En kæmpe sejr for lægers psykologiske tryghed

Det har været en kontraproduktiv konstruktion, hvor frygten for at ende i en klagesag over tid har præget og presset læger og resulteret i defensiv medicin og unødige behandlinger, hvilket er spild af ressourcer og ikke gavner patienterne. På alle måder trist i et presset sundhedsvæsen.

Derfor har det også været en mærkesag for Lægeforeningen at kæmpe for, at vi får et klagesystem, der i stedet har fokus på at sikre læring af fejl i sundhedsvæsenet som helhed.

Og det får vi snart. Efter mange års politisk pres og benarbejde fra Lægeforeningens side, har indenrigs- og sundhedsministeriet netop præsenteret en række anbefalinger til et ændret patientklagesystem fra en arbejdsgruppe, som Lægeforeningen har deltaget aktivt i. De nye anbefalinger er en kæmpe sejr for patientsikkerheden, for lægers retsfølelse og psykologiske tryghed på arbejdet, og de følges op af et forslag til ny lovgivning, der fremsættes i Folketinget i marts måned.

Udgangspunktet bliver fremover, at patientklager skal starte som såkaldte forløbsklager, hvor der ses på behandlingsforløb som helhed. Patienters dårlige oplevelser er ikke sjældent et resultat af de organisatoriske rammer og arbejdsgange, som personalet arbejder under, så derfor er det rigtig positivt, at patientklagesystemet nu kommer til at afspejle dette. Fremadrettet forventer vi altså, at det store antal klager rettet mod enkeltpersoner – disciplinærnævnssager – bliver markant mindre.

Et mindre antal sager fortsat kunne behandles som en klage mod en enkelt sundhedsperson. Det vil være en mulighed i sager, hvor Styrelsen for Patientklager ved sin indledende sundhedsfaglige screening af klagen vurderer, at den rummer en særlig alvorlighed. Der vil også fortsat være en mulighed, hvis der udtales kritik i en forløbsklagesag.

I anbefalingerne fremhæver man også ledelsens ansvar for at skabe læring fra klagesager og understøtte en kultur, hvor man lærer af fejl. Det anbefales også, at regionerne, patientvejledere og Styrelsen for Patientsikkerhed fremover arbejder meget mere tydeligt med, at patienter har mulighed for dialog, og hvad den indebærer, hvis de har oplevet noget, de finder kritisabelt eller mener er fejlagtigt.

Jo tidligere, man får skabt dialogen mellem patienten og behandlingsstedet om den oplevelse, patienten har haft, desto hurtigere kan eventuelle misforståelser også ryddes af vejen, og læring skabes på det konkrete behandlingssted.

Det kan i sig selv forebygge, at patienterne føler behov for at oprette en klagesag ved Styrelsen for Patientklager - hvor de også formelt tilbydes en dialogsamtale med ledelsen på det pågældende behandlingssted, og hvor klagen så alligevel ender på ledelsens bord som en forløbsklage. Det er også en del af arbejdsgruppens anbefalinger, at data fra dialogsamtalerne skal bruges direkte til læring på behandlingsstederne.

Alt i alt peger de nye anbefalinger altså patientklagesystemet i den rigtige retning – men vi er ikke helt i mål endnu. Der udestår nemlig en evaluering af den såkaldte gabestok, hvor sundhedspersoners navne kan offentliggøres i forbindelse med klagesager over enkeltpersoner, hvor der udtales gentagen kritik eller kritik med indskærpelse.

Hvis man ønsker et lærende sundhedsvæsen, så udstiller man ikke folk, der har begået fejl – og derfor har jeg en klar forventning til, at gabestokken i sidste ende afskaffes. Alle kan begå fejl, og hvis der udtales kritik i en klagesag, kritiseres man for en fejl begået i fortiden. Det siger intet om ens kompetencer fremadrettet, og derfor har gabestokken heller ikke nogen værdi for patienterne i forhold til at vurdere en læges aktuelle evner. 

Indtil da kan vi glæde os over de store forbedringer, vi nu ved vil komme. Og som vil skabe mere læring, forbedre lægers psykologiske tryghed og modvirke defensiv medicin. Det er en kæmpe sejr for lægestanden.