Subspecialisering for dig som afdelings- eller speciallæge
Find ud af, hvad du skal være opmærksom på i din ansættelse som afdelings- eller speciallæge, hvis du skal i gang med subspecialisering.
Hvis du er speciallæge
Hvis du er speciallæge og skal ansættes med henblik på subspecialisering, så skal du ansættes som afdelingslæge.
Ansættelsen er tidsubegrænset.
Hvis du er afdelingslæge
Hvis du har orlov fra en fast, varig stilling som afdelingslæge, hvor du vender tilbage til din faste stilling efter subspecialiseringen, så kan du ansættes tidsbegrænset for den periode, du skal subspecialiseres.
Reglerne fremgår af § 4 stk. 3 i sygehusoverenskomsten.