Lad lægerne arbejde der, hvor de gør størst nytte

Manglen på speciallæger er rykket ind i centrum af de politiske beslutninger, og det er positivt. Både Overlægeforeningen og Lægeforeningen har i lang tid efterlyst en stærkere indsats for at få uddannet flere speciallæger, som i dag er den største flaskehals i det danske sundhedsvæsen. Det har lange udsigter, og i mellemtiden er vi som overlæger nødt til at være med til at finde måder at udnytte vores faglige ressourcer bedre på.

Det gælder ikke mindst i den kommende Region Østdanmark, hvor fordelingen af speciallæger er skæv. Vi kan ikke bare se til, at der er færrest speciallæger i de områder, hvor befolkningen har den største sygdomsbyrde. Og vi må bidrage til at mindske den store ulighed i sundhed, der eksisterer som følge af manglen på speciallæger.

Vi er nødt til at forsøge at hjælpe med at få en bedre fordeling af speciallægerne. Overlægeforeningen har fra starten af debatten slået fast, at det ikke er en holdbar og god løsning at sende speciallæger ud i busser for at behandle patienter på samlebånd. Det kan måske virke på kort sigt, men det vil aldrig kunne skabe de stærke faglige miljøer, som skal gøre sygehusene uden for universitetsbyerne til attraktive arbejdspladser med behandlingstilbud af høj kvalitet. Det samme gælder i øvrigt de delestillinger, som Region Hovedstaden og Region Sjælland kastede sig ud i et halvhjertet forsøg med.

I stedet peger vi i Overlægeforeningen på, at vejen frem er partnerskaber mellem beslægtede afdelinger, som har et fælles behandlingsansvar for et geografisk nærmere defineret område. Partnerskaberne skal sikre, at afdelingerne arbejder tæt sammen og opbygger et stærkt fagligt miljø, der sikrer den bedst mulige behandling for alle patienter i området, uanset hvor de bor. Det vil bidrage ikke kun til større lighed i adgangen til behandling, men også til bedre arbejdsmiljø, bedre vilkår for læger under uddannelse og ikke mindst højere kvalitet.

Det betyder, at vi som speciallæger kommer til at flytte os nogle gange. For der er mange patienter, f.eks. ældre, kronikere og multisyge, som ikke altid kan rejse langt for behandlingen. Meget kan løses ved at styrke det nære sundhedsvæsen – noget, som partnerskabsafdelingen også skal bidrage til – og med langt stærkere brug af telemedicin. Men vi kommer også til i større grad at arbejde på forskellige sygehuse i den region, vi er ansat i.

Men det betyder ikke, at speciallægerne bare skal flyttes rundt som ludobrikker – noget, som sundhedsminister Sophie Løhde i øvrigt også har taget klar af afstand fra.

Tillidsmand for overlægerne på Rigshospitalet, Arash Afshari, har i Berlingske 7. oktober advaret mod at sende højtspecialiserede læger fra Rigshospitalet ud på mindre hospitaler. Jeg er enig i, at det ikke nødvendigvis er rationelt at sende en højtspecialiseret speciallæge ud på et sygehus for at løse en helt anden type opgave end dem, vedkommende normalt arbejder med. Det vil ikke være rationelt. Men jeg er overbevist om, at en stor del af overlægerne, der ikke udelukkende varetager de højest specialiserede funktioner på universitetshospitalerne, vil kunne bidrage til behandling, faglig udvikling og uddannelse og vil kunne have stort udbytte af at samarbejde med speciallægerne på de hospitaler, hvor patienterne har anderledes sygdomsprofiler og andre sociale vilkår end på universitetshospitalerne.

Selvfølgelig er der lægelig prestige forbundet med avancerede behandlinger og høj specialisering, men i Overlægeforeningen møder vi dygtige og kompetente speciallæger samt ildsjæle fra hele landet, ikke kun fra universitetshospitalerne. For det handler jo i bund og grund ikke om, at der er behandlinger, patienter eller speciallæger, der er finere eller bedre end andre.

Samtidig står sundhedsvæsenet med en lang række forskellige opgaver, der skal løses, hvor patienten med KOL, diabetes og depression er lige så vigtig, som patienten der skal gennemgå hjernekirurgi, avanceret cancerkirurgi eller have avanceret medicinsk behandling.

Den udvikling vil Overlægeforeningen gerne understøtte. Og vi vil samtidig kæmpe for, at udviklingen ikke sker på bekostning af den højtspecialiserede behandling, som er livsnødvendig for hundrede tusinder af patienter, som stadig skal kunne tilbydes den avancerede behandling. Og vi vil arbejde for at sikre et godt arbejdsmiljø, faglig udvikling og gode uddannelsesmuligheder på alle hospitaler. Hvis vi tænker os godt om, tror jeg på, at det er muligt at tilgodese både nærhed, kvalitet og arbejdsmiljø.

Udviklingssamtaler giver mere efteruddannelse

Markant flere overlæger holdt den årlige udviklingssamtale med deres leder i 2023 end nogensinde før, men cirka en tredjedel må stadig undvære. Og det koster på både antal uddannelsesdage, og om man får en efteruddannelsesplan, viser undersøgelse fra Overlægeforeningen.

Læs mere her

Christina Frøslev-Friis ny næstformand i Overlægeforeningen

Christina Frøslev-Friis er 44 år, speciallæge i anæstesi og intensiv medicin og til daglig cheflæge på afdelingen for bedøvelse og intensiv på Sygehus Sønderjylland.

Hun afløser ledende overlæge Niels Juul, som har siddet i bestyrelsen i seks år og derfor ikke kunne genvælges på foreningens repræsentantskabsmøde i oktober.

Christina Frøslev-Friis har været medlem af Overlægeforeningens bestyrelse siden 2022. Hun var fagpolitisk aktiv i Yngre Læger fra 2018 til 2020, hvor hun var bestyrelsesmedlem og medlem af Lægeforeningens bestyrelse. I 2020 stillede hun desuden op til formandsposten i Lægeforeningen og fik næstflest stemmer ved valget.

IT i sundhedsvæsenet er et af hendes store interesseområder, og som Yngre Læge-repræsentant har hun bl.a. været formand for Lægeforeningens digitaliserings- og IT-udvalg. Hun har en master i erhvervsledelse med fokus på datadrevet og evidensbaseret ledelse

Hun er opvokset på Als i Sønderjylland, hvor hun bor med sin mand og tre børn.