Nu er det op til regeringen og Folketinget at sikre speciallæger nok

Der er for få speciallæger i Danmark. Det er der almindelig enighed om. Derfor kan det kun undre, at det middel, som nu lanceres for at rette op på situationen, er at blive ved med at uddanne for få. En »medicin«, som ligger tættere på en homøopatisk tilgang med fortyndede opløsninger end de velunderbyggede metoder, som vi almindeligvis anvender i sundhedsvæsenet.

Jeg sigter til, at Sundhedsstyrelsen netop i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse har fremlagt en ny plan for, hvor mange speciallæger der skal uddannes i de kommende år. I den såkaldte dimensioneringsplan er ambitionen at uddanne 1.067 speciallæger i 2022 og 1.090 i 2023. Tal, som langt fra matcher det reelle behov på 1.250 speciallæger årligt i en femårig periode, som Lægeforeningen og Lægevidenskabelige Selskaber har påvist, at der er behov for, hvis et stigende antal patienter skal have den nødvendige behandling. Planen løser ikke manglen på speciallæger, og det vil give mere ulighed i sundhed. Ikke mindst i tyndere befolkede dele af landet, for der vil ikke være speciallæger nok.

Tidligere på året trak Sundhedsstyrelsen sit første forslag til dimensioneringsplan tilbage efter pres fra lægeside. Dengang var forslaget, at der skulle uddannes 1.040 speciallæger årligt. Siden er det lykkedes at få øget antallet af speciallæger til psykiatrien, men slet ikke nok til, at regeringen kan komme i mål med en ambitiøs tiårsplan for psykiatrien. Planen lægger desuden op til at uddanne 350 speciallæger i almen medicin, og det er flere end i første omgang, men ikke nok. PLO har beregnet, at der er brug for at uddanne 400 om året, hvis patienternes behov skal imødekommes, og de praktiserende læger skal overtage flere opgaver fra sygehusene.

Men foruden psykiatere til børn, unge og voksne til tiårsplanen eller almenmedicinere til lægedækningen mangler der speciallæger i en del andre specialer. Får vi ikke radiologer, kommer der flaskehals i den hurtige diagnostik. Får vi ikke lungelæger nok, vil vi ikke kunne favne det stigende antal patienter med KOL og andre lungesygdomme. Uden flere neurologer kan vi ikke sætte tilstrækkeligt hurtigt og effektivt ind mod f.eks. Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Får vi ikke flere geriatere, er et løft i behandlingen af de ældre medicinske patienter blot en drøm. I sundhedsvæsenet er der en tæt sammenhæng mellem antallet af speciallæger og muligheden for at skrue op for ambitionsniveauet. Også det politiske ambitionsniveau.

Oveni kommer, at der er afsat meget få penge i den nye økonomiaftale for næste år mellem regionerne og Finansministeriet til ekstra speciallægeuddannelsesforløb. Det er så få, at man kan få den tanke, at regionerne ikke sådan for alvor har lagt kræfter i at få midler til de stillinger, som der er brug for. Beløbsrammen savner enhver faglig begrundelse, og det giver slet ingen mening i lyset af, at koncerndirektøren i Region Sjælland for nylig har meldt ud, at det, man mangler mest, er erfarne læger. Jeg har i hvert fald svært ved at se logikken.

Vi står nu i en situation, som kalder på politisk handling. Den politiske ambition om flere speciallæger har betydet flere læger uddannet fra universiteterne, så nu skal det sikres, at de også kan blive speciallæger Der er brug for, at både regeringen, Folketingets partier og regionerne ser i øjnene, at det har alvorlige konsekvenser for patienterne, hvis ikke sundhedsvæsenet uddanner tilstrækkeligt med speciallæger. Borgerne uden for de store byer stilles dårligere, og den geografiske ulighed vil vokse i de kommende år. Derfor forventer jeg også politisk handling, som sikrer, at der faktisk uddannes speciallæger nok – og især inden for de specialer, hvor der allerede er alt for få.