Ekstraordinært medlemskab i PLO for uddannelseslæger
Som uddannelseslæge i almen medicin kan du blive ekstraordinært medlem af PLO. Det er gratis - læs hvordan du bliver meldt ind.

Medlemskabet er for dig, der er uddannelseslæge inden for almen medicin, og du bliver indplaceret i PLO som såkaldt ekstraordinært medlem. Det er gratis - og kræver kun, at du er medlem af Lægeforeningen, som du er, hvis du er medlem af Yngre Læger.
Som uddannelseslægemedlem i PLO beholder du dit medlemskab af Yngre Læger, som er den forening, der konkret kan hjælpe dig som ansat læge undervejs i din speciallægeuddannelse.
Medlemskab af PLO giver dig først og fremmest mere indsigt i din fremtid som praktiserende læge gennem information og vejledning. På den måde er det et naturligt skridt på din vej mod at blive del af professionen.
Sådan bliver du medlem af PLO som uddannelseslæge
- Hvis du ikke er medlem af Yngre Læger og dermed Lægeforeningen, så skal du starte med at melde dig ind: Meld dig ind i Lægeforeningen her med MitID
- Er du medlem af Lægeforeningen/Yngre Læger, skal du sende en mail til medlem@dadl.dk og bede om at blive ekstraordinært medlem af PLO.
Støder du på udfordringer undervejs, så kontakt Lægeforeningens Medlemsservice på 3544 8323 eller medlem@dadl.dk
Som medlem får du adgang til
Som ekstraordinært medlem kan du kontakte PLO Medlemsservice og få rådgivning om fx overenskomst om almen praksis og andre aftaler.
Husk, at Yngre Læger er den forening, der konkret kan hjælpe dig som ansat læge undervejs i din speciallægeuddannelse.
PLO-Medlemsservice
Tlf.: 3544 8490 mandag-fredag kl. 9-16, fredag 9-15.
E-mail: plo@dadl.dk
Som ekstraordinært medlem modtager du PLO'rientering, men også fra tid til anden direkte mails, som kun er stilet til medlemmer. Det giver dig en særlig mulighed for at følge med.
Som ekstraordinært medlem i PLO bliver du tilknyttet en af PLO's fem regionale afdelinger (PLO-R) eller PLO-Færøerne.
Fra tid til anden vil du blive inviteret til at deltage i medlemsmøder.
Lægedage er den årligt tilbagevendende efteruddannelseskonference for almen praksis. Den foregår i hele uge 46 i Bella Center i København.
I 2025 får du særpris, hvis du er uddannelseslægemedlem i PLO.