Gå til indhold

Hold nu fast i ambitionerne om unges alkoholforbrug

Selvom en højere aldersgrænse for køb af alkohol er et af de mest effektive værktøjer til at beskytte børn og unge, er regeringen nu pludselig skeptisk over at hæve den. Det er et politisk svigt, hvis ikke vi beskytter børn og unge mod alvorlige sundhedsrisici.

Debatindlæg af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Altinget 22. juni 2023

Sundhedsstyrelsen, vores øverste sundhedsfaglige myndighed, anbefaler, at unge under 18 år slet ikke drikker alkohol. Børn og unge er mere sårbare end voksne over for de mange skadelige virkninger, alkohol har, så det skal vi som samfund selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at beskytte dem fra.

Men med en række nedslående meldinger i Altinget tyder det nu på, at SVM-regeringen ikke vil lade lovgivningen omkring alkohol afspejle de faglige anbefalinger.

Det lyder fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), at hun er skeptisk over for at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år – selvom det er et af de absolut mest effektive værktøjer, som vi ved virker til at beskytte børn og unge mod den skadelige alkoholkultur, der hersker i Danmark.

I Moderaterne er man også skeptiske over at hæve aldersgrænsen, og Socialdemokratiets forebyggelsesordfører vil endnu ikke redegøre for partilinjen, udover at de har en målsætning om, at børn og unge skal drikke mindre. Og selvom forebyggelsesordføreren er ordknap i medierne, så har to andre S-medlemmer i et indlæg netop argumenteret mod at hæve aldersgrænsen. 

Et politisk svigt
Det er helt andre toner, end det lød fra partiets daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sidste forår, da han varslede et forbud mod salg af alle typer alkohol til unge under 18 år som en del af den socialdemokratiske regerings sundhedsudspil.

Nu lyder et af de væsentligste argumenter mod en 18-års grænse for køb af alkohol blandt andet, at vi skal tale med de unge i stedet for om de unge.

Det er jeg enig i - selvfølgelig skal vi tale med børn og unge. Men vi skal tale med dem om, hvordan en ungdomskultur uden alkohol kan udvikles. Forebyggende tiltag, som skal skabe rammerne for, at de kan få et sundere liv og bedre trivsel, er derimod et politisk ansvar.

Og det er et politisk svigt, hvis vi ikke beskytter dem mod den meget alvorlige og velbelyste sundhedsrisici, som alkohol er, med velunderbyggede metoder, der virker – herunder specielt en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol.

Én ung om dagen dør efter alkoholrelateret ulykke
Danske unge drikker sig oftere fulde end andre unge i Europa, og samtidig er Danmark et af de få lande, hvor mindreårige kan købe alkohol i supermarkeder allerede som 16-årige.

Det kan de, selvom alkohol kan skade børn og unges hjerner, nedsætte deres hukommelse og indlæringsevne, og selvom unge med et højt alkoholforbrug hyppigere er udsat for ulykker. Et af flere triste tal er, at der i gennemsnit dør et ungt menneske om måneden som følge af en alkoholrelateret ulykke.

Et andet vigtigt aspekt er, at den danske alkoholkultur er årsag til en stor – men forebyggelig – belastning af i forvejen hårdt presset sundhedsvæsen. Hvert år indlægges cirka 33.000 somatiske og psykiatriske patienter på grund af et stort alkoholforbrug, og samlet er der tale om 150.000 alkoholrelaterede hospitalskontakter.

Desuden var alkohol anledning til cirka 138.000 ekstra kontakter i almen praksis. Disse tal omfatter kun i mindre omfang unge mennesker, men alkoholvaner grundlægges som bekendt ofte i en tidlig alder, og derfor giver det også god mening på sigt at mindske det pres, som alkoholrelaterede sygdomme lægger på sundhedsvæsenet, ved at beskytte børn og unge mod tidlig alkoholdebut.