Gå til indhold

Beskyttelse af tillidsvalgte - regler og pligter

Som tillidsvalgt (TR, FTR, AMiR og suppleanter) er du omfattet af en særlig beskyttelse og pligt.

Når du er anmeldt som tillidsvalgt, er du omfattet af reglerne om beskyttelse mod at blive opsagt.

Som tillidsvalgt kan du nemlig kun blive sagt op, hvis det begrundes i tvingende årsager, og opsigelsesvarslet forlænges med 3 måneder. 

Kontakt Yngre Læger, hvis det bliver aktuelt.

Som tillidsvalgt har du "fredspligt"

Fredspligt vil sige, at du har pligt til at overholde overenskomsten. Du må ikke selv nedlægge arbejdet ved en eventuel konflikt på arbejdspladsen eller opfordre andre til at gøre det. 

Hvis der skulle opstå overenskomststridige arbejdsnedlæggelse, har du pligt til at opfordre alle medarbejdere til at fortsætte arbejdet eller genoptage arbejdet.

Kontakt Yngre Læger, hvis det bliver aktuelt.

GDPR-instruks

Når du agerer i din funktion som tillidsvalgt, er Yngre Læger ansvarlig for, at du overholder databeskyttelsesreglerne. 

Yngre Læger har derfor udarbejdet en instruks, som du skal følge. Instruksen beskriver de væsentligste elementer i persondatareglerne i relation til arbejdet som tillidsvalgt og er samtidig en instruks til dig som tillidsvalgt om, hvordan du skal håndtere personoplysninger.

Instruksen gælder for Yngre Lægers tillidsvalgte:

  • I regionerne
  • På det statslige område
  • I almen praksis
  • I Kræftens Bekæmpelse 

Kontakt Yngre Læger

Headset ligger på computertastatur

Sekretariatet hjælper dig med det, du har brug for som TR

Kontakt os endelig, hvis du har overenskomstmæssige spørgsmål, har brug for råd og vejledning, sparring eller en bisidder.

Ring til os på 3544 8500 eller send en mail på yl@dadl.dk.