Yngre Læger kæmper for gode lægeliv
Yngre Læger er fagforening for 16.600 læger og speciallæger. Hver dag kæmper vi for et fleksibelt lægeliv med gode løn - og arbejdsvilkår samt lægedækning i hele landet. Læs mere om vores strategiske mål her.
Et lægeliv i balance
Yngre Læger kæmper for et lægeliv i balance ved at: :
- tilbyde medlemmer kompetent og personlig rådgivning og støtte gennem hele karrieren
- arbejde for, at medlemmernes lønudvikling og arbejdsvilkår afspejler deres faglige udvikling og betydning
- udvikle medlemstilbud til et arbejdsliv i forandring, der klæder medlemmerne på til at trives i et sundhedsvæsen, der ændrer sig hurtigt. Det kræver, der er plads til fleksibilitet og fritid.
Et lægeliv i udvikling
Yngre Læger kæmper for et lægeliv i udvikling ved at:
- arbejde for, at alle læger har mulighed for at blive speciallæge, og at der i videre- og efteruddannelsen konstant er fokus på, at der er lægefaglig kvalitet og kompetence på højt niveau
- kæmpe for muligheder for dygtiggørelse – herunder videre- og efteruddannelse, forskning, kvalitetsarbejde mv. for alle læger gennem hele deres lægeliv
- skabe rammer for, at alle fremskridt i medicin og teknologi kommer læger og patienter til gavn.
Et sundhedsvæsen i balance
Yngre Læger kæmper for et sundhedsvæsen i balance ved at:
- synliggøre medlemmernes stemme i den offentlige debat og udvikle konkrete og konstruktive løsninger på sundhedsvæsenets presserende udfordringer
- arbejde for et offentligt sundhedsvæsen med fri og lige adgang for alle patienter
- bidrage med en stærk og konstruktiv stemme i Lægeforeningen via konstruktivt samarbejde om fælles holdninger og løsninger. Samtidig skal vi selv have ejerskab over udvalgte dagsordener, der har direkte betydning for medlemmerne.