Gå til indhold

Aftale om honorering for deltagelse i mødevirksomhed

§ 1 Aftalens parter 

Denne aftale er indgået mellem Hovedstadsregionens Lægekredsforening og Region Hovedstaden, jævnfør § 2 i Landsoverenskomst for almen lægegerning.

§ 2 Formål

Aftalens formål er at sikre praktiserende læger et ensartet honorarniveau  ved deltagelse i udvalgsarbejde for regionen, og at sikre mulighed for at inddrage praktiserende læger i mødevirksomhed som led i løsningen af regionens opgaver på sundhedsområdet.

§ 3 Aftalens personelle område

Honorering kan ydes til læger, som har almen praksis i Region Hovedstaden, og som yder sagkyndig bistand i udvalgsarbejde for regionen efter aftale mellem lægekredsforeningen og regionen.

§ 4 Aftalens temaer

Principper for honorering ved mødedeltagelse

Mødetyper og udvalg som omfattes:

  • Udvalg og arbejdsgrupper hvor lægefaglig medvirken er i regionens interesse, og/eller hvor praktiserende lægers faglige og organisatoriske indsigt er ønsket, herunder planlægnings- og mødevirksomhed i forbindelse med forberedelsen af regionens opgaver på sundhedsområdet.

Mødetyper og udvalg som ikke omfattes:

  • Udvalg hvor praktiserende læger deltager som faglige repræsentanter for deres fagorganisation, herunder som følge af bestemmelser i overenskomster, aftaler og lovgivning. 
  • Praktiserende lægers deltagelse i eller selvstændig udførelse af længerevarende eller faste konsulentopgaver omfattes ikke af denne aftale.

Hvilke udvalg og arbejdsgrupper der konkret skal omfattes af denne aftale, aftales mellem regionens forvaltning og lægekredsforeningens  praksisudvalg indenfor ovennævnte principper. Udpegning af praktiserende læger til deltagelse i disse udvalg aftales ligeledes mellem regionens forvaltning og lægekredsforeningens praksisudvalg.

Deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper omfattet af denne aftale honoreres uanset tidspunkt for mødernes afholdelse. Honorering gives for den faktiske mødetid samt 30 minutter før mødet.

Udvalgsdeltagelse og deltagelse i mødevirksomhed i 2006, som ikke har relation til regionsdannelsen, skal fortsat relateres til de aftaler om honorering, der tidligere er indgået i det pågældende amtlden pågældende kommune.

Fastlæggelse og regulering af honorarer m.v.

Honorering relateres til "Tillægsoverenskomst af 16.4.1999 vedrørende iværksættelse af forebyggende og eller sundhedspædagogiske ydelser, samt forsøgsaftaler efter beslutning i amterne". Den gældende sats er et grundhonorar pr. 1.10.05 pr. time på 762,65 kr., som reguleres efter overenskomsten.

Der gives ikke særskilt honorar for forberedelse. 

Der gives ikke kørselshonorar.

Som særskilt ordning for bomholmske læger, der deltager i mødevirksomhed på Sjælland, ydes fuld dækning af rejseudgifter.

§ 5 Administration af ordningen/aftalen

Til honorarafregning benyttes et særligt bilag, som lægen og den mødeansvarlige afdeling udfylder.

§ 6 Finansiering

Udgifterne til honorering efter denne aftale finansieres i 2006 af de mødeansvarlige amter/kommuner. Fra 1.  januar 2007 finansieres udgifterne af Region Hovedstaden,

§ 7 Aftalens ikrafttræden og virkeperiode

Aftalen træder i kraft ved underskrivelsen, men frem til regionsdannelsen pr. 1.1.2007 kan aftalen alene besluttes at omfatte udvalg og arbejdsgrupper med opgaver i relation til regionsdannelsen. Øvrige udvalg og arbejdsgrupper, som fungerer inden regionsdannelsen, skal fortsat relateres til de tidligere indgåede aftaler.


De tidligere indgåede aftaler forventes opsagt med virkning pr. 31.12.2006. Herefter kan honorering af praktiserende læger for mødedeltagelse alene relateres til denne aftale.

Aftalen bortfalder uden varsel, hvis der mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og praktiserende Lægers Organisation indgås aftale på området.

§ 8 Tvister

Såfremt der opstår tvister om fortolkningen af nærværende aftale, afgøres disse vedrørende 2006 endeligt af Det forberedende regionale samarbejdsudvalg for almen praksis og vedrørende 2007 og frem af Det regionale samarbejdsudvalg for almen praksis.

§ 9 Opsigelse og ophør

Aftalen kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel fra den l. i en måned.

Godkendt den 06-12-2006 PLO-dok. 1000334

Siden oprettet 18. november 2022