Gå til indhold

Nyhedsbrev 3/2026

Udsendt 5. februar 2026

Sidste chance for at stemme til Lægernes Pension 9. februar

En stor del af din løn som overlæge, ledende overlæge eller cheflæge går til pension. Derfor er det vigtigt, hvordan dine pensionsmidler forvaltes. Og det er netop, hvad valget til Lægernes Pension handler om.

Du får hurtigt og nemt et få overblik over kandidaterne og deres valggrundlag på pensionskassens hjemmeside. Her er også anvisning af, hvordan du sætter dit kryds. Fristen er 9. februar kl. 12.00.

Overlægeforeningens bestyrelse anbefaler at stemme på Lægeforeningens liste, som arbejder for et ansvarligt afkast, ligestilling og antidiskrimination, en solidarisk pensionsordning og bred lægelig repræsentation i bestyrelsen.

Delegeretvalg 2026 - Lægernes Pension & Valg

 

Ugens spørgsmål

Har jeg ret til at afholde al min ferie i forbindelse med pensionering?

Svar:
Du har som overlæge ikke ret til at afvikle al din ferie, når du selv har sagt op for at gå på pension – også selvom du har ferie til gode. Det skal konkret aftales med din afdelingsledelse, der kan have driftsmæssige hensyn, som gør, at du ikke kan afvikle din ferie i opsigelsesperioden på 3 måneder. Hvis du ikke kan afvikle opsparet ferie, udbetales den ved din pensionering.

Repræsentantskabsmøde 6. marts 2026

På Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde, som holdes freddag den 6. marts 2026 kl. 10.30 på Tivoli Hotel, skal repræsentantskabet bl.a. tage stilling til OK26 resultatet.

Der er også valg til formandsposten og til en plads i bestyrelsen.

  • Susanne Wammen afgår som formand efter tur og er villig til genvalg.
  • Bjarne Hjaltalin afgår som ordinært medlem af bestyrelsen efter tur og er villig til genvalg.

Alle medlemmer af Overlægeforeningen kan stille op til bestyrelsen. Fristen for at stille op er den 6. marts. Dog kan det være en fordel at sende et valgoplæg, som bliver offentliggjort på hjemmesiden. 
Du kan allerede nu sende dit indlæg til ld.fas@dadl.dk, - skriv hvilken post, du stiller op til.

Mødet er åbent for alle medlemmer - men af hensyn til forplejning skal tilmelding ske til lu.fas@dadl.dk senest 3. marts 2026.

Se foreløbig dagsorden her

Store gevinster ved bedre arbejdsmiljø

5,5 mia. kr. om året. Det er den samfundsøkonomiske gevinst, hvis vi investerer i et bedre psykisk arbejdsmiljø. For sundhedsvæsenet er pointen klar: Når lægelige ledere har rammer til at prioritere faglighed og arbejdsmiljø, får vi ikke bare bedre job – vi får også bedre behandling for patienterne. 

Læs mere på Overlægeforeningens LinkedIn-side