Gå til indhold

PLO'rientering 14/2021

Nyhed PLO

Nyt fra bestyrelsen: Der skal være bedre mulighed for udredning af de patienter, som ikke passer i kræftpakkerne

13. august 2021

Nyt fra bestyrelsen: Der skal være bedre mulighed for udredning af de patienter, som ikke passer i kræftpakkerne

Kræftpakkerne har været en succes for patienter med specifikke symptomer på kræft, men godt halvdelen af alle kræftpatienter diagnosticeres ikke via pakkeforløb. Derfor har PLO sammen med Kræftens Bekæmpelse netop lanceret et udspil, som blandt andet foreslår, at de praktiserende læger får bedre mulighed for udredning, når patienterne har mere uspecifikke symptomer.

Over 43.000 patienter diagnosticeres hvert år med kræft, men kun ca. halvdelen af dem har så klare symptomer, at det giver dem direkte adgang til de pakkeforløb, der sikrer hurtig udredning. Det kan medføre lange og kringlede udredningsforløb. Desuden er der store regionale forskel på de undersøgelsestilbud de praktiserende læger kan henvise til og ventetiderne på disse.

Hurtigere udredning af mistænkt kræftsygdom vil medføre, at mange andre sygdomme bliver hurtigere diagnostiseret. Hvis flere henvises er der dog samtidig en væsentlig risiko for overdiagnostik. Derfor er der behov for mere viden om den diagnostiske proces, især ved vage og uspecifikke symptomer.

Derfor foreslår PLO i et fælles politisk udspil med Kræftens Bekæmpelse:

  • At de praktiserende læger får bedre mulighed for at henvise til hurtige diagnostiske undersøgelser, når patienterne ikke passer i et pakkeforløb, men symptombilledet alligevel gør, at lægen ønsker at udelukke kræftsygdom,
  • At ansvar og rollefordeling mellem sektorer og henvisningsmuligheder fastlægges efter nationale principper.
  • At der etableres et nationalt forsknings- og kompetencecenter for primær diagnostik i regi af forskningsenhederne for almen praksis.

Med det nye udspil ønsker PLO og Kræftens Bekæmpelse at påpege udfordringer i den nuværende kræftudredning og medvirke konstruktivt til at finde løsninger, der kan give patienterne en hurtigere diagnose og behandling og i sidste ende en bedre prognose.

Det nye udspil fra PLO og Kræftens Bekæmpelse: "Rettidig diagnostik og rationel udredning ved mistanke om alvorlig sygdom, herunder kræft," kan ses her

For yderligere information kontakt
Næstformand Mireille Lacroix
mla.plobest@dadl.dk

Tilbage til toppen af nyhedsbrevet


Lægedage er tilbage

Lægedage er tilbage i uge 46 fra den 15.-19. november 2021. Kataloget for Lægedage er på vej til din praksis. Du kan dog allerede nu smugkigge i det.

Lægedage er vendt tilbage fra det virtuelle til det fysiske univers. Du finder kataloget her

Tilmeldingen åbner fredag den 20. august kl. 10.00. Vi glæder os til at se jer.

For yderligere information kontakt
Lægedagesekretariatet
tlf. 35 44 84 16, mail 
Laegedage@dadl.dk

Tilbage til toppen af nyhedsbrevet


Er du koordinator eller bestyrelsesmedlem i din klynge? Så gå ikke glip af KiAP's Inspirationsdage

Kvalitet i Almen praksis (KiAP) inviterer til Inspirationsdage 2021 d. 26.-27. oktober på Comwell i Kolding.

På Inspirationsdagene kan du blandt andet:

  • Blive klogere på retningen for klyngearbejdet efter den nye overenskomst
  • Få overblik over, hvordan sundhedsdata bruges i kvalitetsarbejdet
  • Blive præsenteret for forskellige værktøjer til at få klyngeviden ud at leve i praksis

Se hele programmet på KiAP’s hjemmeside ved at klikke her eller gå direkte til tilmelding her

Tilmeldingsfristen er senest d. 20. august 2021. Udgifter forbundet med deltagelse i arrangementet kan finansieres af klyngemidlerne.

For yderligere information kontakt
Chefkonsulent Kirsten Dalsjö
Tlf.: 3544 8304, 
kgr.plo@dadl.dk

Tilbage til toppen af nyhedsbrevet


Revideret guideline om kvalme og opkastning i graviditeten

Dansk Selskab For Obstetrik og Gynækologi har for nyligt revideret deres guideline om svær kvalme og opkastninger (hyperemesis gravidarum), som i høj grad kan behandles i almen praksis. 

Du finder den reviderede guideline her

På side 53 i guidelinen finder du dette praktiske flowchart:

Revideret guideline om kvalme og opkastning i graviditeten

For yderligere information kontakt
Kommunikationskonsulent Charlotte Kiil Poulsen
Tlf. 3544, 8476, 
ckp.plo@dadl.dk

Tilbage til toppen af nyhedsbrevet


Årsmøde i brugen af ultralyd i almen praksis

Den 29. oktober inviterer Dansk Almenmedicinsk Ultralydsselskab (DAUS) til årsmøde på kursuscenter Severin i Middelfart. Mødet er åbent for alle interesserede.

På mødet vil der bl.a. være præsentation af forskningsprojekter og orientering om, hvordan OK22 vil blive implementeret. Der er workshops, hvor du vil kunne afprøve forskellige skanningsmodaliteter, og en udstilling, hvor du kan se de nyeste ultralyds-skannere på markedet.

Der vil desuden være generalforsamling i DAUS, hvor du kan være med til at arbejde for implementering af ultralyd i almen praksis.

Mødet afsluttes med en middag.

Mødet forventes godkendt til refusion fra efteruddannelsesfonden.

Se programmet og tilmeld dig her

For yderligere information kontakt
Kommunikationskonsulent Charlotte Kiil Poulsen
Tlf. 3544, 8476, 
ckp.plo@dadl.dk

Tilbage til toppen af nyhedsbrevet


Nyt fra PLO-Hovedstaden

Husk tilmelding til ekstraordinært medlemsmøde om OK22

PLO-Hovedstaden holder ekstraordinært medlemsmøde om forhandlingsaftalen OK22 torsdag den 2. september 2021 kl. 18.00-20.00 på Scandic Sydhavn, Sydhavns Plads 15, 2450 København SV.

Formand Jørgen Skadborg kommer og orienterer om forhandlingsaftalen. Herefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Tilmelding til mødet er nødvendig. Det vil ikke være muligt at møde op uanmeldt til arrangementet. 

Der vil også være mulighed for at overvære mødet på video, men her vil der ikke være mulighed for at stille spørgsmål. (Der vil blive tilsendt et link inden mødet til dem, der er tilmeldt den virtuelle deltagelse).

Du kan allerede nu tilmelde dig mødet. Tilmeld dig fysisk møde, eller videomøde her

Opsigelse af aftale om video- og telefonkonsultation ved opfølgende hjemmebesøg pr. 1. september 2021 

Region Hovedstaden har med virkning fra den 1. september 2021 opsagt den midlertidige aftale om video- og telefonkonsultation i forbindelse med rammeaftale om opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospital samt forebyggende hjemmebesøg til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser.

Vi forventer, at der vil blive indgået en ny midlertidig aftale om videokonsultation i forbindelse med begge typer af opfølgende hjemmebesøg. Mere information herom vil følge.

Du kan se alle lokalaftaler i Region Hovedstaden her

Tilbage til toppen af nyhedsbrevet


Nyt fra PLO-Sjælland

Ekstraordinært medlemsmøde om forhandlingsaftalen OK22

PLO-Sjælland holder ekstraordinært medlemsmøde om forhandlingsaftalen OK22 mandag den 6. september 2021 kl. 17.00-19.00 på Comwell Køge Strand, Strandvejen 111, 4600 Køge.

Formand Jørgen Skadborg kommer og orienterer om forhandlingsaftalen. Herefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Tilmelding til mødet er nødvendigt. Det vil ikke være muligt at møde op uanmeldt til arrangementet. 

Der vil også være mulighed for at overvære mødet på video. Når du tilmelder dig, vil du blive spurgt, om du vil deltage på video. Der vil blive tilsendt et link inden mødet til dem, der er tilmeldt denne deltagelse. Link vil blive sendt til den mailadresse, som vi har registreret i vores medlemssystem.

Tilmelding til fysisk deltagelse eller deltagelse på video skal ske her: TILMELDING
Tilmelding skal ske senest mandag d. 30. august.

Tilbage til toppen af nyhedsbrevet


Nyt fra PLO-Syddanmark

Husk tilmelding til ekstraordinært medlemsmøde om forhandlingsaftalen OK22

PLO-Syddanmark holder ekstraordinært medlemsmøde om forhandlingsaftalen OK22 tirsdag den 24. august 2021 kl. 17.00-19.00 på Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding.

Formand Jørgen Skadborg kommer og orienterer om forhandlingsaftalen. Herefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Tilmelding til mødet er nødvendigt. Det vil ikke være muligt at møde op uanmeldt til arrangementet. 

Der vil også være mulighed for at overvære mødet på video, men her vil der ikke være mulighed for at stille spørgsmål. (Der vil blive tilsendt et link inden mødet til dem, der er tilmeldt denne virtuelle deltagelse).

Du kan allerede nu tilmelde dig mødet. Tilmeld dig fysisk møde, eller videomøde her.

OUH søger praktiserende læger som praksiskonsulenter

Efter dialog med PLO-Syddanmark har OUH nytænkt praksiskonsulenternes organisering og slået 9 praksiskonsulentstillinger op.

Praksiskonsulentordningen er afgørende for det gode samarbejde mellem sygehuset og almen praksis. Det er vigtigt, at stillingerne besættes med dygtige og erfarne praktiserende læger.

Jeg vil derfor henlede jeres opmærksomhed på opslaget, der har ansøgningsfrist den 23. august 2021. Du kan finde opslaget her

Venlig hilsen
Birgitte Ries Møller
Formand for PLO-Syddanmark

Tilbage til toppen af nyhedsbrevet


Nyt fra PLO-Midtjylland

Ekstraordinært medlemsmøde tirsdag d. 7. september

PLO-Midtjylland afholder ekstraordinært medlemsmøde om forhandlingsaftalen OK22 tirsdag den 7. september 2021 kl. 17.00-19.00 i Jysk Park Loungen, Ansvej 108, 8600 Silkeborg.

Formand Jørgen Skadborg kommer og fortæller om forhandlingsaftalen, og herefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Tilmelding til mødet er nødvendig - frist for tilmelding er 3. september 2021.

Der vil også være mulighed for at overvære mødet på video, men her vil der ikke være mulighed for at stille spørgsmål. Når du tilmelder dig, vil du blive spurgt, om du vil deltage på video (der vil blive tilsendt et link inden mødet til dem, der er tilmeldt videodeltagelse).

Du tilmelder dig fysisk møde, eller videomøde her

Tilbage til toppen af nyhedsbrevet


Nyt fra PLO-Nordjylland

Ekstraordinært medlemsmøde den 9. september

PLO-Nordjylland holder ekstraordinært medlemsmøde i anledning af OK22 torsdag den 9. september kl. 18.30-20.30 på Scandic Aalborg Øst, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg.

Yderligere info og tilmeldingslink følger senere.

Tilbage til toppen af nyhedsbrevet