Lægeforeningens høringssvar over udkast til bekendtgørelse om sygeplejerskers forbeholdt virksomhedsområde og orientering af patientens egen eller behandlende læge
Bekymring om intravenøs væskebehandling, men fine regler om orientering af lægen
16. maj 2024
Lægeforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Videre adgang til at anvende vacciner end beskrevet i lovbemærkningerne
Følgende fremgik af bemærkningerne til den lov, som danner baggrund for udkastet:
”Bemyndigelsen planlægges dog aktuelt anvendt til at fastsætte regler om, at vaccination mod influenza, stivkrampe […] , herunder anafylaksiberedskab, vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet og vacciner mod covid-19, skal omfattes af det forbeholdte virksomhedsområde.”
Det undrer derfor Lægeforeningen, at alle godkendte vacciner foreslås omfattet af sygeplejerskers ret til at anvende vacciner. Lægeforeningen mener, at sygeplejersker ikke bør have ret til at anvende vacciner, for hvilke der ikke foreligger klare og entydige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.
Intravenøs behandling med isotoniske væsker
Lægeforeningen mener ikke, at intravenøs væskebehandling bør kunne udføres selvstændigt af sygeplejersker.
Der er med de seneste års forskning inden for væsketerapi skabt evidens for, at væsketerapi - ligesom alle andre iværksatte elementer i behandlingen - er et kontinuum. Man kan derfor ikke isolere behandling med isotoniske væsker fra den øvrige del af behandlingen.
Intravenøs væskebehandling kræver derfor en lægefaglig vurdering af patientens kliniske tilstand og parakliniske parametre. Indløbshastigheden af væske kan afhænge af patientens blod-prøveværdier fx saltbalancen i blodet, og intravenøs væskebehandling kan i visse situationer medføre alvorlige komplikationer fx ødem af hjernen ved en for hurtig væskebehandling.
Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning om intravenøs væskebehandling ved lavt salt i blodet (hyponatriæmi) understreger kompleksiteten ved denne behandling.
Orientering af patientens egen eller behandlende læge
Lægeforeningen støtter kapitel 3 i udkastet til bekendtgørelse, der lægger op til en fremgangsmåde, der sikrer en god, nødvendig og rettidig kommunikation mellem den behandlende sygeplejerske og patientens egen læge eller den behandlende læge. Lægeforeningen foreslår dog – af hensyn til læsevenligheden - at formuleringen af udkastets § 6, stk. 1, genovervejes, herunder evt. deles op i 2 sætninger.
Lægeforeningen bemærker, at sygeplejerskerne ifølge lovbemærkningerne til den lov, der danner baggrund for den nye bekendtgørelse, selv har det faglige ansvar for behandlingen og er tilfreds med, at det fremgår af bekendtgørelsesudkastet, at sygeplejersken tydeligt skal gøre opmærksom på det, hvis der er behov for lægens opfølgning, om nødvendigt telefonisk.
Med venlig hilsen
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen