Gå til indhold

Honorering af læger for deltagelse i tværgående projekter under Den Tværsektorielle Pulje

1. Aftalensformål og baggrund

Denne aftale har som formål at fastsætte, hvordan praktiserende læger
honoreres i tværgående og nyskabende projekter, når de deltager i projekter under "Den Tværsektorielle Pulje".

Regionsrådet ønsker at sikre borgerne i Region Sjælland gode behandlingsforløb, hvor udredninger og behandlinger følger faglige anbefalinger i et kontinuerligt forløb og i forståelse og samarbejde med den enkelte patient samt eventuelle pårørende.

For at nå dette mål skal løbende udvikles nye samarbejds- og organisationsmodeller  mellem regionens sundhedsaktører (sygehuse og praksis) og kommunernes aktører på området. Samtidig er det vigtigt at sikre inddragelse af patient og pårørende.

Regionsrådet har til dette formål afsat ekstraordinære puljemidler: Den Tværsektorielle Pulje. Puljen finansierer tværgående projekter inden for puljens formål.

2.  Aftalens parter

Aftalen er indgået mellem PLO-Sjælland og Region Sjælland.

3. Personkreds

Aftalen omfatter enhver alment praktiserende læge, der praktiserer for
Region Sjælland, som opfylder betingelserne i punkt 4 for at blive honoreret efter aftalen.

4.  Vilkår

Der skal være tale om et projekt, som er finansieret af Region Sjælland inden for Den Tværsektorielle Pulje.

Ved iværksættelsen af det enkelte projekt estimeres og aftales budget for projektets enkelte udgiftsposter. Det er en betingelse for brug af denne honoraraftale, at projektlederen på forhånd har estimeret og aftalt det forventede brug af midler til honorering af praktiserende læger for deltagelse i forberedelse og gennemførelse af projekter. Aftalen omfatter ikke efterfølgende driftsudgifter som følge af, at projekter gøres permanente eller afprøves.
 
Det arbejde, som honoreres efter denne aftale, skal have karakter af egentligt lægeligt konsulentarbejde. Således vil arbejde, som relaterer sig til konkrete patienter som altovervejende hovedregel ikke kunne honoreres efter denne aftale.

Det arbejde, som honoreres efter nærværende aftale må ikke være omfattet af andre honoreringsregler. Det gælder for eksempel den til enhver tid gældende overenskomst om almen praksis, hverken efter honorarreglerne i kapitel VI i overenskomsten af april 2011, i medfør af aftaler om fordelingen af midler til kvalitetsudvikling: §§ 115 ff. eller efter særaftaler. Dobbelthonorering kan ikke finde sted.

Arbejde, som er led i interessevaretagelse for PLO, for andre organisationer eller for egne arbejdsforhold, eller som foregår som følge af lovgivning eller overenskomstmæssige forpligtelser, er ikke omfattet af nærværende aftale.

5.  Honorarer

Det er en forudsætning for brug af aftalen, at timeforbruget til selve arbejdet, forberedelsen og eventuel efterbehandling er aftalt, før arbejdet igangsættes.

5.1 Konsulentarbejde:

Som konsulentarbejde regnes, når lægen optræder som rådgiver, underviser, oplægsholder
og i lignende selvstændigt  aktive roller. Der udbetales pr. aftalt time et honorar, der i grundbeløb pr. 1. april 2009 udgør 832,81 kr., jfr. Honorartabel for Landsoverenskomst om Almen Praksis.

5.2 Tidsforbrug til transport til projektadresse ved konsulentarbejde honoreret efter 5.1

Som fraværskompensation ydes konsulenttakst som under 5.1, når transporten er påkrævet i lægens normale arbejdstid, det vil sige tidsrummet mellem kl. 8:oo og 16:oo fra mandag til fredag. Der kan dog også ydes honorar for tidsforbrug til transport i tidsrummet 16:oo - 18:00, hvis transporten er nødvendig på lægens lange arbejdsdag. Det er altid en forudsætning for honorar for tidsforbrug til transport, at transporten er nødvendig inden for normal arbejdstid for den konkrete læge.

Tidsforbrug og antal kilometer beregnes på krak.dk

6.  Kørselsgodtgørelse

Kilometergodtgørelse mellem fast arbejdsadresse og projektadresse honoreres med statens takster. Satsen er pr. l. januar 2013 kr. 3,82 pr. km.

Tidsforbrug og antal kilometer beregnes på krak.dk

7. Afregning

Der fremsendes E-faktura på timehonorarer og kørsel vedhæftet dokumentation for forhåndsaftalen. Fakturaen sendes til  den enhed, som skal honorere kravet.

Fakturaen betales en måned efter modtagelsen i "betalingsenheden".

8. Tvister

Tvivl om forståelsen af denne aftale afgøres af Samarbejdsudvalget for Almen Praksis.

9. Opsigelse

Aftalen kan af hver af parterne opsiges med tre måneders varsel til den 1. i en måned. Hvis der indgås ny overenskomst om almen praksis, som dækker det i denne aftale omtalte arbejde, falder aftalen umiddelbart bort.

10. Ikrafttrædelse

Aftalen træder i kraft, når den er underskrevet.

Godkendt 16-01-2014    PLO-dok. 876162

Siden oprettet 17. november 2022