Gå til indhold

LF Nyhedsbrev 30. juni 2026

For en god uge siden offentliggjorde regeringen og Danske Regioner deres økonomiaftale for 2027, og fredag eftermiddag offentliggjorde regeringen, Danske Regioner og KL den såkaldte sommeraftale, som følger op på sundhedsreformen generelt, og speciallægeloftet specifikt.

For Lægeforeningen er det afgørende, at sundhedsreformen bliver en succes. Derfor har jeg efterlyst solide investeringer bredt i sundhed. Der er ingen tvivl om, at hele omstillingen af sundhedsvæsenet skal stå på et stærkt fundament.

Der skal være introstillinger nok, så der ikke skabes unødvendige flaskehalse på vejen mod at blive speciallæge. Borgerne mangler 2.000 speciallæger, og vi arbejder fortsat for at alle læger skal kunne blive speciallæger.

Vi har arbejdet for, at det politisk vedtagne speciallægeloft ikke spænder ben for, at de speciallæger der nærmer sig pension, kan fortsætte med at bidrage i sundhedsvæsenet.

Udover dette, er det afgørende fortsat at holde hånden under børne – og ungdomspsykiatrien.

I økonomiaftalen og sommeraftalen er der både tiltag, der fortjener ros, men også elementer, der desværre ikke når i mål.

På positivsiden tæller blandt andet akutplanen til børn og unge, som skal styrke de lettilgængelige tilbud. Det vil både være godt for børnene og familierne, og det vil også kunne lette presset på børne- og ungdomspsykiatrien.

Det er også en vigtig sejr for Lægeforeningen, at speciallægeloftet bliver ændret, så det ikke omfatter læger, der er fyldt 67 år. Det er godt, for de erfarne speciallæger der gerne vil blive flere år på arbejdsmarkedet, hvis vilkårene for deres arbejde kan tilpasses, for eksempel med en seniorordning.

Det er også meget positivt, at psykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien også fremadrettet er undtaget speciallægeloftet. Her har man igen lyttet til Lægeforeningen.

På negativsiden kan vi konstatere, at der ikke er prioriteret øremærkede midler til flere introduktionsstillinger.

Det er skuffende, men som formand for Lægeforeningen lover jeg, at vi bliver ved med at presse på for at få det ændret.

Det trækker også væsentligt ned, at man ikke justerer speciallægeloftet, så det tæller årsværk i stedet for hoveder. Det skal ændres, og det kan kun gå for langsomt.

Fra Lægeforeningens side arbejder vi fortsat for at få ændret den måde, speciallægeloftet er skruet sammen på.

Jeg ønsker jer en rigtig god sommer.

Bedste hilsener

Josephine Rathenborg
Formand for Lægeforeningen


Læs mere om aftalerne og ikke mindst Lægeforeningens holdninger til dem:

Flere børn og unge skal have hjælp tidligere 

Lægeforeningen om økonomiaftale: Ros for akutpakke til børne- og ungdomspsykiatri – ris for manglende penge til introstillinger 

Vigtig sejr at loftet ikke længere presser erfarne speciallæger mod pensionen

 

Har du brug for at identificere dig som læge i Danmark eller udlandet?

Styrelsen for Patientsikkerhed har lanceret en ny udgave af autorisationsregistret. Du kan søge dig selv frem og printe eller gemme søgningen i pdf-version på både dansk og engelsk.

Søgningen angiver dato og tidspunkt for udtrækket og er et øjebliksbillede. Det er et bevis på, at du har autorisation som læge i Danmark. Søg i autorisationsregistret

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp
Så skal du kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed https://stps.dk/kontakt-og-aabningstider


Vi skal have større fokus på, at det er et menneske, der kommer ind ad døren

Ugeskrift for Læger har mødet Lægeforeningens nye formand, Josephine Rathenborg, på Folkemødet, hvor hun i et interview fortæller om det, hun gerne vil have fokus på i sin nye rolle: Uligheden i sundhed skal ned. Der skal laves en realistisk plan for, hvordan manglen på speciallæger løses. Psykiatrien skal løftes. Og vi er nødt til at tale meget mere om prioritering. Læs hele interviewet


Velbesøgt foreningstræf på Bornholm

Onsdag inden Folkemødet blev der traditionen tro afholdt foreningstræf med formændene for Lægeforeningen, Overlægeforeningen, PLO og FAPS. Desværre var Yngre Læger forhindret i at deltage i år.

Der var fokus på, hvordan vi bedst sikrer et stærkt sundhedsvæsen på Bornholm, nu hvor øen skal indgå i en ny og større region. Arrangementet var godt besøgt, og der var mærkbar energi blandt deltagerne.

Debatterne tog virkelig fart under de tre sessioner, som dækkede følgende emner: Forskningsmiljøer, der kan tiltrække speciallæger, mulighed for videreuddannelse på Bornholm og ikke mindst Bornholms rolle i et fremtidigt sundhedsråd.

Der var stort engagement fra publikum, hvilket bidrog til en levende og inspirerende debat om sundhedsvæsnets fremtid på Bornholm.

Psykiatrien må ikke blive et sted, hvor håbet forsvinder, før hjælpen når frem

Alt for mange danskere oplever stadig, at mennesker med psykisk sygdom ikke får den hjælp, de har brug for. 
Samtidig begynder der blandt læger i psykiatrien at spire en forsigtig optimisme, for 10-årsplanens initiativer er i det små i gang med at sikre mere og bedre behandling. Det er en udvikling, vi skal handle på nu. Det skriver Mark Krasnik, formand for Lægeforeningen Østdanmark i et debatindlæg i SjællandskeNyheder. Læs hele indlægget


Husk at du stadig kan komme med din indstilling til Årets Oscar

Er der en lægekollega, en afdeling eller en praksis, som efter din mening har ydet en særlig engageret indsats for uddannelse eller har været med til at fremme god lægekultur i Region Syddanmark? Så har du mulighed for at indstille dem til Årets Oscar. Læs mere om prisen

Psykiatrien må ikke blive et sted, hvor håbet forsvinder, før hjælpen når frem

Alt for mange danskere oplever stadig, at mennesker med psykisk sygdom ikke får den hjælp, de har brug for. Samtidig begynder der blandt læger i psykiatrien at spire en forsigtig optimisme, for 10-årsplanens initiativer er i det små i gang med at sikre mere og bedre behandling. Det er en udvikling, vi skal handle på nu.

Det skriver Mette Juul Kristoffersen, formand for Lægeforeningen Syddanmark, i et debatindlæg i Avisen Danmark. Læs hele indlægget

 

Håbet er på vej tilbage i psykiatrien

Alt for mange danskere oplever stadig, at mennesker med psykisk sygdom ikke får den hjælp, de har brug for.

Samtidig begynder der blandt læger i psykiatrien at spire en forsigtig optimisme, for 10årsplanens initiativer er i det små i gang med at sikre mere og bedre behandling. Det er en udvikling, vi skal handle på nu.

Det skriver Morten Krogh Christiansen, formand for Lægeforeningen Midtjylland, i i Midtjyllands Avis. Læs hele debatindlægget 


Rekruttering og fastholdelse af psykiatere er nødvendig

I Region Nordjylland har vi nogle af landets længste ventelister. For mange patienter betyder det måneder med forværring af sygdommen, mens familier og pårørende forsøger at holde sammen på hverdagen.

Samtidig løber medarbejderne stærkere og stærkere for at få et presset system til at hænge sammen.

Psykiatrien er blevet nordjydernes vigtigste sundhedspolitiske prioritet. Det skriver Cecilie Amstrup, formand for Lægeforeningen Nordjylland, i et debatindlæg i Nordjyske Stiftstidende. Læs hele indlægget
 

Ny medlemsfordel: 20 % rabat på Aarstidernes weekendkasser

Gør weekenden lidt lækrere med Aarstidernes nye økologiske weekendkasser. Vælg mellem Sørens Weekend med danske råvarer og grøntsager i hovedrollen eller God Weekend med smagfulde småretter inspireret af køkkener fra hele verden. Kasserne indeholder 6-8 retter med opskrifter og ingredienser samlet i én levering fredag.

Få 20% rabat både ved enkelt køb eller på de første tre kasser 


Sommeroplevelser - Spar op til 30%

Tag familie og venner med i forlystelsesparker, zoologiske haver, akvarier og meget mere. Som medlem får du rabat på attraktioner i hele landet gennem Billetsalget.dk. 
Du får også rabat på sommerhuse og hoteller – der venter masser af oplevelser i sommerlandet!

Her får du rabat


Få fuldt udbytte af dit medlemskab

Som medlem af Lægeforeningen har du adgang til en række attraktive rabatter og medlemsfordele – blandt andet på rejser, kultur, forsikringer, bank og pension og meget mere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få de nyeste medlemsfordele og aktuelle rabataftaler sendt direkte til din indbakke hver måned.

Ja tak til medlemsfordele i indbakken!