KBU-guiden: Bliv klar til din kliniske basisuddannelse

Vejledersamtaler
Du har krav på en vejleder og skal have din første vejledersamtale inden for 14 dage.

1. Find ud af hvem der er din vejleder og aftal et møde inden for 14 dage. Hvis du ikke har fået udpeget en vejleder, skal du kontakte den uddannelsesansvarlige overlæge.  
    
2. Husk, at du skal have en midtvejssamtale med din vejleder. Læg en plan med din vejleder for, hvordan du konkret opnår de færdigheder, som du ikke allerede har opnået.
     
3. Afhold slutsamtale med din vejleder. Brug vejlederen til at give dig råd om, hvordan du kommer videre karrieremæssigt, og eventuelt hvilken retning han/hun vil anbefale dig. 

Læs flere råd om den gode vejledersamtale 

Supervision
Du bør få uddannelse i dagligdagen, f.eks. case-gennemgang, oplæg til konferencer, guidelines osv. Er der ingen undervisning, så spørg din UKYL (uddannelseskoordinerende yngre læge).

Husk også, at du selv skal undervise i løbet af din KBU. 

Undersøg, hvem du skal superviseres af, hvilke instrukser afdelingen bruger, og hvor finder du disse.

Sørg for, at du får supervision i det daglige arbejde og har løbende dialog med din vejleder. 

Læs mere om supervision i klinikken 

Som KBU-læge skal du deltage i en rækker obligatoriske kurser: 

• Akut behandling og transport
• Kommunikation
• Læring/Pædagogik

Det er de Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, som er ansvarlige for kurserne.

Derudover kan der i KBU-målbeskrivelsen være defineret nogle uddannelsesdage, som du også har krav på at deltage i. 

Endelig kan du spørge, hvilke muligheder afdelingen har med hensyn til kurser, procedurer eller særlige funktioner, som du kan oplæres i. 

Spørg din vejleder til råds. 

Du skal løbende dokumentere din lægelige videreuddannelse – husk at få: 

• godkendt dine obligatoriske kompetencer 
• attesteret tidsmæssigt gennemført og godkendt uddannelseselement.
• evalueret dit uddannelsesforløb, når du slutter din ansættelse. 

De enkelte dele skal godkendes af både afdelingen eller turtorlæge og af dig. 

Det er meget vigtigt, at du får dokumentationen på plads. Det har nemlig betydning, for om din ansættelse og kompetencer kan godkendes, når du skal søge om tilladelse til selvstændigt virke og speciallægeautorisation hos Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Al dokumentation foregår digitalt via: 

 Uddannelseslæge.dk.

Målbeskrivelse
Målbeskrivelsen er en samlet beskrivelse af uddannelsen i et givet speciale. I målbeskrivelsen angives, hvilke kompetencer, du skal erhverve dig i løbet af uddannelsen, og rummer forslag til læringsstrategier og evalueringsmetoder.  

Målbeskrivelser for de 39 specialer hos Sundhedsstyrelsen 

Uddannelsesprogram
Uddannelsesprogrammet er en konkretisering af målbeskrivelsen, hvor det fremgår, i hvilket element af uddannelsesforløbet, den enkelte kompetence skal opnås. Uddannelsesprogrammet indeholder også en beskrivelse af lærings- og evalueringsmetoder.  

Hvert uddannelsesforløb skal have et uddannelsesprogram, der er godkendt regionalt.  

Alle afdelinger med uddannelsesstillinger skal altså have et uddannelsesprogram knyttet til den enkelte type uddannelsesstilling. 

Se mere:

Videreuddannelsesregion Nord

Videreuddannelsesregion Syd

Videreuddannelsesregion Øst

Uddannelsesplan
Alle uddannelsessøgende læger skal have en individuel uddannelsesplan.  

Uddannelsesplanen laves i samarbejde med din vejleder i begyndelsen af ansættelsen. Planen skal tage udgangspunkt i dine aktuelle kompetencer og fastlægge linjen for, hvad og hvordan du skal tilegne dig kompetencer i henhold til uddannelsesprogrammet. 

I kan også aftale særlige indsatsområder, som ikke er indeholdt i uddannelsesprogrammet, men som har din særlige interesse. Planen bør være konkret og løbende justeres, så du opnår de kompetencer, der er nødvendige for dit videre forløb af uddannelsen. 

Hvad tæller med som fravær?
Du kan have op til 10 pct. fravær i en uddannelsesstilling, uden at det får konsekvenser for godkendelse af forløbet. Fravær regnes her som sygdom, graviditet og barselsorlov, omsorgsdage, anden orlov.

Ferie regnes ikke som fravær.

Har du mere en 10 pct. fravær, forlænges uddannelsen svarende til det samlede fravær inkl. de 10 pct.

Det vil sige, at hvis du f.eks. har haft forældreorlov i 2 mdr. i en uddannelsesstilling, så forlænges din ansættelse med 2 måneder, så du får din fulde uddannelsestid.

Det er videreuddannelsesregionerne, som konkret opgør fraværet.  

Læs mere om fravær i de tre videreuddannelsesregioner:

Videreuddannelsesregion Syd

Videreuddannelsesregion Øst

Videreuddannelsesregion Nord

Kontakt afdelingen, hvis du ikke har fået information før første arbejdsdag
Inden din første arbejdsdag, modtager du en introduktionsplan og et velkomstbrev fra den afdeling, du skal være på.

Og hvis du ikke har fået noget brev, så ring til afdelingen.  

Styr på praktikken kan give lidt mere overskud i hverdagen:

• Det kan lyde mærkeligt, men det er en god idé at tjekke, hvor toiletterne er, så du ikke skal lede efter et på en travl dag.
   
• Spørg, hvor der er kantine eller frokoststue med plads til madpakken, og hvordan man indbyrdes laver aftaler om spisepause.
     
• Få hurtigt styr på, hvor vagtværelset er, så du ikke skal lede efter det på din første nattevagt.
   
• Husk at spørge til mulighederne for DSB erhvervskort eller personaleparkering, hvis du har behov for det. 

IT
Sørg for, at du får adgang til afdelingens IT-systemer, herunder SEI og FMK og indberetning af utilsigtede hændelser (UTH).

Og spørg om hjælp til det, du ikke forstår. 

Vigtigt
Spørg, hvordan du skal registrere din arbejdstid - og spørg igen, hvis du er i tvivl.

Tidsregistreringen har betydning for, hvordan din løn bliver beregnet.   

Hvis du bliver syg

Er du blevet syg, skal du melde dig syg hurtigst muligt på din første sygedag.

Sygemelder du dig ikke, kan du risikere, at din arbejdsgiver opsiger dig uden varsel for ulovlig udeblivelse fra arbejdet.

Der vil ofte være retningslinjer på din arbejdsplads for, hvordan du sygemelder dig. Retningslinjer for hvordan du melder dig syg, vil ofte fremgå af enten din ansættelseskontrakt, en personalehåndbog, intranet el.lign.

Du har ikke pligt til at fortælle din arbejdsgiver, hvad du fejler, når du melder dig syg.

Husk at raskmelde dig

Når du er rask igen, skal du huske at raskmelde dig efter arbejdspladsens retningslinjer.

Raskmeld dig også på fridage
Bliver du rask i en weekend eller på en anden fridag, bør du raskmelde dig, så snart du er rask. Vent ikke, til du skal møde på arbejde igen.
 
Tidspunktet for din raskmelding har betydning for, hvordan dit fravær bliver registreret og opgjort (vigtigt i forhold til 10 pct. fravær i din uddannelsesstilling).

Er du for eksempel syg fredag og først raskmelder dig tirsdag, bliver fredag, lørdag, søndag og mandag registreret som fraværsdage.

Husk derfor at raskmelde dig, så snart du er rask – også hvis du har fri den pågældende dag.

Lønberegner

Her kan du beregne, hvor meget du skal have i løn som yngre læge alt efter ansættelsestype og -område samt dit uddannelsesniveau og anciennitet. Du kan også tilføje eventuelle lokallønstillæg. 

Beregn din løn med Yngre Lægers lønberegner

Forstå din lønseddel

Som yngre læge ansat på hospital kan det være lidt af en jungle at gennemskue, om lønsedlen er korrekt. Se disse videoer, og bliv klædt på til at spotte eventuelle fejl på din lønseddel.

Din arbejdsgiver har ansvaret for at udbetale den rigtige løn. Men det er dit ansvar at tjekke, om der er fejl. Og ja – der kan ske fejl. Opdager du fejl på lønsedlen, så kontakt lønkontoret på din arbejdsplads. Du kan også spørge din tillidsrepræsentant til råds eller kontakte Yngre Læger.

Se videoer: Kend din løn og forstå din lønseddel

Relevante politikker på intranettet
Spørg, hvor på intranettet du finder relevante politikker - det kan være personalepolitikker, whistleblower-ordning, arbejdspladsvurderinger (APV), regler om arbejdsmiljø med mere. 

Spørg også, hvem du skal henvende dig til, hvis du skulle blive udsat for krænkende hændelser. 

Hvad er en TR?
'TR' står for tillidsrepræsentant. Din TR er en yngre læge på din arbejdsplads, som er valgt af kollegerne til at repræsentere jer og hjælpe med spørgsmål og problemer på arbejdspladsen. TR'en er fagforeningens Yngre Lægers repræsentant lokalt på din afdeling. 

Når du starter i KBU, er det en god idé at få styr på, hvem der er din TR og hilse på, hvis vedkommende ikke allerede har henvendt sig til dig. 

Du kan f.eks. gå til din TR, hvis du:

• er i tvivl om løn, arbejdstid, vagter, overenskomst eller andre regler
• oplever problemer med uddannelse, arbejdsmiljø eller trivsel
• har brug for hjælp til at tage en udfordring op med kolleger eller ledelse
• står i en vanskelig situation på jobbet, f.eks. risiko for afskedigelse
• er i tvivl om dine rettigheder eller arbejdsvilkår.

Du behøver ikke vente, til et problem er blevet stort. Du kan også bruge din TR til at få råd og sparring, hvis du er i tvivl om noget.

Din tillidsrepræsentant:

• er valgt af de yngre læger på arbejdspladsen 
• er bindeled mellem de yngre læger og ledelsen
• er uddannet af fagforeningen Yngre Læger til at varetage rollen som TR

Find din lokale TR
Ved du ikke, hvem din TR er? Log ind på Min side og find navn og kontaktoplysninger på din lokale TR.

Find din TR på Min side

Autorisation som læge: Hvilket juridisk ansvar har jeg som KBU-læge – og hvornår skal jeg tilkalde en mere erfaren læge?

Når du får din autorisation som læge skal du altid agere med omhu og samvittighedsfuldhed. Uanset om du er på arbejde eller hjælper en ven i privat regi. 
  
Er du i tvivl om en given behandling, handler du omhyggeligt og samvittighedsfuldt, hvis du sikrer dig hos en mere erfaren læge, at dine overvejelser er korrekte.

Vær samtidig opmærksom på, at du endnu ikke har ret til selvstændigt virke. Du kan derfor ikke agere som læge ud over de rammer, som din rolle og din ansættelse fastlægger.

Styrelsen for Patientklager har beskrevet rækkevidden af dit ansvar efter autorisationsloven og sundhedsloven i et notat.

Læs Styrelsen for Patientklagers notat om praksis i sager med KBU-læger (PDF)

Hvem har ansvaret for behandlingen, når jeg som KBU-læge skal journalføre en behandling, som en anden læge har anvist, men som jeg er uenig i?

Som KBU-læge har du ansvar for at journalføre den behandling, du har konfereret med en mere erfaren læge om.

Er du uenig i din kollegas vurdering, bør du forsøge at afklare, hvad uenigheden skyldes. Det kan for eksempel være, at din kollega ikke har fået alle relevante oplysninger om patienten, eller at der er forhold om patienten, som du har misforstået, og som din kollega kan afklare.

Du har ansvar for at journalføre konferencen med din kollega. Det skal fremgå af journalen, at beslutningen om behandlingen er truffet på baggrund af konferencen med den pågældende læge.

Din erfarne kollega kan også journalføre sine råd om den konkrete situation. Du har dog fortsat pligt til at journalføre, uanset om din kollega også gør det.

Må jeg udskrive recepter til venner eller familie?

Ja, lovgivningen er ikke i sig selv til hinder for, at du udskriver recepter til venner og familie. Der er dog nogle forhold, du skal være særligt opmærksom på. 

Sundhedsmyndighederne anbefaler generelt, at du overlader behandling – herunder ordination af medicin – til en læge, der ikke har en privat relation til patienten, for eksempel patientens egen læge.

Det skyldes, at din relation til en ven eller et familiemedlem kan påvirke din faglige og objektive vurdering af personens behov for behandling – også uden at du selv er bevidst om det.

Du må udskrive recepter til dine patienter 
Du må udskrive recepter til de patienter, du har i behandling. Da du endnu ikke har ret til selvstændigt virke, skal du sikre dig, at din supervisor eller tutorlæge er enig i din beslutning.

Vær obs på, at der gælder særlige begrænsninger for ordination af afhængighedsskabende medicin: 

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Hvem må jeg tale med om behandlingen af en patient?

Du har tavshedspligt om de oplysninger, du får om en patient. Det gælder også over for andre autoriserede sundhedspersoner.

Som KBU-læge vil du dog i mange situationer have behov for eller pligt til at rådføre dig med en mere erfaren kollega om en patient. Det er derfor vigtigt, at du ved, hvem du må sparre med om patientens behandling.

Det vil typisk være din tutorlæge eller en bagvagt, som har et medansvar for, at patienten får den rette behandling.

Hvad med pårørende?
Du må også tale med forældre til mindreårige børn og unge om behandlingen, da forældrene som udgangspunkt har krav på at blive informeret om barnets helbredstilstand.

Det samme gælder for værger og pårørende til varigt inhabile patienter. De har ret til de oplysninger om patienten, der har betydning for, at de kan tage stilling til behandlingen på patientens vegne (stedfortrædende samtykke).

Klagesager: Hvad skal jeg vide som ny KBU-læge?

Du kan altid kontakte Lægeforeningen for hjælp og rådgivning om klagesager. Det gælder også, selvom du ikke selv er involveret i en klagesag.

Hjælp og rådgivning om klagesager

Det er også en god idé at besøge Styrelsen for Patientklagers hjemmeside. Her offentliggør styrelsen løbende principielle afgørelser, som kan give dig et indblik i praksis.

Læs mere om klagesager på stpk.dk

Du kan desuden læse Styrelsen for Patientklagers notat om, hvilket ansvar KBU-læger pålægges efter styrelsens praksis:

Læs notatet om praksis i sager med KBU-læger (PDF)

Hvordan er reglerne om journalopslag? 

En god tommelfingerregel er, at du skal have patienten i aktuel behandling for at kunne slå op i journalen.

I nogle tilfælde kan du slå op i elektroniske patientjournaler uden patientens samtykke. Det kan være, hvis du har brug for oplysningerne til at evaluere din egen indsats i behandlingen. Det kan også ske, hvis du som uddannelseslæge har brug for oplysningerne til dokumentation for erhvervede kvalifikationer i dit uddannelsesforløb. 

Det er dit eget ansvar at kende reglerne for journalopslag. Hvis du får sidemandsoplæring, skal du derfor være opmærksom på, at du ikke overtager en kollegas eventuelle uhensigtsmæssige vaner.

Du kan læse mere i Styrelsen for Patientklagers praksissammenfatning: 

Opslag i patientjournalen

Hvad skal jeg vide om det sundhedsfaglige tilsyn?

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med, om autoriserede sundhedspersoner overholder de forpligtelser, der følger med autorisationen som læge.

Styrelsen kan sanktionere dig, hvis den vurderer, at du enten på grund af faglige forhold eller dit eget helbred ikke kan varetage patientsikkerheden tilstrækkeligt.

Du kan altid kontakte Lægeforeningen, hvis du har spørgsmål om Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn. Det gælder også, hvis styrelsen beder dig om at udarbejde en redegørelse eller indkalder dig til en samtale.

Læs mere om det sundhedsfaglige tilsyn 

Find ud af, hvem der er hvem på afdelingen. Tøv ikke med at række ud til nøglepersoner, hvis.du har behov for det.  

Det er godt at få sat navn og ansigt på:  

• Uddannelsesansvarlig Overlæge (UAO) 
• Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL) 
• Uddannelseskoordinerende speciallæge (UKS) 
• Arbejdsmiljørepræsentant (AMiR) 
• Hovedvejleder 
• Tillidsrepræsentant (TR) 
• Skemaplanlægger 
• Sekretær 
• IT-medarbejder   

Find din TR  

Hvornår får du din vagtplan? 

Du skal have dit vagtskema senest 4 uger, inden du starter. Kontrollér, at du har fri til obligatoriske kurser. Er du i tvivl om, hvornår kurserne ligger, så spørg sekretariatet i din videreuddannelsesregion.   

Vagtplanlægning og -bytte

Spørg, hvad man gør på netop din afdeling med hensyn til vagtplan, vagtønsker og vagtbytte. Det kan variere meget fra afdeling til afdeling.

Vagtbelastning

Overvej din vagtbelastning – har du flere vagter end overenskomsten tillader?

Beregn her, hvor mange vagter du må have i løbet af din normperiode.

Spørg hvis du er i tvivl

Vær ikke bange for at spørge dine kolleger til råds, hvis du er i tvivl om noget.

Det er godt at få sat navn og ansigt på:  

• Tutorlæge
• Den Yngre Almen Medicinske Uddannelseskoordinator (DYNAMU)
• Arbejdsmiljørepræsentant (AMiR) 
• Tillidsrepræsentant (TR) 
• Sekretær og IT-medarbejder   

Find din TR  

Se flere forklaringer i DSAM's ordbog:

DSAM - uddannelse - ordbog

Aftal med din tutorlæge, hvor mange patienter du skal se.

Et godt udgangspunkt er to patienter pr. time til at starte med. 

Er du i almen praksis, har du krav på supervision med din tutorlæge.

Undersøg interessen for at oprette supervisionsgrupper med andre KBU-læger i almen praksis.

Brug din tillidsrepræsentant - og gerne tidligt - hvis du har problemer, som f.eks.:  

• Personlige problemer, stress og belastning, misbrug. 
• Uddannelsesmæssige problemer – f.eks. mangel på supervision og undervisning. 
• Samarbejdsmæssige problemer – f.eks. med kolleger, plejepersonale eller vejleder. 
• Hvis du får en klagesag, eller oplever et dramatisk/belastende forløb. 

Er problemerne store, eller har du ikke lyst til at dele dem med din tillidsrepræsentant, kan du altid kontakte Yngre Læger.  

Kontakt Yngre Læger

Læs mere om problematiske uddannelsesforløb her

Du kan få hjælp af Yngre Lægers tillidsrepræsentant lokalt på din arbejdsplads eller kontakte Yngre Lægers rådivere, hvis du har spørgsmål til dit uddannelsesforløb. 

Det kan f.eks. være, at du:      

• Mangler godkendelse af kompetencer, uddannelseselementer eller -forløb. 
• Skal have forlænget din ansættelse. 
• Er i fare for at blive opsagt   
• Bliver syg eller skal på barsel 
• Andet...

Kontakt din TR

Kontakt Yngre Læger