OK26 resultat: Uddannelseslæger og uklassificerede stillinger i regionerne
Se hvad resultatet af OK26 betyder for dine løn- og arbejdsvilkår, når du er ansat i en region som uddannelseslæge eller i en uklassificeret stilling.
Yngre Læger har den 4. marts 2026 indgået et 3-årigt forlig på det regionale område. Aftalen træder i kraft pr. 1. april 2026.
Læs den ny OK26 overenskomst på det regionale område her:
Forlig mellem RLTN og Yngre Læger - OK26 (PDF)
Forlig mellem RLTN og Akademikerne (AC) - OK26 (PDF)
Som uddannelseslæge ansat i en region er du også omfattet af det generelle forlig mellem AC og RLTN, som bl.a. sikrer de generelle lønstigninger, mere betalt barsel, barns 3. sygedag og ny Fritvalgs Lønkonto med mere.
Vagthyppighed ændres ikke for uddannelseslæger og uklassificerede stillinger
Yngre Læger får en del spørgsmål om vagthyppighed og timeregnskab om natten. Måske har du hørt eller læst, at OK26 betyder højere vagthyppighed.
Dette gælder ikke dig, som er uddannelseslæge (KBU, intro og HU) eller dig, som arbejder i en uklassificeret stilling.
Nuværende regler for vagthyppigheder fortsætter
Der er i OK26 altså ikke aftalt nogen ændringer i vagthyppigheden for KBU'ere, intro- og HU-læger eller for ansatte i uklassificerede stillinger.
Der sker heller ikke ændringer i, hvordan en rådighedsvagt på tjenestedet indgår i timeregnskabet. Alle timer tæller fortsat 1:1 – uanset hvornår man arbejder, eller om timerne er belastede eller ej.