Uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter (AMiR)
Det er obligatorisk at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen.
Uddannelse og kurser for arbejdsmiljørepræsentanter
Inden for de første 3 måneder efter, at du er blevet valgt, skal du gennemføre en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse.
Du bliver tilmeldt uddannelsen af HR på din arbejdsplads. Uddannelsen varer 3 dage.
Du har herudover ret til 2 supplerende uddannelsesdage inden for det første år og derefter 1,5 dag om året de følgende år.
Yngre Lægers uddannelse
Du er også velkommen til at deltage på Yngre Lægers uddannelse for tillidsvalgte.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen har gennemført en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse af en varighed på 3 dage senest 3 måneder efter tiltrædelsen som medlem af arbejdsmiljøorganisationen.