Gå til indhold

Løn

Din grundløn stiger

Din pensionsgivende grundløn bliver hævet med 25.720 kr. årligt (aktuelt niveau). Det træder i kraft den 1. april 2027.

For ledende overlæger på løntrin 52 stiger grundlønnen til 967.048 kr. 

For cheflæger stiger grundlønnen til 1.030.085 kr.

Generelle lønstigninger:

Her til kommer generelle lønstigninger på i alt 6,27 procent inklusive forventet udmøntning af reguleringsordningen.Lønstigningerne falder på nedenstående måde.  

  • 2,40 procent fra 1. april 2026
  • 0,61 pct. fra 1. oktober 2026
  • 0,76 pct. fra 1. oktober 2027
  • 1,76 pct. fra 1. april 2028
  • 0,74 pct. fra 1. oktober 2028

Der er fra 1. april 2027 afsat 0,22 pct. af den samlede ramme til at styrke den lokale løndannelse. Midlerne skal især bruges inden for tre fokusområder: sundhedsreform, rekruttering og ny teknologi. 

Arbejdsgiver skal fremover tage initiativ til en årlig lønforhandling.

Seniorvilkår

Du vælger selv, om du vil beholde dine nuværende seniorvilkår eller overgå til de nye

Hvis du pr. 31. marts oppebærer seniorvilkår eller vil kunne opnå denne ret senest 31. marts 2030 (dvs. du er født senest den 31. marts 1970), skal du beslutte, om du vil bevare dine nuværende seniorvilkår eller overgå til seniorvilkårene i den nye overenskomst.

De nuværende seniorvilkår indebærer, at du får to ugers ekstra frihed, hvis du går i vagt fra hhv. 60. år ved vagt på tjenestedet og 62. år ved vagt udenfor tjenestestedet. Hvis du ikke går i vagt, får du ingen seniorfrihed. 

Du skal vælge senest 31. marts 2027, og du kan ikke efterfølgende ændre dit valg. Vi informerer dig i god tid inden fristen. 

De nye seniorvilkår består af: 

Seniorbonus

Fra kalenderåret efter at du fylder 62, får du en årlig seniorbonus på 2 procent af din sædvanlige løn. 
  
Seniorbonussen kan konverteres til:

  • Op til 5 betalte seniordage
  • Ekstra pensionsindbetaling
  • Eller en kombination

Du kan træffe valget for ét år ad gangen og skal give besked om det til din arbejdsgiver senest 1. oktober året før. Hvis du forbliver på gammel seniorordning efter 1. april 2027, vil du ikke senere kunne få seniorbonus. 

Vagtfritagelse

Aldersgrænser for, hvornår du kan blive pålagt nattearbejde:

Fra 62 år kan tjeneste/rådighed på tjenestestedet mellem 23-07 kun ske efter aftale.
Fra 64 år gælder det også for vagt uden for tjenestestedet.

Det betyder i praksis en beskyttelse mod nattearbejde i de sene år af dit arbejdsliv – med mulighed for at sige nej til nattevagter.

Nye regler for tjeneste og vagt

Den nye overenskomst indfører en ny vagtform. Desuden ændres reglerne for hyppighed og hvordan effektive timer og ubelastet rådighed opgøres, indgår i arbejdstid og honoreres.

  • Tjeneste / varighed 6-13 timer
  • Rådighedsvagt på tjenestested / varighed 6-25 timer
  • Rådighedsvagt uden for tjenestested / varighed 6-25 timer
  • Beredskabsvagt / varighed 6-24 timer
  • 12/12-vagt / varighed: 1. skift: kl. 08.00–21.00, 2. skift: kl. 20.00–09.00 (læs mere nedenfor)

Den nye fælles overenskomst betyder, at al tjeneste og vagt indgår i timeregnskab eller honoreres afhængig af vagtformen. Honorering og hvor meget timerne tæller afhænger af tidspunkt:

Effektive timer på tjenestestedet bortset fra natten tæller 1:1 og indgår i timeregnskab medmindre andet aftales lokalt

Effektive timer mellem kl. 23-07 tæller 1:1,5, hvor de 0,5 time kommer til udbetaling, mens resten indgår i arbejdstiden

Ubelastet rådighed tæller 0,75 per time og indgår i timeregnskab, medmindre andet aftales lokalt

12/12-vagten, der kendes fra YL-overenskomsten, er toskiftet vagtform, der omfatter en dagvagt og en nattevagt. Den er beregnet til særligt belastede tjenester, og den indeholder ikke ubelastet rådighed.

Det forudsættes i øvrigt, at læger i 12/12-vagt forretter den øvrige arbejdstid i dagstid i videst muligt omfang. 12/12- vagten honoreres ud over ulempegodtgørelse med et tillæg per tjeneste, for både dagvagten og nattevagten. 

Overenskomsten ændrer hyppighedsreglerne. Dette skal ses i sammenhæng med at regler om honorering og arbejdstid ændres, blandt andet så alle timer fremover vil tælle også for overlæger. 

De nye hyppighedsregler er: 

Tjeneste: Hvert 4. døgn i tidsrummet 18-23

Tjeneste og vagt på lørdage og søndage kan normalt ikke pålægges oftere end fire gange på en måned og højest to weekender på en måned.

Rådighedsvagt på tjenestested: Hvert 4. døgn, dog kun hvert 5. døgn i tidsrummet 23-07

Rådighedsvagt uden for tjenestested: Hvert 3. døgn 

Beredskabsvagt: Hvert 3. døgn 

12/12-vagt: Hvert 6. døgn.

En tjeneste og en vagt kan være mellem 6 timer og 25 timer, men man må stadigvæk højst være belastet i 13 timer pr. døgn.
 
Vagt i perioden kl. 23-07 kan kun ske som en samlet blok. Denne skal kombineres med en tjeneste eller rådighedsvagt på tjenestestedet, som er minimum 6 timer lang. Dermed vil den samlede længde for vagt og tjeneste i tidsrummet 23-07 (undtagen 12/12 vagter) være mindst 14 timer.

Du får disse ulempetillæg ved følgende tjeneste:

191,55 kr. (163,73 kr. i 2018-niveau) per time i følgende tidsrum:

  • Mandag til fredag fra kl. 18 til kl. 08. Fredag fra kl. 18 til kl. 24.
  • Lørdag, søndag og søgnehelligdage fra kl. 08 til kl.20

232,48 kr. (198,72 kr. i 2018-niveau) per time i følgende tidsrum:

  • Lørdag, søndag og søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 08 og fra kl. 20 til kl. 24.
  • Mandag samt dage efter en søgnehelligdag fra kl. 00 til kl. 08.

Det nuværende vagthonorar og timehonorar for aften eller weekendtjeneste i overlægeoverenskomsten bortfalder som følge af nye regler for timeregnskab og ulempetillæg, undtagen for beredskabsvagten. 

Ja. Som hovedregel kan der ikke udføres elektivt arbejde og ambulatorievirksomhed efter kl. 21 på hverdage og fra kl. 16-07 lørdag, søndag og på søgnehelligdage.

Nyt for alle

Som ledende overlæge og cheflæge kan du have flere tjenestesteder. På dit ansættelsesbevis fremgår et hovedtjenestested, som er det sted, hvor du har dagtjeneste i hovedparten af arbejdstiden.

Som noget nyt kan du have flere tjenestesteder både i den region, hvor du har hovedtjeneste og i andre regioner.

Med den nye overenskomst tæller al mer-transporttid. Du skal aftale med din leder, om tiden skal indregnes i arbejdstiden eller udbetales.

Betalingen udgør pr. time et beløb svarende til 1/1924 af din samlede faste nettoårsløn (grundløn, funktionsløn, kvalifikationsløn) med tillæg af 50 procent.

Pr. 1. januar 2028 etableres en ny fritvalgsLønkonto.

Den nye ordning sikrer ret til, at du kan vælge mellem løn, pension og frihed.

Derudover får du ret til 1 fridag betalt af fritvalgskontoen, hvis du hverken har ret til seniordage eller ret til børneomsorgsdage.

Dine rettigheder i forhold til barsel og andet fravær af familiemæssige årsager bliver forbedret:

·     Udvidelse af lønret til deling mellem forældrene i forældreorlovsperioden.

·     Etablering af lønret til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer samt forbedring af far/medmors ret til fravær med løn inden for de første 10 uger efter fødslen.

·     Forbedrede lønrettigheder ved børns hospitalsindlæggelse og tidligt hjemmeophold.

·     Forbedrede lønrettigheder for eneforældre med eneforældremyndighed.

·     Konvertering af fritvalgstillæg/bidrag til pension i forbindelse med barsel.

·     Implementering af administrationsgrundlaget om surrogatfamilier i Aftalen om fravær af familiemæssige årsager.

·     Sorgorlov til en efterlevende forælder til et mindreårigt barn under forudsætning af, at lovforslaget herom vedtages i perioden.

Du har mulighed for at holde fri med løn, når dit barn har tredje sygedag. 
 
Hjemsendelsesdag bliver en “nul-dag”  
Hvis du bliver ringet op og skal hente et sygt barn, tæller den dag ikke længere som barnets første sygedag.

 
Det betyder, at du stadig har ret til barnets 1., 2. og 3. sygedag efterfølgende.